Grundskolen: Ny eksamensform mindsker sociale forskelle i karakterer

I kølvandet på 2010’ernes store reform af Folkeskolen, blev bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik ændret. Tidligere skulle både elevens lærer og en ekstern censor bedømme den skriftlige prøve. Men som det er nu, bliver skriftlige eksamener i eksempelvis dansk og matematik kun bedømt af en ekstern censor, som ikke kender eleven.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at det har haft en markant effekt på karakterforskellene mellem elever fra forskellige socioøkonomiske forhold.

”Det har vist sig, at karakteruligheden mellem elever fra gode og mindre gode socioøkonomiske kår falder ret markant efter reformen,” siger tenure track adjunkt Jesper Fels Birkelund fra Sociologisk Institut.

Læreren påvirker karakteren

Det er veldokumenteret, at elever fra ressourcestærke familier klarer sig bedre i skolen end klassekammerater med lavere socioøkonomisk baggrund. Men nu hvor læreren ikke længere er en del af eksamensbedømmelsen, har det mindsket forskellene markant.

”Det at tage læreren ud af ligningen medfører, at uligheden i karaktergivningen til elever fra ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier falder med 15 til 20 procent i dansk skriftlig fremstilling. Så det er ret bemærkelsesværdigt. Det er sjældent, vi finder så store og tydelige effekter i vores arbejde,” siger Jesper Fels Birkelund.

Hvis vi skal prøve at forstå, hvorfor man ser denne udvikling efter reformen, kunne det være nærliggende at konkludere, at lærere generelt har en socioøkonomisk bias og har givet højere karakterer til elever fra ’bedre familier’.

”Man kunne måske forestille sig, at lærerne giver bedre karakterer til børn af højtuddannede forældre, fordi disse elever formår at henvende sig til læreren på en måde, som får dem til at fremstå fagligt dygtigere, end de faktisk er,” siger Jesper Fels Birkelund.

Men så simpelt kan det ikke stilles op, viser studiets resultater. Forklaringen er ikke en direkte favorisering af bestemte elevgrupper, men en mere indirekte mekanisme.

”Det, der kan forklare det meste af reformeffekten, er, at lærerne har haft en tendens til at forholde sig til elevernes tidligere faglige præstationer, når eksamensopgaven bedømmes. Så i eksamenssituationen vil de tidligere præstationer smitte af på lærerens bedømmelse, selvom det egentlig er meningen, at det kun er selve eksamensopgaven, der skal bedømmes,” siger han.

Lærerne kan altså ikke helt lægge fra sig, at de ved, hvordan eleverne tidligere har præsteret.

”Hvis eleven underpræsterer på eksamensdagen, vil læreren måske have en tendens til at kompensere for det og give en karakter højere, end eksamenspræstationen egentlig berettiger,” siger Jesper Fels Birkelund.

Børn fra ressourcestærke hjem har i gennemsnit stærkere faglige præstationer gennem skoletiden og har derfor nydt godt af, at læreren har haft tendens til at medregne dette i eksamensbedømmelsen. Nu hvor læreren ikke længere er med i bedømmelsen, udebliver den effekt, og censoren har kun mulighed for at bedømme den aktuelle præstation i eksamensbesvarelsen.

Hvad skal en eksamen måle?

Nogle vil måske mene, at det faktisk var mere fair, da læreren var med i bedømmelsen og kunne medregne elevernes generelle præstationer.

På den måde, kunne dygtige elever, på tværs af socioøkonomisk baggrund undgå, at en ’off day’ på eksamensdagen ikke afspejlede sig i en karakter, der ligger for langt fra det egentlige faglige niveau.

”Det rejser et principielt spørgsmål om, hvad en eksamen skal måle. Nogle kan mene, at den gamle model var god, fordi den måske gav et bedre helhedsbillede af elevens niveau, hvor lærerens bedømmelse giver mulighed for at tage højde for flere datapunkter end kun selve eksamensopgaven,” siger Jesper Fels Birkelund.

”Men i eksamensforskrifterne er det tydeligt og klart, at det, der skal bedømmes, er selve eksamensbesvarelsen og ikke alt muligt andet. Og selvom lærerne måske ikke har haft en direkte socioøkonomisk bias, har der tilsyneladende været et rygtebias, hvor eleverne blev belønnet på baggrund af deres akademiske omdømme – og at det særligt kom elever fra visse sociale baggrunde til gode,” siger han.