Vi må forstå Tyskland bedre

Debatindlæg af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Fyens Stiftstidende den 13. juli 2017.

Tyskland har længe været Danmarks handelspartner nummer et. På det område er vi så økonomisk integrerede med det tyske marked, at vi næsten fungerer som en nordtysk delstat. På mange politiske områder står vi også tæt på den tyske regering, som skiftende danske ministre altid holder sig på tæt hold af. Endelig glemmer vi tit, hvor tæt vi kulturelt er på Tyskland undtagen, når vi som i år på 500-årsdagen for reformationen og Martin Luthers opslag af de 95 oprørske teser på kirkemuren i Wittenberg endnu engang bliver mindet derom. Derimod er mange danskeres kendskab til tysk historie (bortset fra anden verdenskrig), tysk politisk udvikling siden krigen, tysk økonomisk tankegang og det tyske sprog mangelfuldt eller ikke eksisterende. Jeg har i mange år syntes, at det var mærkeligt, at danskere kendte de yderste detaljer i amerikansk politik og USA's opbygning, mens de ikke kunne nævne de tyske poliske partier med sæde i forbundsdagen eller forklare, hvordan den tyske føderalstat i hovedtræk var opbygget.

Vi skal ikke nødvendigvis vide mindre om USA, men vi bliver nødt til at skulle vide mere om Tyskland. Det gælder alle led fra ministre og embedsmænd og til hotelmedarbejderen, som skal servicere rejsende fra Tyskland. Det må begynde i skolen og gymnasiet, hvor kendskabet til Tyskland i alle landets facetter bør øges. En murbrækker for at øge de unges interesse kunne være Berlin, som for mange i den aldersgruppe har en stor tiltrækningskraft, fordi det er sådan en elementært spændende og dejlig by at besøge og være i. Også de højere uddannelser på det samfundsvidenskabelige område bør opruste deres Tysklandsformidling angående tysk moderne politik, tysk økonomisk tænkning og tyske samfundsforhold .

Medierne bør begynde at tage Tyskland mere alvorligt. Heldigvis er det blevet bedre i de senere år. Nu dækkes tyske valg trods alt nogenlunde intensivt. Men hvor er Tysklandseksperterne, som løbende kommenterer tysk politik og økonomi a la de tilsvarende USA-eksperter? Hvorfor skal vi underholdes om amerikanske lovforslag uden nogen betydning for Danmark, mens tyske forslag lades uomtalte, selv om de får umiddelbar virkning for mange danske virksomheder?

Endelig er der det tyske sprog. Det nytter ikke noget, at ikke flere danskere kan det sprog, som indtil for omkring 150 år siden var et ligestillet officielt sprog her til lands, hvor det taltes af omkring en tredjedel af indbyggerne. Jeg har flere gange på mit instituts Institutråd - halvt i spøg og halvt i alvor, som Piet Hein ville udtrykke det - foreslået, at tysk blev ligestillet med dansk og engelsk, som er mit instituts nuværende officielle sprog. Det er imidlertid hver gang blevet affejet med den begrundelse, at for få kan det. Argumentet herimod er, at så må man lære det. Vi indsnævrer vores internationale horisont, hvis vi tror, at engelsk er den eneste adgangsbillet til at forstå mennesker udenfor Danmark. Engelsk er vigtigt, men på grund af Danmarks beliggenhed, historie og indretning burde vi tillige udvide horisonten, så vi kunne mestre at forstå, læse og helst også tale (i det mindste en smule) tysk. Selv om stadig flere tyskere taler engelsk, kommer den dybere forståelse for Tyskland først, når man (i det mindste nogenlunde) kan sproget.