Den danske valgplakat er blevet en skygge af sig selv

- Før i tiden var valgplakater ofte små kunstværker der talte til vælgerens følelser. I dag er de fleste af dem stereotype, forudsigelige og humorforladte med et forskønnet portræt af politikeren, et partibogstav og et kryds, siger Peter Nedergaard, politolog og professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Sammen med Elsebeth Aasted Schanz, leder af Dansk Plakatmuseum, udgiver han bogen ”Valget er dit! – den danske valgplakat i 100 år”. Forfatterne præsenterer 100 markante danske valgplakater fra folketings- og landstingsvalg i perioden 1918 - 2011. Bogen udkommer den 17. april og er den første analyse, der sammenholder politiske valgplakater over tid.

Plakatmalere med sans for detaljen

Plakaterne afspejler en voldsom udvikling i formsprog og virkemidler. I valgplakatens guldalder fra 1920 til omkring 1960 blev plakaterne tit udført af professionelle plakatmalere eller kunstnere. Eksempelvis Aage Sikker Hansen, Arne Ungermann og Asger Jorn.

Peter Nedergaards personlige favorit er en plakat fra Det Konservative Folkeparti til folketingsvalget i 1932 af Thor Bøgelund. Plakaten er et eksempel fra bogen og han værdsætter den for et smukt farveudtryk, det gyldne snit, et fuldt udfoldet argument og detaljen med urskiven, der viser 12.20 og dermed understreger tekstens pointe.

Partiernes oplysning til borgerne

Ifølge Peter Nedergaard var plakaterne frem til 1960 dog ikke kun smukke eller sjove; de udfyldte en vigtig og anden funktion end i dag:

- Mediebilledet så helt anderledes ud, for der var næsten kun aviser. Plakaterne havde derfor en anden status; de var partiernes oplysning til borgerne. Vi kan tydeligt se, at plakaterne begyndte at miste deres indflydelse i mediebilledet, da vi fik tv i 1960’erne. I dag har de politiske valgplakater en identitetsskabende rolle, hvor vi kun lige skal genkende et ansigt og et bogstav i forbifarten og ikke andet. Resten sørger andre medier for, siger Peter Nedergaard. 

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er, ifølge politologen, de eneste partier, der har formået at bevare tidligere tiders symbolik og humor frem til i dag. Peter Nedergaard nævner, at Dansk Folkeparti har vendt kritik til en fordel ved hjælp af humor. For eksempel på en plakat med et foto af Pia Kjærsgaard og budskabet ”Danmarks hjemmehjælp” fra 1998 på et tidspunkt, hvor hun var blevet hånet for ”kun” at være uddannet hjemmehjælper.    

Et stykke politisk danmarkshistorie

Peter Nedergaard mener, der er stor grund til at forskere og politisk interesserede tager de danske valgplakater mere seriøst:

- Valgplakaterne giver os et andet billede af det politiske miljø gennem tiderne end det, vi kan læse os til i tekster fra de forskellige tidsperioder. Ord er vigtige, men billeder kan fortælle os noget andet og mere. Plakaterne viser os netop, hvordan partierne har lagt op til at befolkningen skulle tænke politik gennem tiden, siger han.

Selv om det står skidt til med den danske valgplakat i dag, forventer Peter Nedergaard, at den overlever mange år endnu:

- Vi har en meget stærk tradition for valgplakater til at fastholde og skabe en vis stemning op til et valg. Samtidig har valgplakaten vist sig temmelig resistent overfor andre mediers indirekte angreb, så vi får dem uden tvivl at se igen i hver eneste lygtepæl, siger Peter Nedergaard.

Kontakt
Professor Peter Nedergaard
Institut for Statskundskab
Mobil: 51 42 30 93

Emner