Når manden dør må enken ud at arbejde

KU-forskeren Torben Heien Nielsen og Itzik Fadlon fra den amerikanske forskningsinstitution National Bureau of Economic Research, har analyseret indkomstdata fra over en halv million danske husstande i perioden 1985-2011, hvor den ene af ægtefællerne dør, og undersøgelsen viser, at det især er kvinderne, der må skrue op for lønarbejdet, når manden dør.

Og det er ikke fordi, de trænger til socialt samvær. Forskningen viser nemlig tydeligt, at det især er de mest økonomisk stressede mænd og kvinder, der skruer op for lønarbejdet, efter ægtefællens- eller en samlevers død. Og i den gruppe er der flest kvinder. Stigningen i lønarbejdet er på mere end 11 procent for de efterladte enker, hvilket er markant ifølge adjunkt på Økonomisk Institut Torben Heien Nielsen.

- Det er især de ældre kvinder over 60 år, som mister deres forsørgelse, når deres ægtefælle eller samlever dør, og det kom bag på os, at en så stor gruppe er så dårligt forsikret i den situation. Når vi kan se at 2,3 procent i folkepensionsalderen, som har mistet en ægtefælle, er i arbejde, mod kun 1,2 procent i en sammenlignelig kontrolgruppe, og jobs til folkepensionister er jo svære at få, så det siger det noget om, at der er en gruppe her, som er stærkt presset og har svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk, siger Torben Heien Nielsen.

40 procent fald i indkomst

KU-forskernes undersøgelse viser, at husholdninger, hvor manden dør i gennemsnit oplever et fald i indkomst på 115.000 kroner, hvilket er omkring 40 procent, og det er altså for at kompensere for dette fald i indkomst, at den efterladte enke tager mere lønarbejde. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor mange efterladte, der oplever dette store fald i indtægt, men ifølge en 2014-rapport fra Penge- og Pensionspanelet, har 34 procent af de, der mister en ægtefælle eller en samlever, svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen.

Mens et dødsfald altså ofte medfører et stort økonomisk pres for den efterladte, så betyder tab af erhvervsevne som følge af sygdom ikke så meget. Forskerne på Økonomisk Institut så også på 70.000 danske husstande, hvor den ene part rammes af et såkaldt ”helbreds-chok” for eksempel slagtilfælde eller kritisk sygdom og overlever men efterfølgende må holde op med at arbejde, og her er der ingen nævneværdig ændring at spore i den raske ægtefælles indsats på arbejdsmarkedet.

- Vores data viser, at ægtepar er relativt velforsikrede i forhold til hvis den ene rammes af kritisk sygdom, mens det altså ikke gælder forsikring i tilfælde af den ene parts død. Her kunne samfundet med relativ små midler gøre tilværelsen meget lettere for de efterladte. Vores resultater viser, at hvis man vil give en krone mere til folkepensionssystemet, er den sociale værdi dobbelt så stor hos enker end hos andre pensionister, siger Torben Heien Nielsen.

Regeringen barsler med en reform af pensionssystemet i foråret 2016. Spørgsmålet er hvorvidt enkers indkomstforhold tages i betragtning. Den nye analyse finder, at der er store velfærdgevinster at vinde her.

Økonomiforskernes resultater er offentliggjort hos den amerikanske forskningsinstitution National Bureau of Economic Research, og hele undersøgelsen kan hentes her http://www.nber.org/papers/w21352

Kontakt

Torben Heien Nielsen, adjunkt
Økonomisk Institut
Mobil: 51 92 70 64 (gerne sms)
Mail: thn@econ.ku.dk

Janni Brixen, journalist
Det samfundsvidenskabelige Fakultet

Emner