Kortere barselsorlov kan forringe børns trivsel og udvikling

Hvad betyder det for småbørns trivsel og udvikling, hvor meget barsel forældrene holder? Og er der forskel på, hvilke børn, der har mest gavn af en længere forældreorlov?

En ny undersøgelse kaster lys over området, der indtil nu kun er blevet undersøgt sporadisk.

Forskere har set på ændringer i børns trivsel efter den barselsreform, der i 2002 forlængede barselsorloven fra 24 uger til 46 uger. Før reformen tog mødre typisk 7,5 måneders barsel. Efter reformen tog de 10,7 måneder – altså over tre måneder mere i gennemsnit. Fædrenes barselslængde ændrede sig ikke efter reformen.

”Vi kan måle betydningen af barselslængden for børnenes trivsel ved at sammenligne trivselsmålinger i folkeskolen for børn, der blev født lige før og lige efter de nye barselsregler trådte i kraft. Da børnene og deres familier primært adskilte sig ved, hvilken barselsordning de var omfattet af, kan vi bruge ændringen i barselsreglerne som et naturligt eksperiment til at undersøge den kausale effekt af længere barsel,” forklarer Ida Lykke Kristiansen, postdoc ved Center for Economic Behavior and Inequality, Københavns Universitet.

Hun har gennemført studiet sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Barsel påvirker senere trivsel

Børnene, som blev født i årene omkring barselsreformen i 2002, deltog i folkeskolernes første trivselsundersøgelser i 2015-16.

”Vi finder, at børnene, hvis forældre tog længere barsel på grund af de nye barselsregler, havde en bedre trivsel i 7.-8. klasse,” siger Ida Lykke Kristiansen.

I gennemsnit steg barnets trivselsmål med 4,8 procent for hver ekstra måneds barselsorlov, deres mor tog. Hver måneds barsel medførte et lille, men betydeligt løft af barnets trivsel. Samlet set kan forskerne se en væsentlig forbedring for børn af de mødre, der forlængede orloven med næsten tre måneder.

Hvis den øremærkede barsel fører til, at nogle børn samlet set har kortere tid med en forælder og sendes tidligere i institution, kan det forringe denne gruppe børns trivsel og socio-emotionelle udvikling.

Gavner følelsesmæssig udvikling og socialt liv

Det nye studie viser også, at en længere barselsorlov kan styrke børnenes såkaldte socio-emotionelle færdigheder, herunder deres følelsesmæssige stabilitet.

”Flere studier har vist, at socio-emotionelle færdigheder, såsom samvittighedsfuldhed eller neuroticisme, har indflydelse på stort set alle områder af vores liv, såsom sundhed, kriminel adfærd og indkomst,” påpeger Ida Lykke Kristiansen.

Endelig har forlængelsen af forældreorloven mindsket uligheden i børnenes trivsel og udvikling.

”Vores resultater peger på, at uligheden i trivsel og socio-emotionelle færdigheder mellem børnene mindskes, når barselslængden øges. Den gruppe af børn, som typisk ville have det dårligste udgangspunkt med hensyn til trivsel og socio-emotionelle færdigheder, er også dem, der har den største gevinst ved reformen. For denne gruppe ser vi samtidig mindre skolefravær og højere karakterer i 9. klasse,” siger Ida Lykke Kristiansen.

Øremærkning kan give bagslag

Som barselsreformen fra 2002 viser, er danske mænd ikke meget for at gå på forældreorlov. Ifølge Danmarks Statistik tog fædre sølle 14 procent af barslen i 2021.

For at få fædre til at tage en større del af den fælles forældreorlov øgede Folketinget sidste år den øremærkede forældreorlov til fædre fra 2 til 11 uger. En del kritikere af lovændringen var bekymrede for, at fædre ikke i lige så høj grad ville gøre brug af deres del af forældreorloven, og at den gennemsnitlige barselsperiode dermed ville blive kortere.

Foreløbige tal fra ATP/Udbetaling Danmark indikerer, at kritikernes frygt var begrundet: Forældrenes samlede barsel er indtil videre blevet kortere efter sidste års reform.

”Vores studie viser en sammenhæng mellem barselslængde og børnenes trivsel. Hvis den øremærkede barsel fører til, at nogle børn samlet set har kortere tid med en forælder og sendes tidligere i institution, kan det forringe denne gruppe børns trivsel og socio-emotionelle udvikling," vurderer Ida Lykke Kristiansen.

Studiet hedder ”Effects of Extending Paid Parental Leave on Children’s Socio-Emotional Skills and Well-Being in Adolescence”.
Du kan læse det her.

Artiklen er baseret på Rockwool Fondens indlæg om studiet (skrevet af seniorforsker Miriam Gensowski).