Ny udgivelse kortlægger løsninger på nabostøj for bolig- og byggebranchen

Tusindvis af danskere er generet af nabostøj, og der er brug for at tænke nyt og på tværs af fagligheder i bolig- og byggebranchen, hvis vi skal hjælpes.

Det er det centrale budskab i en ny online-bog, ’Kortlægning: Nabostøj – løsninger, barrierer og nye veje’, der giver overblik over eksisterende løsninger og barrierer, men også peger på helt nye veje til at forebygge og håndtere nabostøj.

Udgivelsen henvender sig primært til professionelle i bolig- og byggebranchen, der er i dialog med beboere og beboerrepræsentanter, herunder virksomheder, der renoverer eksisterende etagebyggeri.

Bogen markerer samtidig afslutningen på flere års forskning i beboeres oplevelser af nabostøj på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Både forskningen og den aktuelle udgivelse, der er den tredje i en udgivelsesrække om nabostøj, er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Den nye kortlægning giver både overblik over eksisterende byggetekniske løsninger, og hvordan man kan håndtere nabostøjsproblemer ved at fremme den gode dialog, tilbyde konfliktmægling og bruge husordenen som et værktøj. Samtidig fremhæver den otte mulige indsatsområder og en række potentialer for innovation i branchen.

”Der findes sjældent lette løsninger, når det kommer til nabostøj. Der er også en tendens til, at vi ser det som noget, de enkelte beboere må finde ud af med hinanden, men det kan være rigtig svært, da vi oplever hjemmet som noget meget privat. Generende lyde fra naboen kan derfor føles invaderende, ligesom det også kan virke grænseoverskridende, hvis naboen beder én om at ændre opførsel,” forklarer antropolog og forskningsleder Sandra Lori Petersen.

”Med bogen vil vi gerne fremhæve de muligheder, der faktisk allerede er, når det handler om at begrænse nabostøj, men også pege på, at der er behov for at tænke nyt.”

Særligt de ældre bygninger er en udfordring

Mange beboere er ikke opmærksomme på, at især ældre etagebyggeri ofte er mangelfuldt lydisoleret, og at selv helt almindelige hverdagslyde derfor kan høres på tværs af lejligheder.

”Det anses ofte for at være alt for dyrt at forbedre etageejendommes lydisolering, men man kan også gøre en positiv forskel med mindre dyre tekniske løsninger og ved at skabe forventningsafstemning og fælles dialoger om nabostøj i ejendommen,” forklarer Adam Veng, der er forskningsassistent på projektet.

Bettina Skårup, der er rådgiver og konsulent på projektet, peger samtidig på behovet for langt mere tværfagligt samarbejde, når der skal findes gode løsninger på nabostøj:

”Vi har brug for, at ingeniører, antropologer, arkitekter, boligsekretariater, andelsbestyrelser, ejendomsmæglere, akustikere, proces- og workshopkonsulenter og håndværkere i højere grad sætter sig sammen og finder nye – og gerne mere pragmatiske – veje. Der er virkelig potentiale for at tænke i nye baner, når det gælder håndteringen af nabostøj.”

---

Video: Problemer med nabostøj?

Som led i projektet er der produceret en kort video, der beskriver nogle af de udfordringer, som nabostøj skaber, og formidler løsninger.

Emner