Kulturelle bedsteforældre sikrer bedre uddannede børnebørn

At børn af velstående og kulturelt bevidste forældre klarer sig bedre i skolesystemet er en gammel nyhed inden for sociologien. Nu viser det sig imidlertid, at også bedsteforældrenes kulturelle præferencer har en direkte påvirkning på deres børnebørns succes i tilværelsen.

Social arv i tre generationer

Ny forskning fra Sociologisk Institut og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at bedsteforældre med høj ”kulturel kapital”, hvor finkultur, musik, litteratur, akademisk viden og interesse i samfundet regnes for særlig vigtigt, er direkte medvirkende til at sikre børnebørnene et højere uddannelsesniveau.

- Det har været normalt at studere social arv i to generationer, altså fra forældre til børn, men i takt med at vi lever længere og bedsteforældre derfor tilbringer mere tid sammen med deres børnebørn er der opstået en interesse for at undersøge, om bedsteforældre også betyder noget i forhold til den sociale arv, forklarer Stine Møllegaard, Ph.d-studerende ved Sociologisk Institut og SFI.

- Vores undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem bedsteforældrenes kulturelle kapital og børnebørnenes valg af ungdomsuddannelse. Jo mere kulturelle bedsteforældrene er, desto større chance er der for at børnebørnene får en gymnasial ungdomsuddannelse, hvilket igen øger sandsynligheden for en længere videregående uddannelse, siger Stine Møllegaard.

Netværk uden betydning

Forskerne har også set på den såkaldte ”sociale kapital” der handler om netværk og social position i samfundet, men her er der ingen sammenhæng i forhold til børnebørnenes valg af uddannelse.

- Vi havde måske regnet med, at børn med bedsteforældre der har et stort netværk ville have lettere ved at finde for eksempel en praktikplads i forbindelse med uddannelse, men her er der ingen sammenhæng. En forklaring kunne være, at netværket jo også bliver ældre ligesom bedsteforældrene selv gør det. Det gør måske bedsteforældrenes netværk mindre aktuelt, den dag børnebørnene faktisk har brug for at trække på det, siger Stine Møllegaard.

Undersøgelsen, der er udført af Stine Møllegaard og Professor Mads Meier Jæger, baserer sig på tal fra Ungdomsforløbsundersøgelsen, der er en undersøgelse af 3151 danskere, som alle er født i eller omkring 1954. Deltagerne blev interviewet første gang i 1968 da de var ca. 14 år gamle og gik i 7. klasse. De er siden blevet geninterviewet adskillelige gange, senest i 2004 hvor de var ca. 50 år gamle. Ungdomsforløbsundersøgelsen har således fuldt den samme gruppe danskere i mere end 35 år.

Kontakt

Ph.d.-stipendiat Stine Møllegaard
Sociologisk Institut
Telefon: 33 48 08 34
Mail: smp@sfi.dk

Emner