Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

Hvis du slår hovedet og får en hjernerystelse, er der større risiko for, at du fem år senere står uden for arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse fra et forskerteam på Københavns Universitet med ph.d.-studerende i Folkesundhedsvidenskab, Heidi Graff, og neuropsykolog Hana Malá Rytter fra Institut for Psykologi i spidsen.

Forskergruppen har gennem fem år fulgt 19.732 danskere mellem 18 og 60 år, som på hospitalet fik stillet diagnosen hjernerystelse, og har sammenlignet deres arbejdsmarkedstilknytning med en kontrolgruppe på næsten lige så mange, som ikke havde haft hjernerystelse.

Undersøgelsen viser, at de, der har haft en hjernerystelse, har halvanden gang så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde fem år efter uheldet sammenlignet med kontrolgruppen.

- Når vi følger patienterne fem år efter traumet, så ser vi at hele 43 procent står uden almindeligt arbejde. Det er halvanden gange flere end i kontrolgruppen, hvor 30 procent var udenfor arbejdsmarkedet. Det er klart flere, end vi forventede at finde, fortæller Hana Malá Rytter, der er lektor i neuropsykologi på Københavns Universitet og Bispebjerg- Frederiksberg Hospital og leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

Forskerne ved ikke præcis, hvorfor denne gruppe patienter ikke har genoptaget arbejdet, men en del hjernerystelsespatienter får langvarige følger fx i form af smerter og koncentrationsbesvær også flere år efter uheldet. Desuden plages mange af øget træthed. Det er sandsynligvis dem, der ikke har været i stand til at vende tilbage til arbejdet, mener Hana Malá Rytter.

- Hvis alle dine ressourcer bliver brugt til at kæmpe med vedvarende smerter eller koncentrationsbesvær, har du ikke overskud til også at passe et arbejde. En del rammes også af angst og depression, og det gør det også sværere at leve op til de krav, som bliver stillet på en arbejdsplads og håndtere stressende situationer på jobbet, siger hun.
For nogle patienter starter hjernerystelsen en nedadgående spiral: fysiske sygdomme kan blive forværret, og patienten kan udvikle følelsesmæssige problemer, blandt andet fordi det er svært at acceptere den nye rolle som kronisk syg.

Netop fordi en del hjernerystelsespatienter får langvarige eller kroniske problemer efter traumet, bør sundhedspersonalet have øget fokus på at få lavet en tidlig og grundig udredning af patienterne, så man kan tilrettelægge den rette indsats, fortæller Hana Malá Rytter.

- Folk med hjernerystelse, skal have tilbudt et forløb, der er skræddersyet til netop den persons behov, begrænsninger og muligheder. Patienterne har simpelthen brug for forskellig hjælp, alt efter hor de står i livet og hvad de havde gang i før hjernerystelsen. Symptomer på hjernerystelse kan også variere fra person til person - hvad der opleves fx som krævende af én person, kan opleves uproblematisk af en anden, siger hun.

Hana Malá Rytter peger også på behovet for, at hjernerystelses-patienter nemt kan få adgang til behandling af fagpersoner med ekspertise i hjernerystelse, fx undervisning, coaching and træning hos neuropsykolog, fysioterapeut, neurooptometrist og andre.

- Der kan også være behov for, at forskellige behandlere samarbejder om patienten. Og så er der naturligvis brug for, at patienter har adgang til kompetent behandling, uanset hvor i landet de bor, siger hun.

Undersøgelsen er den første danske registerundersøgelse om patienter med hjernerystelse, hvor man følger et stort antal patienter i flere år. Forskerne fulgte patienterne i perioden fra 2003 til og med 2007. I denne periode var der nemlig ikke større arbejdsmarkedsreformer, som ellers ville kunne påvirke resultatet (som fx indførelsen af ressourceforløb).

Overraskende mange dødsfald

Endnu et overraskende resultat, som forskerne fandt i undersøgelsen er, at patienter med hjernerystelse har større risiko for en tidlig død. Fem år efter hjernerystelsen er risikoen mere end to en halv gange så stor sammenlignet med kontrolgruppen. Heldigvis er der tale om kun nogle ganske få hundrede personer fra de oprindelige knap 20.000, der blev fulgt. 

- Man dør jo ikke af en hjernerystelse, men alligevel ser vi en markant overdødelighed, og det kan der være flere mulige forklaringer på. For eksempel at fysiske sygdomme forværres, og at de psykiske konsekvenser øger risikoen for selvmord, forklarer Hana Malá Rytter og henviser til en anden undersøgelse, som netop kæder risikoen for selvmord sammen med hjernerystelse.

- En anden faktor, som vi ikke har taget med i undersøgelsen her er, at mennesker, som tager mange risici i deres liv, for eksempel har et højt alkoholforbrug eller opfører sig uforsvarligt i trafikken, både har større sandsynlighed for at få hjernerystelse og for en tidlig død, siger Hana Malá Rytter.

---

Om undersøgelsen Labour market attachment after mild traumatic brain injury

Patienter med hjernerystelse har fem år efter skaden:

• 1,5 gange så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde.
• 2,5 gange så stor risiko for at være permanent ude af arbejdsmarkedet, for eksempel på førtidspension.
• 2,6 gange så stor risiko for at være afgået ved døden.

Undersøgelsen er den første registerundersøgelse om patienter med hjernerystelse, hvor man følger et stort antal patienter i flere år. (2003-2007).
19.732 danskere mellem 18 og 60 år, som på hospitalet fik diagnosen hjernerystelse, blev fulgt 5 år efter skaden.
Kontrolgruppen bestod af 18.640 danskere uden hjernerystelse.

Resultaterne er justeret for køn, alder, bopæl, samlivsstatus, kalenderår, indkomst, uddannelse, etnicitet, og allerede bestående sygdom. Kun personer, som ved undersøgelsens start var enten i arbejde eller aktivt arbejdssøgende, er taget med i undersøgelsen. Personer, som havde haft tidligere hjernerystelser i løbet af de sidste 5 år, og personer med psykiatriske diagnoser var sorteret fra.

Emner