Martin Luther - en guttermand – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Martin Luther - en gut...

18. juli 2017

Martin Luther - en guttermand

Debatindlæg af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Århus Stiftstidende den 18. juli 2017.

Peter NedergaardI år er det 500 år siden, at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg og dermed slog gnisten an til reformationen. Luther ville have kristendommen tilbage til rødderne. Ind med læsning af Bibelen og ud med kirkens magtbrynde. Det er værd at fejre. Danmark - eller verden for den sags skyld - havde sikkert set anderledes ud, hvis Luther ikke havde gjort det.

Martin Luther knæsatte det protestantiske princip om, at forholdet til Gud primært var et anliggende mellem den enkelte og Gud. Først sekundært spillede kirken en rolle. Det betød samtidig, at ordentlige kristne skulle kunne læse, for kun ad den vej kunne man jo via Bibelen få etableret relationen til Gud. Indtil da havde læsefærdighederne været forbeholdt dem, som i embeds medfør måtte have dem. Som f.eks. præster, læger, advokater, embedsmænd og lignende.

Nu blev læsefærdighederne noget, som skulle gælde alle. Gradvis blev indøvelsen af disse færdigheder sat i system. Det var naturligvis ikke Luthers mål, men det blev konsekvensen af hans radikale drejning af kristendommen.

En anden konsekvens af Martin Luthers modige initiativ var en forstærket vægt på det individuelle ansvar. Det var en nærliggende konsekvens af Luthers påpegning af, at den enkeltes relation til Gud var et spørgsmål, som skulle overlades til den enkeltes individuelle samvittighed, at det individuelle ansvar også skulle gælde andre af livets forhold. Man kunne ikke længere undskylde sig med, at det tog kirken sig af. Man måtte selv gøre noget.

Denne form for individualisme banede ifølge sociologen Max Weber vejen for udviklingen af kapitalismen, som trods skyggesiderne alt i alt har tjent menneskeheden vel og løftet hundrede af millioner mennesker ud af subsistensfattigdom. Igen var det naturligvis på ingen måde Luthers mål i 1517, men det blev en konsekvens af de handlinger, han foretog.

En tredje konsekvens af den reformation, som Luthers teser i Wittenberg indledte, bestod i, at autoriteter ikke længere skulle holdes fri af kritik. Luther kritiserede den romersk-katolske kirke, som var datidens største autoritet. Det skete direkte og uden blusel.

Hermed lagde Luther grunden til, at kritisk tænkning også kunne ske på andre områder - og herunder også i forhold til Luthers egne udsagn og Luthers egen version af kristendommen. Kildekritikken i forhold til tekster generelt blev netop grundlagt af protestantiske teologer, som studerede Bibelen og ønskede at udrede, hvordan de fire testamenter forholdt sig til hinanden og eventuelt beroede på kilder, som ikke var en del af Bibelen. Atter engang var den kritiske tilgang til alle slags tekster naturligvis ikke noget, som var med i Luthers overvejelser, da han opslog sine teser på i Wittenberg. Men det blev konsekvensen.

Alt i alt har vi meget at takke Martin Luther for. Han er en af dem, som virkeligt forandrede efterkommernes liv. Det gjaldt i forhold til indholdet af kristendommen, som aldrig igen blev det samme, efter at han havde taget det under behandling. Men han satte sig også klare spor, som forbedrede menneskers liv uanset, om de sluttede op om hans version af kristendommen eller ej.

Martin Luther var en guttermand.