Skolerne undgik at grave de sociale kløfter dybere under coronakrisen

Da alle landets skoler under Covid-19-pandemien lukkede ned i foråret 2020, kunne man frygte, at den pludselige overgang til onlineundervisning eller andre former for fjernundervisning ville gå hårdt ud over elevernes indlæring.

Men stik mod forventning er det kun i de store klasser, at man i de netop offentliggjorte nationale test fra foråret 2021 kan spore et mindre fald i præstationerne. Tilbagegangen bliver til gengæld opvejet af en endnu større fremgang blandt eleverne i anden og fjerde klasse.

Nu viser nye og dybere analyser af de nationale test, at nedlukningerne heller ikke har forstærket de sociale slagsider i børnenes indlæring målt på deres læsefærdigheder.

Tværtimod er der blandt eleverne i fjerde klasse tegn på, at børn af forældre med lave eller gennemsnitlige indtægter generelt har klaret perioden med hjemsendelser bedre end børnene med forældre i den højeste indkomstgruppe (figur 1).

Figur 1: Udvikling i læsefærdigheder efter forældreindkomst

Billedet er dog sammensat. Forældrenes indkomst har således ikke nogen sikker indflydelse på børnene i sjette klasse, mens der er en vis social slagside hos børnene i ottende klasse.

Herudover er der tegn på, at børnene med de dårligste læsefærdigheder har fået det lidt sværere under nedlukningerne, ligesom drengene i fjerde og sjette klasse har klaret sig en smule dårlige end pigerne.

Men samlet set er de sociale forskelle ifølge postdoc Jesper Fels Birkelund fra Sociologisk Institut små og ændrer ikke ved den overordnede konklusion: Nemlig at det generelt er lykkedes at undgå at grave de sociale kløfter i folkeskolen dybere under coronakrisen.

”Mange frygtede, at især de mest udsatte børn kunne ende blandt pandemiens største tabere, når skoler lukkede ned, og undervisningen pludselig skulle finde nye former,” siger Jesper Fels Birkelund, der står bag analysen sammen med lektor Kristian Karlson.

”Men bedømt på børnenes læsefærdigheder har den negative effekt været lille, og de fleste børn har trods forskellig social baggrund præsteret på nogenlunde det niveau, de plejer. Særligt det sidste er overraskende, for vi ville forvente, at børn af mindre ressourcestærke forældre ville være ekstra udfordret, når de faste rammer falder væk."

Andre delanalyser trækker i samme retning: Det ser f.eks. ikke ud til, at det faglige gab er blevet større på tværs af børnenes etniske baggrund eller forældrenes uddannelse. To forhold, som ellers har indflydelse på, hvor godt børnene generelt klarer sig i de nationale test.

Skolerne lærte af nedlukningerne

De statistiske analyser kan ikke med sikkerhed forklare, hvorfor eleverne – og især de yngste – er kommet så godt gennem skolenedlukningerne, men i deres working paper diskuterer de to forfattere flere mulige grunde.

Meget tyder på, at skoler, lærere og forældre tilsammen har formået at begrænse skaderne af nedlukningerne gennem stor fleksibilitet og omstillingsevne.

F.eks. kunne en forklaring på, at eleverne på øverste skoletrin, har klaret sig relativt dårligere, være den simple, at de øverste skoletrin endte med at være hjemsendt i 22 skoleuger mod de små klassers blot otte uger. Men her indikerer tal fra den mere stikprøveagtige gennemførsel af de nationale test i foråret 2020, at de negative konsekvenser for indlæringen faktisk allerede slog igennem efter den første, kortere nedlukning.

Dette og den begrænsede effekt af nedlukningerne taler ifølge forskerne for, at mange skoler og kommuner undervejs blev bedre til at organisere fjernundervisningen og samtidig sætte ind med initiativer målrettet elever med særlige behov, f.eks. lektiecaféer. Eleverne i de små klasser kan også have haft glæde af bedre plads, mindre undervisningsgrupper og ekstra lærerressourcer, mens de store klasser var hjemsendt.

”Andre analyser må bidrage til denne diskussion. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi kun har undersøgt et hjørne af børnenes indlæring og slet ikke set på deres generelle trivsel under Covid-19-pandemien. Alligevel tyder meget på, at skoler, lærere og forældre tilsammen har formået at begrænse skaderne af nedlukningerne gennem stor fleksibilitet og omstillingsevne,” siger Jesper Fels Birkelund.

Figur 2: Læsefærdigheder 2015-2021 opgjort på klassetrin