Tålmodighed og risikovillighed præger unges valg af uddannelse

Nogle teenagere er glade for at vente på en større belønning i morgen frem for at få penge i hånden i dag. Andre foretrækker at tage det sikre valg nu – eller satse på et risikabelt, men meget indbringende væddemål.

Ifølge en ny undersøgelse er disse hverdagsmæssige forskelle i tålmodighed og risikovillighed mere end blot personlighedstræk. De er med til at bestemme, hvilket studie en gymnasieelev vælger – og dermed også udformningen af vedkommendes arbejdsliv i de kommende årtier.

”Økonomisk teori har længe forudsagt, at hvor tålmodig man er, og hvor stor en risiko man er villig til at tage, bør præge, hvordan man investerer i sin egen uddannelse,” siger Kristoffer B. Hvidberg, lektor ved Aarhus Universitet og CEBI, og fortsætter:

”Det nye er, at vi nu kan påvise dette direkte ved hjælp af reelle valg i eksperimenter med rigtige penge, koblet til data fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet om, hvilke uddannelser folk rent faktisk søger ind på.”

Rigtige penge, reelle valg

For at måle tålmodighed og risikovillighed benyttede forskerne sig ikke af et personlighedsspørgeskema. I stedet brugte de svar fra mere end 3.000 18- og 19-årige fra hele Danmark, som i 2018 blev tilfældigt inviteret til at deltage i et onlineeksperiment med økonomisk incitament. Det er netop i den alder, hvor de unge nærmer sig, men endnu ikke har truffet, deres valg af videregående uddannelse. Lidt over en tredjedel loggede ind og deltog.

I eksperimentet traf deltagerne en række reelle økonomiske valg: I en opgave skulle de beslutte, hvor stor en del af et kontantbeløb de ville spare op nu til gengæld for en større udbetaling senere. I en anden skulle de beslutte, hvor meget de ville investere i et risikabelt væddemål i stedet for at beholde et sikkert, fast beløb. Et af hver persons valg blev udvalgt tilfældigt og udbetalt i virkeligheden via MobilePay, med en gennemsnitlig udbetaling på omkring 250 kr.

”Denne form for incitamentbaseret, storstilet eksperiment knyttet til reelle uddannelsesvalg er ikke blevet gennemført før. Det er det, der giver os mulighed for at gå ud over sammenhænge i undersøgelsesdata og få et ægte indblik i, hvor tålmodig eller risikovillig en person er,” siger Søren Leth-Petersen, professor ved Økonomisk Institut og CEBI.

Da Danmark fører detaljerede administrative registre, kunne forskerne derefter sammenkæde den enkelte unges målte tålmodighed og risikovillighed med den videregående uddannelse, som de senere søgte ind på via det nationale optagelsessystem, samt med detaljerede data om, hvor lang tid uddannelsen tager, og hvad de færdiguddannede typisk tjener. Den endelige analyse omfatter mere end 3.000 unge, der søgte ind på en af 76 forskellige uddannelser.

Tålmodige vælger længere uddannelser

Resultaterne følger et tydeligt mønster. Unge, der udviste større tålmodighed i eksperimentet, var signifikant mere tilbøjelige til at søge ind på længere uddannelser med en stejlere indtægtsvækst.

”Vi rangordner ansøgerne fra 1 til 100 ud fra, hvor tålmodige de er. At rykke ti pladser op er forbundet med næsten halvandet års ekstra uddannelse,” siger Claus Thustrup Kreiner, professor og leder af CEBI.

Mønstret for risikovillighed er det samme, men med et andet sæt resultater. Unge, der var mere risikovillige i eksperimentet, søgte oftere ind på uddannelser, hvor de færdiguddannedes fremtidige indtjening er mere forudsigelig – både en lavere sandsynlighed for at ende med en lav indtjening og et mindre spænd mellem, hvad de højst- og lavestlønnede på uddannelsen tjener.

F.eks. oplever de studerende i stikprøven, der søgte ind på det femårige økonomistudie, en gennemsnitlig årlig indtægtsvækst på 11,5 procent mellem 20 og 45 år og kun en risiko på 3,4 procent for senere at ende med en lav indtægt – en markant kontrast til den tre-årige fysioterapeutuddannelse, hvor indtægtsvæksten er mere beskedne 6,3 procent, og risikoen for lav indtægt er højere, nemlig 7,1 procent.

Mere end blot karakterer

”Det er velkendt, at elever med bedre karakterer og elever fra veluddannede familier med højere indkomst har en tendens til at vælge forskellige typer uddannelse. Det, der overraskede os, er, hvor stor en forklaringskraft der stadig er tilbage for tålmodighed og risikovillighed, når vi har taget højde for alt det,” siger Kristoffer B. Hvidberg.

Konkret viser det sig, at tålmodighedens forudsigelsesevne for, hvor lang tid et studieforløb varer, udgør omkring en fjerdedel af skolekarakterernes; hvad angår risikoen for at ende med en lav indkomst, er risikovillighed omtrent lige så forudsigelig som karaktererne.

Valget af videregående uddannelsesforløb har ikke kun betydning for, hvor længe de unge studerer, men også for væksten og sikkerheden i deres indkomst i de kommende årtier. Undersøgelsen peger derfor på en adfærdsmæssig dimension af uddannelsesulighed.

”Selv når vi tager karakterer og familiebaggrund i betragtning, finder vi, at tålmodighed og risikovillighed forudsiger, hvilke uddannelsesforløb de unge vælger,” konstaterer Søren Leth-Petersen og uddyber:

”Det tyder på, at ulige økonomiske resultater ikke kun kan opstå, fordi unge har forskellige ressourcer og muligheder, men også fordi uddannelsesforløb kræver, at de venter på fremtidige gevinster og accepterer forskellige grader af usikkerhed. Vi kan ikke ud fra denne undersøgelse konkludere, at præferencer forårsager ulighed, men de ser ud til at være en vigtig – og ofte overset – del af billedet.”

Undersøgelsen er forfattet af Kristoffer B. Hvidberg (Aarhus Universitet og CEBI), Claus T. Kreiner (KU og CEBI), Søren Leth-Petersen (KU og CEBI), Thomas Epper (CNRS, IESEG School of Management og CEBI), Ernst Fehr (Universitetet i Zürich og CEBI) og Basit Zafar (University of Michigan). Resultaterne er offentliggjort i PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences).

Læs undersøgelsen her.