Når udviklingsprojekter spænder ben for udviklingen

Med udgangspunkt i feltarbejde blandt unge mænd i Karamoja-regionen i det Nordøstlige Uganda viser ny ph.d.-afhandling fra Institut for Antropologi, at udviklingsprojekter skal tilpasses den lokale virkelighed, ellers risikerer de at få en negativ indvirkning på de mennesker, de forsøger at hjælpe

Når der bliver fred i områder, der i lange perioder har været plaget af konflikt, opstår der ofte en ny politisk virkelighed. Ud rykker militær og sikkerhedspolitik og ind rykker NGO´er og udviklingspolitik. Karamajo-regionen i det Nordøstlige Uganda er et godt eksempel. I mange år har området været plaget af konflikter mellem de pastorale karimojongere og den ugandiske regering. Men i løbet af de seneste år er fokus skiftet til udviklingsinitiativer, der forsøger at fremme landbrug, uddannelse og alternative beskæftigelsesmuligheder. Dette skifte er imidlertid langt fra problemfrit, hvilket demonstreres i ny ph-d-afhandling ”Enhancing well-being – Urban Karimojong Youth between Security and Development in Uganda” af Marianne Bach Mosebo, Institut for Antropologi.

Kvægtyveri og automatiske våben

Afhandlingen tager udgangspunkt i livet for en gruppe unge mænd i det eneste større byområde Moroto Town i Karamajo-regionen. Traditionelt har folk i området haft pastoralisme som erhverv. Siden kolonitiden har Ugandas regering forsøgt at udrydde, minimere eller ”modernisere” pastoralismen ved at civilisere og pacificere marimojongerne. Disse interventioner er historisk blevet gennemført med militære midler på grund af karimojongernes udbredte praksisser i kvægtyveri og omfattende brug af automatiske våben. De senere år har det militære fokus været skiftet ud med udvikling. På mange måder en positiv udvikling, der alligevel giver anledning til nye, store konflikter mellem karimojongerne og regeringen. 

- På den ene side har mange af mine informanter taget sikkerheds- og udviklingsdiskurserne til sig som noget positivt, der giver nye muligheder. På den anden side er de heftige kritikere af regeringen. En del af forklaringen er, at regeringens udviklingspolitikker ikke har været gode nok til at tage højde for mine informanters egen forståelse af et godt liv, og den måde de faktisk lever på, forklarer Marianne Bach Mosebo.

Tager ikke højde for konteksten

Som eksempel peger hun på et af regeringens udviklingsprojekter, hvor hver af de unge mænd fik fire geder. Betingelserne var at de ikke måtte sælge gederne og de måtte heller ikke få dem passet ude i landsbyerne. Resultatet blev, at de var tvunget til at blive hjemme og passe gederne, hvilket lagde store begrænsninger på deres muligheder for blandt andet at søge arbejde og indgå i det traditionelle sociale liv, der er en stor del af karimojongernes identitet.

- De tog imod gederne, fordi det trods alt var bedre at have gederne end ingenting. Men det er et godt eksempel på, at regeringens politik ikke tager højde for konteksten og de faktiske behov hos mine informanter. I stedet laver regeringen denne form for projekter, der er lette at måle. Før havde de ikke noget, nu har de fire geder. Det er udvikling, tænker man. Men i praksis giver det flere problemer end det løser. For eksempel tiltrak gederne kvægtyve udefra, hvilket gav en eskalering af den vold, man netop forsøger at begrænse. Forsimplede udviklingsstrategier skaber dårlige resultater, der igen får folk til at stille spørgsmålstegn ved regeringens legitimitet, forklarer Marianne Bach Mosebo.

Egen lykkes smed fungerer ikke

Et andet problem er, at de økonomiske udviklingsstrategier ikke tager højde for karimojongernes kultur, hvor det at være del af gruppen traditionelt har været vigtigere end alt andet.

- Den liberale moderne tanke om at være sin egen lykkes smed og skabe sig selv fungerer ofte ikke i karimonjongernes kontekst, fordi deres liv er mere socialt. Det hænger blandt andet sammen med den pastorale politiske arv, hvor det handlede om gruppens overlevelse. Det sociale liv var derfor sat over individet. Regeringens politikker ville formentlig fungere bedre, hvis de var bedre i stand til at inkludere karimojongerne selv i udarbejdelsen af udviklingsstrategierne, siger Marianne Bach Mosebo.

Frihed til et bedre liv

Moroto Town befinder sig i en post-konflikt situation. For Marianne Bach Mosebos informanter betyder det nye muligheder for at tjene penge og forfølge et bedre liv på egne betingelser. Samtidig giver det også rum for refleksion over, hvad der er det gode liv. Når regeringens ideer ikke harmonerer med karimojongernes virkelighed medfører det kritik.

- Regeringen har fokuseret meget på frihed fra ting. Frihed fra vold, frihed fra fattigdom. Karimojongerne selv fokuserer på frihed til ting, frihed til at forfølge deres egne mål og ideer om et godt liv. Det har regeringens politikker ofte svært ved at rumme, hvilket giver anledning til kritik. Afhandlingen er et forsøg på at nuancere forståelsen af de processer, der opstår, når man inkluderer en befolkningsgruppe i medborgerskabet. Det giver folk en bevidsthed om deres rettigheder som borgere, men det giver også anledning til kritik når forståelsen og udmøntningen af disse rettigheder ikke harmonerer mellem regering og de nye medborgere, siger Marianne Bach Mosebo.

Marianne Bach Mosebo forsvarede sin afhandling ”Enhancing well-being – Urban Karimojong Youth between Security and Development in Uganda” den 29. Maj 2015

Emner