Medarbejdere med psykiske arbejdsskader bliver svigtet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Presseservice > Kronikker - debat - kommentarer > Medarbejdere med psyki...

09. marts 2016

Medarbejdere med psykiske arbejdsskader bliver svigtet

FORSKNINGSFORMIDLING

Problemerne er alvorlige, men ofte formår hverken Arbejdstilsynet, virksomhederne eller arbejdsmiljøuddannelsen at håndtere psykiske arbejdsskader, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Artikel bragt på Altinget d. 9. marts 2016 af Yun Ladegaard, projektleder og ph.d.-studerende i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi

Yun Ladegaard

Yun Ladegaard

Der var engang, hvor en arbejdsskade ofte var ondt i ryggen, slidte arme eller eksem.

I dag er skaden på jobbet ofte psykisk, og antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader stiger markant i disse år: Fra godt 3100 årlige anmeldelser i 2010 til næsten 5.500 i 2014. Det er en stigning på 43 procent.

Anmeldelserne er desværre kun toppen af isbjerget. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 15 procent af de danske medarbejdere overbelastede på grund af et hårdt psykisk arbejdsmiljø, og Rigsrevisionen fremhævede i sin rapport fra 2015, at cirka 20 procent af det langvarige sygefravær på det danske arbejdsmarked skyldes problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Og det er problemer, som betales med en høj pris – både menneskeligt og økonomisk. Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster arbejdsgivere og samfundet milliarder af kroner hvert år i udgifter til sygefravær, produktionstab med videre, anslår blandt andre fagforbundene LO og FTF samt akademikernes fagforening AC, som sidste år undersøgte det psykiske arbejdsmiljø blandt 28.000 medlemmer. 

Indsatsen halter gevaldigt  

I Arbejdsmiljølovens § 38 står der, at ”arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt”, og psykisk og fysisk arbejdsmiljø har siden 2013 været sidestillet i loven.

Og i Arbejdstilsynets rapport, ”Fremtidens arbejdsmiljø 2020” fra 2010, vurderes det, at psykisk arbejdsmiljø er et af tre arbejdsmiljøområder, der har størst betydning for både sikkerhed, sundhed og udbud af arbejdskraft for det danske arbejdsmarked som helhed.

Forebyggelse og håndtering af psykiske arbejdsskader på arbejdspladserne burde altså have høj prioritet både hos virksomhedernes ledelse, i arbejdsmiljøuddannelsen og i det danske arbejdsskadessystem.

Men både håndteringen og reguleringen af det psykiske arbejdsmiljø halter gevaldigt, viser vores forskning på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Forkert fokus på den syge medarbejder  

En medarbejder langtidssygemeldes efter et fald på trappen, som er i stykker. Skal vi lade hullet i trappen være og passivt se til, mens flere medarbejdere falder?

Når det kommer til psykisk arbejdsmiljø, lader ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanterne på de danske virksomheder alt for ofte trappen være.

I stedet har man ofte fokus på den enkelte medarbejder, som har lidt skaden. For eksempel ved at flytte ham eller hende over i en anden afdeling, så de undgår at gå på trappen, eller ved at fokusere på den tilskadekomnes eget ansvar i forbindelse med faldet. I mellemtiden risikerer vi, at endnu flere medarbejdere falder på trappen. 

I Projekt Arbejdsskadesystem har vi siden 2010 forsket i, hvordan arbejdsrelaterede psykiske lidelser håndteres på arbejdspladserne og i det danske arbejdsskadesystem. Projektet består af flere forskellige undersøgelser blandt andre interviews med en række medarbejdere, som har anmeldt en psykisk erhvervssygdom i perioden 2014-2015, og spørgeskemabesvarelser fra 433 medarbejdere, som har haft anmeldt en psykisk erhvervssygdom i perioden 2010-2012. Vi har også interviewet eksperter og aktører i arbejdsskadesystemet og på alle arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark.

Alvorlige problemer i det psykiske arbejdsmiljø  

I vores interview beretter medarbejdere fra mange forskellige danske arbejdspladser om yderst alvorlige problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

De fortalte om mobning, hvor kollegaer dagligt blev udsat for negative handlinger, eksempelvis systematisk blev nedgjort og skældt ud af chefen, eller fik trukket bukserne ned og blev befamlet i badet.

Vi hørte også om projektledere, som blev langtidssygemeldte med psykiske sammenbrud efter et alt for højt tidspres gennem alt for lang tid uden hjælp fra ledelsen, og om medarbejdere, som havde været udsat for hyppige overfald fra de borgere, de skulle hjælpe i deres arbejde.

"Disse syge medarbejdere oplever, at systemerne ikke tager dem alvorligt, og at både deres arbejdsplads og arbejdsskadesystemet fokuserer på den syge medarbejder som problemet i stedet for at tage hånd om problemerne i arbejdsmiljøet.

Yun Ladegaard

Fælles for disse beretninger er, at medarbejderne er blevet så syge, at de frygter aldrig at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet, at arbejdspladserne ofte ikke formår, eller ønsker at sætte ind overfor problemerne i arbejdsmiljøet, og at Arbejdstilsynet yderst sjældent kommer på tilsyn på arbejdspladsen, på trods af at medarbejdere er blevet syge, og det er blevet anmeldt som en arbejdsskade.

Tilbage sidder syge medarbejdere med krævende arbejdsskadesager, der ofte har langtrukne sagsforløb. Disse syge medarbejdere oplever, at systemerne ikke tager dem alvorligt, og at både deres arbejdsplads og arbejdsskadesystemet fokuserer på den syge medarbejder som problemet i stedet for at tage hånd om problemerne i arbejdsmiljøet.

Jeg synes, at de bruger mere tid på at finde ud af, om der kan være andre ting, der er årsag til det her, end de egentlig kigger på problemet. Hvorfor er de ikke ude og se på arbejdspladsen, hvorfor er de ikke ude og se, hvordan det fungerer? Hvis ikke du tror på mig, så kør dog ud og kig. Ved at være der en halv dag, ved du, hvordan det fungerer. Det er ligesom om, jeg skal hele tiden finde noget ved mig selv, eller jeg skal bevise noget, jeg skal hive min fortid frem. Det syntes jeg er hårdt,” siger en sygemeldt bedemand, der er tidligere ansat i en begravelsesforretning.

Anmeldelser fører ikke til forbedringer

Et andet markant resultat i vores forskning viser, at der yderst sjældent bliver sat gang i tiltag, som skal forbedre arbejdsmiljøet, når en medarbejder bliver syg på grund af arbejdet og anmelder det som en psykisk arbejdsskade.

Kun 12 procent af medarbejdere med anmeldte skader svarede ja til, at der var sket ændringer i arbejdsmiljøet. 18 procent svarede, at der til dels var sket ændringer, men af de uddybende kommentarer, kunne vi se, at ændringerne ofte var utilstrækkelige og først og fremmest havde fokus på at lette presset på den konkrete medarbejder, for eksempel ved at skære ned i antallet af arbejdsopgaver i en periode.

Da jeg kom tilbage efter fire måneder, kom jeg i en anden afdeling. Nu sidder jeg i samme afdeling igen, og det psykiske arbejdsmiljø er kun blevet værre,” udtaler en kontorassistent.

I det hele taget tegner der sig et billede af, at de psykiske arbejdsskader bliver behandlet som et privat anliggende, for kun i halvdelen af de tilfælde, hvor medarbejdere var blevet syge på grund af arbejdsmiljøet, var virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant involveret.

Og i de tilfælde, hvor arbejdsmiljørepræsentanten rent faktisk var involveret, var det kun en fjerdedel af de syge medarbejdere, der vurderede det som positivt, hvilket betyder, at arbejdsmiljørepræsentantens indsats i tre ud af fire tilfælde blev opfattet af den syge medarbejder som uden betydning eller direkte negativt.

”... det har været en del af belastningen, kan man sige, fordi vi begge to har bedt vores arbejdsmiljørepræsentant og fagforeningen eller lokalkreds om hjælp, men de har været helt ude af det. Altså, vores arbejdsmiljørepræsentant har jo heller ikke, når vi er kommet og sagt, at vi gerne vil have meldt den og den arbejdsskade, fordi der har været flere tilfælde, hvor det har været så voldsomt, at vi har haft et par sygedage efterfølgende, og det har hun simpelthen ikke anmeldt, altså bare snakket udenom,” fortæller en folkeskolelærer.

Lederne er ikke klædt på til at tage affære  

I vores forskning har vi interviewet ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra 38 danske arbejdspladser, der alle havde en medarbejder sygemeldt med arbejdsrelateret stress, og vi har spurgt dem om deres viden, beredskab og håndtering af sygemeldingen.

Her kom det frem, at mange ledere og arbejdsmiljørepræsentanter manglende tid, viden og værktøjer til at håndtere problemerne i det psykiske arbejdsmiljø, og at de savnede klare retningslinjer for, hvordan de skulle håndtere, at en medarbejder var blevet syg på grund af arbejdet.

Flere beskrev, hvordan de sad alene med problemerne, uden mulighed for kompetent hjælp og sparring.

Flere blandt både ledere og arbejdsmiljørepræsentanter gav udtryk for, at der var alvorlige belastninger i arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads, for eksempel et stort arbejdspres, forandringer og effektiviseringer, som gjorde at mange medarbejdere mistrives.

De var godt klar over, at flere af medarbejderne var i risiko for at blive syge på grund af belastningerne og følte en afmagt ved ikke at være klædt på til at håndtere situationen.

Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter   

Uddannelse i arbejdsmiljø er obligatorisk for danske virksomheder. Alle arbejdspladser med flere end ni medarbejdere skal have en arbejdsmiljørepræsentant, og denne plus en repræsentant for virksomhedens ledelse skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse samt tilbydes supplerende kurser.

Uddannelserne skal ruste dem til at varetage de sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver på arbejdspladsen, både hvad angår det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Alligevel stilles der i dag hverken krav til det konkrete indhold eller omfanget af undervisningen vedrørende psykisk arbejdsmiljø på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse eller på de supplerende uddannelser, ligesom der heller ikke stilles nogen krav til kursus-undervisernes faglige baggrund og viden om psykisk arbejdsmiljø og psykiske arbejdsskader.

Når undervisere uden professionel viden om psykisk arbejdsmiljø underviser i dette emne og tilmed uden klare retningslinjer for, hvad der mere specifikt skal undervises i, er der risiko for, at undervisningen i bedste fald bliver overfladisk og udbyttet for kursisterne ringe, og i værste fald, at kurset gør mere skade end gavn.

Godkendte kurser med overfladisk viden  

For nyligt tog jeg selv den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse hos en populær kursusudbyder, hvor undervisningen i psykisk arbejdsmiljø blandt andet bestod af beskrivelser af arbejdsnarkomani og budskaber om, at man skal huske at holde fri indimellem. Vi så også en video om en mangemillionær, der var gået ned med stress, men fik det bedre efter tre dage i kloster.

Kursets underviser opfordrede herefter kursisterne til at overveje denne løsning for kollegaer, som blev syge på grund af stress. Kurset indeholdt også flere dias med forskningsbaserede værktøjer, som man kan bruge i arbejdsmiljøarbejdet, men underviseren beskrev ikke, hvordan de skulle bruges og havde i det hele taget et overfladisk kendskab til emnet psykisk arbejdsmiljø.

På kurset deltog arbejdsmiljørepræsentanter fra arbejdspladser med eksempelvis svære mobningstilfælde, højt arbejdspres og risikoadfærd blandt håndværkere på byggepladser. Disse arbejdsmiljørepræsentanter blev udstyret med budskabet om at huske at lave fælles hyggelige aktiviteter på arbejdspladsen for at fremme arbejdsglæden.

Til slut så vi en video om forskelle på mænd og kvinders hjerner, hvoraf konklusionen var, at man ikke kan skrive en haste e-mail til en kvinde efter klokken 20, da hun så ikke kan sove, mens en mand vil sove som en sten efterfølgende.

Klare krav kan sikre højere kvalitet

Dette kursus for arbejdsmiljørepræsentanter er godkendt af Arbejdstilsynet, og på papiret så indholdet i kurset også relevant ud. Men undervisning som denne kan bidrage til en individualiseret, stereotyp forståelse af for eksempel stress og forsimplede og misvisende løsningsforslag, der kan medvirke til stigmatisering af medarbejdere med arbejdsrelaterede psykiske lidelser.

Og med den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses status som lovpligtigt kursus, er der risiko for, at misvisende information, som det vi hørte, tages for faktuel viden og omsættes i praksis.

På landsplan bruger danske virksomheder mere end 60 millioner kroner om året på at sende cirka 15.000 medarbejdere og ledere afsted på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Hertil kommer udgifterne for tre dages tabt arbejdsfortjeneste, hjemmeopgaver og så videre.

Virksomhederne investerer allerede stort i uddannelsen af arbejdsmiljørepræsentanter, så hvorfor ikke som minimum sikre en ordentlig kvalitet i undervisningen?

Psykisk arbejdsmiljø er et komplekst område. Vi skal derfor også sikre, at de supplerende arbejdsmiljøuddannelser er af høj kvalitet, og at arbejdsmiljørepræsentanter og ledere tager de supplerende arbejdsmiljøuddannelser, så arbejdspladserne har et ordentligt beredskab, også når det handler om problemer i det psykiske arbejdsmiljø.  

Arbejdsskadesystemet skal også virke for psykiske lidelser  

Når ulykken er sket og en medarbejder bliver syg på grund af sit arbejde, er det vigtigt, at der findes et anmeldelsessystem for arbejdsskader, som sikrer, at viden fra arbejdsskadeanmeldelsen bliver brugt til at forebygge nye tilfælde af psykiske arbejdsskader.

Derudover skal vi sikre, at selve processen ved at anmelde arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen ikke har en negativ påvirkning på de syge medarbejdere.

I vores forskningsprojekt spurgte vi, hvorfor medarbejderne havde valgt at anmelde en psykisk arbejdsskade, og over halvdelen svarede, at de havde gjort det, fordi de håbede, at anmeldelsen ville have en forebyggende effekt på arbejdspladsen.

Jeg synes, at det er så voldsom en sag, også hvis andre mennesker, de kommer ud for noget, så skal jeg da statuere et eksempel. Fordi der er mange problemer ude blandt pædagoger. Og det vil jeg godt sætte en stopper for. Der kommer også nogen efter mig,” udtaler en pædagog i en fritidsklub.

På nuværende tidspunkt får 95 procent af dem, der anmelder en psykisk lidelse afslag, for opgaven med at bevise, at det er jobbet, der er skyld i skaden, er svær at løfte. Og håbet om at anmeldelsen forebygger, at flere bliver syge af dårligt psykisk arbejdsmiljø, bliver ofte skuffet.

I vores forskningsprojekt så vi netop, at der som regel ingen forandringer sker på arbejdspladsen, og at anmeldelsen sjældent fører til tilsyn fra Arbejdstilsynet.

Et stort antal sygemeldte medarbejdere går altså igennem en anmeldelsesproces og spilder dyrebare kræfter på sagen, uden hverken at få anerkendelse i Arbejdsskadestyrelsen eller at opnå den ønskede forebyggende effekt på arbejdspladsen.

Tilsynene skuffer

Kun otte procent af medarbejderne i vores undersøgelse var bekendt med, at Arbejdstilsynet havde været på tilsyn på arbejdspladsen efter deres arbejdsskadeanmeldelse. Og ud af disse otte procent oplevede næsten en tredjedel Arbejdstilsynets besøg som negativt eller neutralt.

Ofte blev medarbejderne skuffede over Arbejdstilsynets begrænsede muligheder for at afdække problemerne: Der var eksempler på, at ledelsen fulgte med rundt på tilsynet, og at kollegaerne derfor ikke ville eller turde udtale sig om problemerne i arbejdsmiljøet.

En sygeplejeske fra en hospitalsafdeling beskrev, hvordan ledelsen efterfølgende havde sendt et brev rundt fra Arbejdstilsynet, hvor der ikke var givet noget påbud som en blåstempling af, at der ingen problemer var i arbejdsmiljøet.

Det var som at få en lussing på siden af hovedet, da jeg sad på nattevagten og læste den mail, der var blevet tilsendt. Det er simpelthen som at få at vide, at det er totalt pjat og klynk og ynk,” udtaler en sygeplejeske, der arbejder på et hospital.

Anmeldelse tærer på kræfterne  

De syge medarbejderes forventning til udfaldet af deres skadesanmeldelse bliver altså ofte skuffet, og imens tærer selve sagsprocessen på kræfterne. 

18 procent af medarbejderne i vores forskningsprojekt svarede, at forløbet med at anmelde arbejdsskaden havde forhindret eller forsinket, at de kunne vende tilbage til deres arbejde. At køre en sag om psykisk arbejdsskade har altså sin pris.

Flere af de interviewede beskrev, hvordan de brugte værdifulde kræfter på anmeldelsen, og at det havde været belastende at udfylde spørgeskemaer, speciallægeerklæring med videre i forbindelse med arbejdsskadesagen, blandt andet fordi fokus i høj grad var på, hvad der var galt med medarbejderen selv, og ikke på arbejdsmiljøet.

Hele det her forløb, det, det er et sandt helvede, det er det eneste jeg kan finde ud af at sige om det. Jeg vil da ikke håbe, der er nogen andre, der ryger ind i det samme,” udtaler en produktionsmedarbejder fra en industrivirksomhed.

Værdifuld viden går tabt  

Den udbredte mangel på viden og redskaber til at håndtere en medarbejders sygemelding på grund af arbejdet er en af forklaringerne på, at både arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentanter har tendens til at håndtere arbejdsrelaterede psykiske lidelser som et problem, der først og fremmest angår den konkrete medarbejder.

Den individualiserede tilgang til problemerne har den konsekvens, at både arbejdsgiveren og arbejdsmiljørepræsentanten går glip af værdifuld viden, som kunne bruges til at forebygge, at andre medarbejdere bliver syge.

Vi ser i dag hvordan sygemeldinger på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø kan udvikle sig til en ond cirkel, hvor flere og flere medarbejdere bliver syge, men ingen tager initiativ til at få repareret trappen for nu at vende tilbage til den metafor.

Psykiske arbejdsskader har store menneskelige og økonomiske omkostninger både for den enkelte medarbejder, der er blevet syg, og for familien, virksomhederne og samfundet. Det er afgørende, at vi sætter ind nu og får sikret, at Arbejdsmiljøloven overholdes.

Men systemet reparerer ikke sig selv. Det er nødvendigt, at politikerne går forrest i kampen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø og er med til at sikre, at de, der får psykiske skader, også mødes af et arbejdsskadesystem, som er gearet til at håndtere det. 

Danske virksomheder investerer allerede store beløb i arbejdsmiljøarbejdet. Dansk Arbejdsgiverforening anslår, at virksomhederne årligt bruger 315 millioner kroner alene på arbejdsmiljøorganisationen, så lad os få mest muligt ud af dem og få reduceret de massive samfundsøkonomiske tab på op mod 60 milliarder kroner om året, som LO og FTF peger på.