Efterkommere stemmer lige så lidt som indvandrere – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Efterkommere stemmer l...

18. marts 2016

Efterkommere stemmer lige så lidt som indvandrere

VALGDELTAGELSE

Det halter med den demokratiske integration i Danmark - også blandt efterkommere, der ellers er født og opvokset i Danmark. Det er blandt konklusionerne i den til dato største undersøgelse af valgdeltagelse ved folketingsvalg.

Indlæg af ph.d.-stipendiat Jonas Hedegaard Hansen (Institut for Statskundskab) i Politikens 'Skyggekabinettet' den 18. marts 2016.

Hvis du er havnet på denne blog, har du nok en ret stor appetit på store og små nyheder fra Christiansborg. Enhver bevægelse følges tæt af politiske nørder som dig og mig, og vi analyserer alt, hvad der har med det politiske liv at gøre.

Centralt for vores analyser – hvad end de foregår i avisernes klummer eller over en øl i fredagsbaren – er Folketingets sammensætning og dermed også valgresultatet.

Men hvem er det egentlig, der har sammensat Folketinget? Faktisk har vi hidtil kun haft ganske usikker viden om, hvilken type borgere der stemmer til folketingsvalg, og hvilke befolkningsgrupper der er fraværende.

Det ændrer sig nu.

Jeg har sammen med Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlgaard og Kasper Møller Hansen netop udgivet en rapport om vælgerne ved folketingsvalget i 2015. Og ud fra den rapport kan vi trække en række interessante konklusioner, der viser stor ulighed i valgdeltagelsen blandt forskellige befolkningsgrupper.

Tre af dem vil jeg fremhæve i denne PoliLab:

1) Ikkevestlige indvandrere og efterkommere halter efter

Det har længe været kendt, at valgdeltagelsen er lav blandt ikkevestlige indvandrere.

Det er derfor både overraskende og en anelse bekymrende, at efterkommeres valgdeltagelse ikke ser ud til at være højere end indvandreres. Således er valgdeltagelsen for ikkevestlige efterkommere på under 50 procent. Det på trods af, at de er født og opvokset i Danmark og har gået i danske skoler.

Det er en udfordring for det repræsentative demokratiske system, for skal systemet være sundt på lang sigt, fremhæver mange valgforskere, at en vis grad af lighed i valgdeltagelse er et centralt element. Hvordan det sikres, er til gengæld vanskeligt at svare på.

Det skal dog nævnes, at ikkevestlige efterkommere her er defineret som børn af to ikkevestlige indvandrere, hvilket kan være med til at trække tallet ned.

2) Kvinderne løber fra mændene

Den anden væsentlige pointe fra rapporten er, at kvinderne er flittigere til at stemme end mændene. Således var kvindernes valgdeltagelse 2,2 procentpoint højere end mændenes. Det svarer til, at der var ca. 100.000 flere kvindelige end mandlige vælgere ved folketingsvalget 2015.

Det er især de yngre kvinder, som i højere grad stemmer end mændene. I starten af 20’erne stemmer kvinderne 8 procentpoint mere end mændene. Samtidig har vi over tid set, at gabet mellem kvinders og mænds valgdeltagelse langsomt, men sikkert, er blevet større. Det indikerer, at det i stigende grad vil være kvinderne, der sammensætter Folketinget.

3) Nordkoreansk valgdeltagelse blandt højtuddannede

85,9 procent af borgerne stemte ved valget i 2015. Den danske valgdeltagelse er således høj og også relativt stabil. Som vi har set det fra udenlandske valg, så falder ulighederne i valgdeltagelse, når den generelle valgdeltagelse stiger. Dette er en relativt logisk konsekvens af, at nogle borgergrupper stemmer i ganske høj grad til eksempelvis kommunalvalg og ep-valg.

Ser vi på valgdeltagelsen fordelt på borgernes uddannelsesniveau, eksisterer der fortsat uligheder, men disse er betydelig lavere ved folketingsvalg end ved andre typer af valg. Faktisk stemmer gruppen med korte uddannelser ganske meget. Borgere med grundskolen som deres højeste uddannelse har en valgdeltagelse på 77 procent, mens 86 procent af borgerne med en gymnasial uddannelse stemmer.

Ser man på gruppen med lange videregående uddannelser, ligner det næsten nordkoreanske tilstande. Over 95 procent af denne gruppe stemte til folketingsvalget 2015. Det er imponerende højt, og de kort og mellemlangt uddannede borgere ligger lige i hælene med en valgdeltagelse på 93 procent.

Så skal der fiskes

Rapporten viser, at der er et betydeligt mobiliseringspotentiale blandt borgere med ikkevestlig oprindelse. Det samme gælder for andre befolkningsgrupper som eksempelvis borgere med kortere uddannelser. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at partineutrale kampagner kan mobilisere en del af disse vælgere til at bruge deres stemme. Sådanne kampagner kan vi godt forvente at se mere til ved kommende valg.

Derudover er der for nogle partier givetvis et stort stemmepotentiale blandt sofavælgerne, hvis de kan knække koden til at mobilisere folk til valgstederne. Nogle gange kan det trods alt være lettere at overbevise folk om at stemme end at skifte parti.