Effektivitet trumfer omsorg når sygemeldte vender tilbage til arbejdet
Efter længere tids sygemelding på grund af depression eller stress ønsker både arbejdspladsen og den ansatte den bedste overgang til arbejdet. Men forskning fra Københavns Universitet viser, at kløften mellem de gode intentioner om at hjælpe medarbejderen tilbage og virkeligheden er stor.
Flere arbejdspladser laver planer for tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte. Planerne skal sørge for, at den ansatte genindføres i arbejdet bedst muligt. Desværre falder de gode intentioner ofte i baggrunden, når hverdagen træder ind.
- Virksomheden har stadig samme mål og produktivitets krav, og de undervurderer, hvor stor en opgave det er at hjælpe den ansatte tilbage, og det nedprioriteres i forhold til præstation og effektivitet, siger ph.d. Malene Friis Andersen.
Gennem sin forskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har Malene Friis Andersen undersøgt, hvordan det er for sygemeldte med stress eller depression at vende tilbage til arbejdet. Her fandt hun, at resultatorienterede mål kunne ødelægge de såkaldte TTA-planer, tilbage-til-arbejdet-planer, der laves mellem arbejdsgiver og den ansatte.
- Det er svært for den ansatte at respektere sine egne grænser, hvis fokus ligger på driften. Fokus må ligge på personens ressourcer, og det er derfor vigtigt, at lederen sætter tid af til at følge op på planen, siger Malene Friis Andersen.
TTA-planerne beskriver hvor mange timer den ansatte skal arbejde om ugen, og hvilke opgaver han eller hun skal varetage, men det er ikke nok at lave en plan og regne med, at færre arbejdstimer er nok til at hjælpe den ansatte tilbage til arbejdet.
- Man bliver nødt til at se det som en sammenhængende og kontinuerlig proces, der involverer både leder og kollegaer. Man skal gøre indsatsen til en del af driften, så både lederen og den ansatte har tid til at følge op på planen, så den matcher de ressourcer, den ansatte har, siger Malene Friis Andersen
Svær opgave for arbejdsgiveren
Det er ofte uvant for arbejdsgiveren, at skulle hjælpe en ansat tilbage til arbejdet efter sygefravær, og det kan sætte lederen i et dilemma.
- Lederen skal forventningsafstemme med sin egen chef, så det ikke er ham, der bebrejdes, hvis effektiviteten nedsættes. Det er vigtigt, at hele organisationen har respekt for processen. Det er ikke noget lederen bare kan gøre ved siden af sine daglige opgaver, siger Malene Friis Andersen.
Ifølge Malene Friis Andersen har virksomhederne ikke nok viden om stress og depression, og det er derfor vigtigt, at lederen søger hjælp til at håndtere situationen.
- Der er ikke er nogen standard, der virker for alle. Den samme handling kan opfattes vidt forskelligt. Nogle kan se det som nedværdigende og mangel på tillid, hvis deres leder blander sig for meget, mens andre har brug for det, siger Malene Friis Andersen.
Hun anbefaler, at man i ledergruppen diskuterer de udfordringer, der er ved sygefravær, og at man udnytter de kommunale tilbud om praktisk og økonomisk støtte. Og så skal arbejdsgiveren og den ansatte starte en dialog i god tid, så den sygemeldte kommer tilbage på det bedst mulige tidspunkt.
- Både arbejdsgiver og den ansatte skal være konkrete og ærlige, selvom det kan være rigtig svært. Det skal både være et godt tidspunkt for arbejdspladsen at få den ansatte tilbage, og det rette tidspunkt for den ansatte, siger Malene Friis Andersen.
Det essentielle er at forstå opgavens omfang og undersøge de ordninger, der findes og søge hjælp i god tid.
- Der er flere gode metoder, der kan fungere. Man kan lave en mentorordning, hvor en kollega får tid og ressourcer til at støtte, og man kan lave skyggearbejde, hvor man i starten arbejder sammen med en kollega og derfor deler ansvaret, siger Malene Friis Andersen.
En indsats, der nytter
Det er en god investering for arbejdspladserne at blive bedre til at tage imod dem, der vender tilbage efter psykiske helbredsproblemer, da et stigende antal sygemeldes i længere tid på grund af depression og stress.
- De kan sagtens genvinde deres fulde arbejdsevne over tid, det kræver ressourcer, men det gør det jo også at lære en ny medarbejder op, siger Malene Friis Andersen.
Og konsekvenserne kan være store, hvis en virksomhed ikke får overgangen fra sygemelding til arbejde til at fungere.
- Så risikerer man gensygemelding, og det er hårdt nok en gang, men anden gang er det svært at fastholde troen på, at det kan lade sig gøre at komme tilbage til arbejdsmarkedet, siger Malene Friis Andersen.
KontaktPh.d. Malene Friis Andersen
Mail: mfa@arbejdsmiljoforskning.dk
Mobil: 51 94 84 48
Emner
Kontakt
Autoriseret psykolog
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
ph.d.-studerende Malene Friis Andersen
Institut for Psykologi
Mail: mfa@arbejdsmiljoforskning.dk
Mobil: 51 94 84 48
Kommunikationsmedarbejder
Nanna Lehrmann
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Faktaboks
'Det Store Tilbage til-Arbejde-projekt' (TTA-projekt) startede i 2008, da regeringen indgik en aftale med arbejdsmarkedets parter om at hjælpe langtidssyge tilbage på arbejdet.
52% af de personer, der er del af TTA-projektet er sygemeldt på grund af mentale helbredsproblemer.
20-30% af de personer med mentale helbredsproblemer, der vender tilbage til arbejdet bliver gensygemeldt.
Kilde:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelsesfonden
Om forfatteren
Malene Friis Andersen forsvarede sin ph.d.-afhandling: 'Sygemeldte med Common Mental Disorders – En kvalitativ analyse af Tilbagevenden Til Arbejdet-processen samt working mechanisms i Det store TTA-projekt' den 6. februar 2015.
Malenes Friis Andersens artikel: 'Meta-synthesis of qualitative research on return to work among employees with common mental disorders' er blevet bragt i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health
Malene Friis Andersen og Svend Brinkmann har skrevet bogen: 'Nye perspektiver på stress'