23,3 millioner til KU-forskning i hjerner, Europa og skat på aktiehandler

Professor i antropologi Oscar Salemink og professor i økonomi Peter Norman Sørensen modtager hver en Topforsker-bevilling, mens lektor i psykologi Randi Starrfelt modtager en bevilling i kategorien Forskningsleder. Tilsammen får de tre forskere godt 23 millioner kroner, som nu giver dem mulighed for at koncentrere sig om hvert deres forskningsområde i de kommende fire-fem år.

Sapere Aude-bevillingernes latinske navn betyder ”vov at vide” og uddeles hvert år af Det Frie Forskningsråd til en række af Danmarks mest toneangivende forskere inden for områderne sundhed, natur og teknologi samt humaniora og samfundsvidenskab.

Bevillingerne gives til konkrete, tidsbegrænsede forskningsaktiviteter som skønnes at kunne give væsentlig ny viden. Forskningsprojekterne udspringer af forskernes egne idèer, og projekternes videnskabelige kvalitet er det vigtigste kriterie for at gøre sig fortjent til en Sapere Aude bevilling.

Nyt lys over skat på finansielle handler

For professor på KU's Økonomiske Institut, Peter Norman Sørensen, giver top-forskerbevillingen mulighed for blandt andet at kaste nyt lys over spørgsmålet, om en skat på finansielle transaktioner er til større gavn end ulempe, og om skattens provenu kan bidrage til at forbedre samfundets velfærd.

- I finansielle markeder er det udbredt, at de handlende har forskellig information om de aktier, de køber og sælger. Det kan begrænse den enkelte handlende, for hvem ønsker at købe en aktie af en sælger, der ved noget dårligt om aktiens værdi? Vi vil blandt andet se på, om en skat på finansielle transaktioner kan give mere ensartet information på aktiemarkedet og dermed være med til at reducere risikoen for at begå en dårlig handel, fortæller Peter Norman Sørensen.

På Institut for Antropologi modtager professor Oscar Salemink også en topforskerbevilling, som skal give ny viden om, hvordan nye stormagter som Japan, Brasilien, Kina, Indien og Sydafrika ser på Europa, og forskerne tager på den måde både et kig tilbage i tiden og ind i fremtiden.

- Europa begyndte at definere sig selv som et selvstændigt kontinent i det 16. og 17. århundrede, da europæere rejste til Afrika, Asien og Amerika og tog genstande med hjem. Genstandene fra ”den nye verden” blev udstillet på museer og kom herigennem til at danne basis for et verdensbillede, hvor Europa havde en dominerende position. Nu er Europa ved at miste sin dominans, og andre lande er i gang med at klassificere verden på en ny måde, hvor Europa ikke er i centrum. Med dette forskningsprojektet ser vi på en nær fremtid, hvor Europa ikke længere definerer sig selv, men i stedet bliver defineret af andre regioner, siger Oscar Salemink.

Forskningsprojektet Global Europe udføres af et team af forskere, og Oscar Salemink vil selv stå for den del af projektet, som foregår i Kina.

Hvorfor genkender du din nabo?

Også den psykologiske forskning får et løft med årets uddelinger fra Det Frie Forskningsråd. Lektor Randi Starrfelt modtager en bevilling i kategorien Forskningsleder og vil nu bruge de næste fire år på at klarlægge, hvordan vi mennesker genkender ansigter, objekter og skrevne ord i forskningsprojektet ”Back of the Brain Project.”

- Projektet handler om, hvordan vi genkender, det vi ser. Hvordan ved vi, at det lige er vores nabo, vi ser et billede af i avisen, hvordan genkender vi vores egen bil på en parkeringsplads og hvordan kan det være, at det for de fleste er nemt at læse, når man først har lært det? Det skal vi undersøge hos en større gruppe personer for at se, om der er en systematisk sammenhæng mellem, hvor gode vi er til at genkende personer, ting og tekst, forklarer Randi Starrfelt.

Randi Starrfelt vil undersøge, om læring påvirker hjernens opbygning, så der dannes særlige områder for en indlært færdighed som læsning.

- Og i så fald, om den læring påvirker andre hjerneprocesser, så vi bliver bedre - eller dårligere - til at genkende andre ting som ansigter eller objekter, siger hun, som også i 2012 modtog en bevilling Det Frie Forskningsråd - dengang i kategorien Sapere Aude-Ung Eliteforsker.

Læseforskning og forskning i, hvordan mennesker genkender objekter og personer, er traditionelt ret adskilte forskningsområder, og forskerne har typisk fokuseret på enten hjerneskadede eller raske personer. Randi Starrfelts forskningsprojekt vil for første gang samle trådene og undersøge både læsning og genkendelse af ansigter og objekter i store grupper af forsøgspersoner - både med og uden hjerneskade - for at få et samlet billede af, hvordan disse processer fungerer.

- Hvis vi kan forstå, hvordan det at lære at læse ændrer hjernen, så kan vi bedre forstå, hvordan læring i almindelighed påvirker hjernen. Det er jo ikke sådan, at hjernen vokser når vi lærer noget nyt, så der må foregå en omorganisering, der gør det muligt for os, at erhverve nye færdigheder. Det, vi vil finde ud af, er, om denne omorganisering har en ”pris”, og hvordan en indlært funktion – som for eksempel det at kunne læse - bliver påvirket af hjerneskade, siger Randi Starrfelt.

I år modtager i alt 26 danske forskere Sapere Aude-bevillinger til i alt 195,5 millioner kroner. Peter Norman Sørensen og Oscar Salemink er de eneste samfundsvidenskabelige forskere, som i år modtager bevillinger i den højeste kategori, Sapere Aude Top-forsker.

Der var knap 300 ansøgere i alt til årets bevillinger, og i alt ni KU-forskere er blandt de 26 modtagere. Foruden de tre samfundsvidenskabelige KU-forskere modtager en forsker på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og fem forskere på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet også bevillinger fra rådet.

Kontakt

Peter Norman Sørensen
Professor, cand.scient.oecon.
Telefon: 3532 3056
E-mail: peter.sorensen@econ.ku.dk

Oscar Salemink
Professor i antropologi
Telefon: 3532 4472
E-mail: o.salemink@anthro.ku.dk

Randi Starrfelt
Lektor, cand.psych., ph.d.
Specialist i klinisk neuropsykologi
Telefon: 3532 4886, 2679 7390
E-mail: randi.starrfelt@psy.ku.dk

Emner