Unge mænd bliver i sofaen, når der er valg i Danmark

Mere end fire ud af fem kvinder under 30 år var nede og sætte deres kryds ved sidste Folketingsvalg, mens kun tre ud af fire af de jævnaldrende mænd fandt vej til deres lokale valgsted.

Valgforsker: Uligheden mellem kønnene vil stige

Tidligere undersøgelser har også vist, at kvinder stemmer hyppigere end mænd, men de nye tal peger på, at forskellen mellem kønnene er særlig stor blandt unge, og at uligheden mellem kvinder og mænds valgdeltagelse vil fortsætte med at stige. Den stigende ulighed mellem kønnene bekymrer professor og valgforsker Kasper Møller Hansen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

- Det, som mildest talt er lidt overraskende, er, hvordan de her unge mænd melder sig ud af det demokratiske fællesskab, og forskellen på kønnene er relativt markant, siger han og advarer samtidig mod, at det kan få konsekvenser for demokratiet, hvis de unge mænd bliver koblet helt af, siger Kasper Møller Hansen.

DUFs formand Kasper Sand Kjær deler også bekymringen over de unge mænds fravær i køen til valgstederne.

- Jeg synes, det vidner om en farlig tendens, hvor der bliver en større gruppe af folk, som ikke deltager i demokratiet. At afgive sin stemme er på en eller anden måde den minimale deltagelse. Hvis man ikke engang føler, det er vigtigt, så er der jo grund til bekymring for, hvordan det ellers ser ud i demokratiet, siger Kasper Sand Kjær.

DUF-formand: Styrk valgindsatsen for unge mænd

Ifølge DUF´s formand er der behov for en målrettet indsats, hvis ikke mændene skal ende med at blive koblet helt af demokratiet.

- Det er vigtigt, at vi handler nu, så vi ikke taber de unge mænd på gulvet. Kvinderne er på vej frem, når det gælder valgdeltagelse, mens mændene sakker bagud. Og intet tyder på, at forskellen mellem kønnene ændrer sig, hvis ikke vi aktivt gør noget, advarer Kasper Sand Kjær.

Han peger desuden på, at unge mænd i højere grad end kvinder falder ud af uddannelsessystemet, hvilket også kan have indflydelse på deres valgdeltagelse. Unge, der taler med andre unge om valg og politik på deres uddannelsessted, er nemlig mere tilbøjelige til at få stemt.

- Derfor er det også helt afgørende, at de unges demokratiske engagement grundlægges så tidligt som muligt, så det bliver en naturlig ting for dem at stemme – uanset hvad der eller sker i deres liv. Tiltag som landsdækkende skolevalg, undervisningsforløb om polititik på erhvervsskolerne, forsøg med 16-års valgret og at sikre de politiske ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelserne er vigtige redskaber i netop det arbejde, siger Kasper Sand Kjær.

Kontakt

Professor Kasper Møller Hansen
Institut for Statskundskab
Mobil: 51 24 50 05
Mail: kmh@polsic.ku.dk

Emner