Migrantkrisen: Tal er taknemmelige – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Migrantkrisen: Tal er ...

26. september 2016

Migrantkrisen: Tal er taknemmelige

Artikel af ph.d.-stipendiat Morten Jarlbæk Pedersen (Institut for Statskundskab) i Critique den 26. september 2016.

Tidens absolut hotteste emne er utvivlsomt den migrationsstrøm, der med forskellig ophav rammer de europæiske kyster i disse dage, måneder og år. Følger man den almindelige nyhedsdækning, kan man dog hurtigt få det indtryk, at migrationspresset på de europæiske grænser er aftagende (se f.eks. her, her, her eller her) – måske endda i en sådan grad, at vi kan læne os trygt tilbage og fortsætte med at fokusere på livets vigtigere ting: fladskærme, rejser til varme lande, samtalekøkkener og mobiltelefoner.

Som altid er verden mere nuanceret end som så, og tal er taknemmelige. Den 22. september 2016 udgav Eurostat – EU’s pendant til Danmarks Statistik – deres opgørelse antallet af førstegangsasylansøgere i EU i 2. kvartal af 2016. Og heri finder man et par ganske interessante korrektioner til den omtalte spirende optimisme på området.

Flere asylansøgere nu end i andet kvartal af 2015

Ja, 2015 var på mange måder et rekordår, men 2016 ser altså ikke ud til for alvor at bryde udviklingen. Hvor der i andet kvartal af 2015 ankom ca. 210.000 førstegangsasylansøgere til EU, så er det tilsvarende tal for i år ca. 306.000. Det er en stigning på 40-50 pct. Og tallene for andet kvartal i år ligger i øvrigt 6 pct. over tallene for første kvartal i år.

During the second quarter of 2016 (from April to June 2016), 305 700 first time asylum seekers applied for international protection in the Member States of the European Union (EU), up by 6% compared with the first quarter of 2016 (when 287 100 first time applicants were registered).

Mere interessant er det dog at kigge på fordelingen mellem landene. For det er nemlig fuldkommen korrekt, at der er kommet færre asylansøgere til Danmark. Men det betyder bestemt ikke, at der er kommet færre til EU. Og i vanlig stil er det Tyskland, der er den store magnet. Ifølge Eurostat modtog Tyskland således hele 61 pct. af de førstegangsasylansøgere, som EU modtog i andet kvartal i 2016!

During the second quarter 2016, the highest number of first time applicants was registered in Germany (with almost 187 000 first time applicants, or 61% of total first time applicants in the EU Member States), followed by Italy (27 000, or 9%), France (17 800, or 6%), Hungary (14 900, or 5%) and Greece (12 000, or 4%). Among those Member States with high numbers of asylum seekers, numbers of first time applicants in the second quarter 2016 more than doubled compared with the previous quarter in Greece (+132%) as well as in Hungary (+118%), and rose notably in Poland (+65%) and Spain (+37%). In contrast, decreases were recorded in particular in the Nordic Member States – Denmark (-59%), Finland (-53%) and Sweden (-42%) – as well as in the Netherlands (-47%), Belgium (-44%) and Austria (-22%).

Det betyder også, at Tyskland er det land, som modtager flest asylansøgere i forhold til befolkningstallet efterfulgt af Ungarn, Østrig og Grækenland.

At Tyskland fylder så godt i statistikken understreger i øvrigt blot, at det såkaldte Dublin-system (EU-landenes regler for håndtering af migration fra tredjelande) er fuldkommen faldet fra hinanden; dette system byggede nemlig på en regel om, at asylansøgere skal have deres sag behandlet i det første land, de ankommer til. Og med grundlag i simpel geografi man må antage, at de fleste førstegangsasylansøgere fra Centralasien og Mellemøsten i Tyskland på et eller andet tidspunkt på deres rejse har være gennem et andet EU-land uden at få deres ansøgning behandlet dér.

Krigen i Syrien er langt fra den eneste kilde til migration

Den forfærdelige konflikt i Syrien er ophav til store befolkningsbevægelser. Ikke desto mindre udgjorde syrere ”kun” 30 pct. af førstegangsasylansøgerne til EU i andet kvartal af 2016. 90.500 syrere søgte om asyl, og langt størstedelen – 4 ud af 5 – gjorde det i Tyskland. Det er dog ligeså interessant at se på de andre store grupper. Ansøgere fra Afghanistan og Irak fylder også godt i statistikken.

Syria (30% of the total number of first time applicants) remained during the second quarter of 2016 the main country of citizenship of asylum seekers in the EU Member States. Of the 90 500 Syrians who applied for the first time for asylum in the EU in the second quarter 2016, 80% were registered in Germany (71 800). Syrians represented the main citizenship of asylum seekers in eight EU Member States.

Afghanistan (16% of the total number of first time applicants) was the second main country of citizenship of asylum seekers in the EU Member States in the second quarter 2016. Of the 50 300 Afghans seeking asylum protection for the first time in the EU Member States during the period April-June 2016, nearly two-thirds applied in Germany (32 600). Afghans represented the main citizenship of asylum seekers in eight EU Member States.

With 34 300 first time applicants (or 11% of the EU total) during the second quarter 2016, Iraq was the third country of citizenship of asylum seekers in the EU Member States. More than 80% were registered in Germany (27 800).

Og disse mange nye ansøgere bliver nu blot lagt oven i den i forvejen ganske enorme bunke af asylansøgere, som de forskellige europæiske landes myndigheder skal gennemgå.

At the end of June 2016, almost 1.1 million applications for asylum protection in the EU Member States were under consideration by the responsible national authority. A year earlier, at the end of June 2015, there were around 633 000. With 571 500 pending applications at the end of June 2016 (or 52% of the EU total), Germany had by far the largest share in the EU, ahead of Sweden (130 900, or 12%), Austria (83 200, or 8%), Italy (70 700, or 6%) and France (43 000, or 4%).

Måske færre asylansøgere til Danmark – men udfordringerne bliver ikke mindre af den grund

Danmark har modtaget ganske markant færre asylansøgere end forventet. Det er et faktum. Det er dog ligeledes uomgængeligt et faktum, at EU som helhed så langt fra har oplevet en lignende udvikling mod færre ansøgere. Og når Danmarks nabolande står med så voldsomme udfordringer, som tilfældet er, så får det også relevans for Danmark og danske beslutningstagere – ikke mindst på grund af de muligheder, som den fri bevægelighed i EU tilbyder. Så jo, tallene for Danmark ser måske bedre ud, men tal er taknemmelige, og i det lidt større perspektiv er udfordringerne på dette område bestemt ikke forsvundet.


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol. og ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han arbejder med erhvervsorganisationers indflydelse på lovgivningsarbejdet. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.