Sociologer kortlægger borgernes engagement i grønne fællesskaber i byen

De sidste 10-15 år er initiativer til mere by-natur spiret frem i København, Odense, Århus, Aalborg og andre danske byer. Nu har forskere fra Københavns Universitet kortlagt og analyseret borgernes engagement i de grønne by-fællesskaber blandt andet ved hjælp af data fra sociale medier. Friluftsrådet er samarbejdspartner i projektet, der er finansieret af VELUX fonden. 

- De grønne by-fællesskaber er i første omgang lokaliseret ved hjælp af data fra åbne og offentlige sider på Facebook. Vi har siden fået data kvalitetssikret hos en række lokale friluftsråd, så vi nu har overblik over fremvæksten af borgerinitiativer i og nær danske byer de seneste 10 år, forklarer Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Fem typer af grønne by-fællesskaber

Forskerne har på baggrund af kvalitetssikrede data karakteriseret det praktiske og kollektive civile engagement i bynaturen ud fra fem hovedtyper:

• Byhaver eller fælleshaver
• Fødevarefælleskaber
• Dyrehold og naturpleje
• Fjordhaver og maritime nyttehaver
• Tekniske demonstrationsprojekter (steder, der afprøver en teknisk løsning fx aquaponi, hvor man planter i vand i stedet for jord).

De sociologiske undersøgelser viser, at hovedtyperne er præget af forskellige former for civilt engagement. Grupper engageret i naturpleje fokuserer typisk på det konkrete sted og dets biodiversitet, mens fødevarefællesskaber eksempelvis kan agere mere udadvendt som led i offentlige, miljøpolitiske diskussioner. Byhaverne er indbyrdes meget forskellige, hvad angår måden at engagere sig i byernes grønne omstilling.

- Vores videre undersøgelser i projektet handler blandt andet om, hvordan de her nye typer grønne fællessteder konkret bliver skabt, og hvordan det frivillige engagement bliver vedligeholdt, forklarer Anders Blok.

Emner