Seks nye SAMF-postdocs med internationalt set-up

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet slog endnu engang sin position som førende forskningsmiljø fast, da seks forskere fra fakultetet modtog post-doc. bevillinger fra Det Frie Forskningsråd, som i denne uge uddelte i alt 138 millioner kroner til 67 unge forskertalenter fra hele landet.  I kategorien Samfund og Erhvev tog forskere fra KU SAMF hele fem ud af ni bevillinger.

Tre gik til forskerne Anne Folke Larsen, Jeppe Druedahl, og Anders Ib Munk-Nielsen fra Økonomisk Institut, Peter Marcus Kristensen fra Institut for Statskundskab  og Christoph Houman Ellersgaard fra Sociologisk Institut fik også hver en postdoc-bevilling, mens den sidste bevilling, som blev givet i kategorien Kultur og Kommunikation gik til Trine Mygind Korsby på Institut for Antropologi.

- Vi ved jo godt, at vi har mange forskertalenter her på fakultetet, men jeg bliver alligevel ekstra glad, når Det Frie Forskningsråd også belønner dem. De frie forskningsmidler er ekstremt vigtige for den samfundsvidenskabelige forskning, fordi de giver forskerne mulighed for at udvikle helt deres egne idéer Og historisk set, er det i den frie forskning alle de store forskningsgennembrud er sket, siger dekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Troels Østergaard Sørensen.

Fokus på internationalt samarbejde

Postdoc-bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd har det særlige formål at give unge forskere det bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau. Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen forklarer, at det er rådets opgave at få øje på landets dygtigste forskertalenter og glæder sig over, at de ambitiøse forskningsprojekter alle lægger op til et markant internationalt forskningssamarbejde.

- Postdoc-stipendierne er med til at sikre vækstlaget i dansk forskning, så vi fortsat har et solidt grundlag for at skabe banebrydende forskningsresultater. Det medvirker internationalt samarbejde til, og det er derfor positivt, at alle bevillingsmodtagere har et internationalt set-up omkring sig, siger han.

De seks SAMF-forskere har nu to år til at  videreuddanne sig inden for forskning og finde svar på videnskabelige spørgsmål om blandt andet markedet for receptpligtig medicin, finanskrisens betydning for forbrug og boligmarked, de udviklingsmæssige konsekvenser for underernærede børn i afrikanske landdistrikter, politiske spændinger omkring nye stormagter, den danske elites brug af deres netværk, og pengestrømme blandt rumænske kriminelle i Europa.

Læs forskernes egne beskrivelser af projekterne:

Fortune Chasers: Transnational Hustling and the Everyday Livelihoods of Organised Theft and Scamming in Europe
Trine Mygind Korsby, Institut for Antropologi:
Projektet handler om rumænske netværk, som beskæftiger sig med tyveri, trickspil, lommetyveri, svindelnumre og kreditkortforfalskninger. Denne gruppe af transnationale ’lykkejægere’ er de seneste år blevet en større og større del af det urbane landskab i Europa. Gennem etnografisk feltarbejde undersøger projektet denne form for transnational kriminalitet og dens hverdagsøkonomi, hverdagspraksisser og moral, hvilket vil give indblik i dynamikkerne i og drivkræfterne bag denne del af Europas uformelle økonomi: skyggesider, som vi ofte hører om eller ser i byrummet, men som vi sjældent får adgang til. Projektet vil følge pengestrømmene i de transnationale netværk og derigennem belyse informanternes arbejdsgange, forhandlinger og økonomiske rationaler samt deres bidrag til deres familieøkonomier og husholdninger. Metodisk er projektet bygget op omkring 6 måneders etnografisk feltarbejde primært i Rumænien og ligeså i et destinationsland, Italien. Udover projektets bidrag til økonomisk antropologi placerer projektet sig indenfor det nyligt voksende felt af antropologiske studier af transnational kriminalitet, kriminelle livsverdener og illegale markeder. Endvidere er projektet et bidrag til samfundsvidenskabelige diskussioner om metode og forskningsetik i kriminelle og svært tilgængelige felter.

States of Emergence: A Genealogy of Emerging Powers in World Politics
Peter Marcus Kristensen, Institut for Statskundskab:
Nye landes opstigning til stormagtsstatus resulterer i verdenspolitikken som regel i spændinger eller endda krig. Det er i dag et bredt accepteret faktum i international politik og diplomati. Men sådan har det ikke altid været. Projektet undersøger derfor, hvordan magtskifte - særligt ideen om, at nye stormagters opstigning vil være ufredelig - historisk er blevet forstået i international politik. Det foretager en historisk analyse af vestlig tænkning om magtskifte og de gentagne debatter om Vestens og USA´s forestående forfald, der har fundet sted siden starten på det 20. århundrede. Den historiske analyse 'genopdager' samtidig alternative måder at tænke fredelige magtskifter, der er blevet marginaliserede og bringer dem i dialog med de alternative visioner for 'fredelig opstigning' og 'reform af den internationale orden', som Kina, Indien, Brasilien og andre opstigende magter har fremført i de seneste år. Sammenkoblingen af disse idestrømninger har til hensigt at muliggøre en gensidig oversættelighed mellem vestlige og ikke-vestlige visioner for fremtidens verdensorden. Projektet forsøger dermed at facilitere en interregional dialog mellem et Vesten, der i stigende grad anses for at være i relativt forfald, og et opstigende 'Resten'.

Drought shocks, food shortage and child height
Anna Folke Larsen, Økonomisk Institut:
Børn, der bliver underernæret tidligt i livet, klarer sig dårligere i skolen og bliver mindre produktive i voksenlivet. I Afrika er 56 mio. børn underernærede, og tallet stiger. Jeg vil undersøge de direkte og underliggende faktorer, der påvirker børneunderernæring blandt landbrugshusholdninger i Afrika. Først vil jeg svare på, om barnets alder spiller en rolle for graden af underernæring i perioder med fødevaremangel. Vi ved, at børn under to år er mere udsatte end ældre børn. Men iblandt børn under to år er det så fortsat de yngste børn, som bliver hårdest ramt, eller gør mangel på den første skemad barnet særligt sårbart? Længere perioder med fødevaremangel er naturligvis værre end korte, men jeg vil også undersøge, om de er værre end flere korte perioder, hvor barnet måske kan nå at komme sig i mellemtiden. Adgangen til fødevarer afhænger i høj grad af landbrugsproduktionen, og jeg vil analysere, hvordan tørker påvirker underernæring gennem denne kanal. Klimaforandringerne har øget antallet af tørker på nogle dele af det afrikanske kontinent. Har bønder, der har oplevet mange tørker, adapteret deres aktiviteter til de nye forhold og kan derfor bedre værne deres børn mod underernæring i en tørketid? Eller har de gentagne tørker omvendt udtømt bondens resurser til at klare sig gennem tørken? Den skelnen er vigtig for at forstå de langsigtede konsekvenser af gentagende tørke. Bliver børnene mere udsatte, vil tørkeperioderne yderligere forringe den næste generations produktivitet.

Booms and Busts in Consumption and Housing Demand
Jeppe Druedahl, Økonomisk Institut:
Under Finanskrisen i 2007-2010 oplevede vi både i Danmark og internationalt en kraftig økonomisk tilbagegang og en voldsom stigning i arbejdsløsheden. Selv efter roen på de finansielle markedet blev genoprettet vendte væksten og beskæftigelsen dog ikke tilbage af selv. En af de afgørende hæmsko har været stivfrosne boligmarkeder og tilbageholdende forbrugere. Jeg belyser i mit projekt, hvorfor at vi ser så store udsving i husholdningernes samlede efterspørgsel på boliger og forbrugsgoder, selvom de fleste har betydelige summer på kistebunden eller friværdi i deres boligers mursten. Mit teoretiske udgangspunkt er makroøkonomiske modeller, som tager højde for, at de enkelte husholdninger træffer deres valg under stor usikkerhed om især deres fremtidige indkomst og de fremtidige boligpriser. I kriser fører det grundet forsigtighed til et stærkt opsparingsmotiv og et underdrejet forbrug. Første del af projektet fokuserer især på, at en stor beslutning som køb af bil ikke nemt kan omgøres uden et betydeligt tab, hvilket i økonomiske kriser gør, at husholdningerne venter og ser tiden anden. Anden del af projektet fokuserer på boligmarkedet og undersøger, hvilken rolle over-optimistiske boligprisforventninger har spillet. Empirisk vil jeg gøre brug af de unikke danske registerdata over hele befolkningens indkomster, formuer, boliger og biler; især vil jeg drage fordel af at disse data nu også dækker en dyb økonomisk krise og hele dens forhistorie.

Dynamic Aspects of Competition:
Optimal Regulation of the Pharmaceutical Market
Anders Ib Munk-Nielsen, Økonomisk Institut:
Markedet for receptpligtig medicin er i de fleste lande et af de mest gennemregulerede markeder. I dette empiriske projekt vil jeg fokusere på to aspekter: Reguleringen af priser på kopimedicin og reguleringen af adgangen for nye apoteker. I Danmark fastsættes priser på kopimedicin ved auktioner, der afholdes hver 14. dag. Disse auktioner har sikret nogle af de laveste priser i verden, men systemet er plaget af kortvarige, men meget voldsomme udsving i prisen på det samme medikament fra uge til uge – nogle gange på over 500 procent. I mit første delprojekt vil jeg udvikle en model til at undersøge, om prisudsvingene er et resultat af, at medicinalvirksomhederne gennemskuer og udnytter kortvarige svagheder hos hinanden. Indsigterne herfra kan desuden bruges til offentlige auktioner (licitationer) over f.eks. byggeprojekter, elmarkeder og naturressourcer. I mit andet delprojekt vil jeg se på effekterne af, at man i Danmark har begrænset adgangen for nye apoteker. Denne regulering af apotekernes beliggenhed sikrer adgang i udkantsområder, men man går potentielt glip af produktivitetsvækst, fordi nye, mere produktive apoteker ikke kan indtræde. For at undersøge det empirisk vil jeg udvikle en model, hvor sektorens produktivitetsvækst både kan komme fra tilgang af apoteker og fra investeringer. Viden om kanalernes relative betydning kan bl.a. belyse den lave produktivitetsvækst i servicesektoren, og hvorvidt støtte bør målrettes entreprenørhjælp eller f.eks. videreuddannelse.

Tied up? Exploring elite cohesion in the intersection of networks and careers
Christoph Houman Ellersgaard, Sociologisk Institut
Elitenetværk mellem alliancer og bagland. Hvordan bruger og forstår elitepersoner deres netværk? Det er det centrale spørgsmål i dette projekt. Forbindelser skabt gennem elitenetværk er en måde at søge indflydelse på, som vi endnu ikke ved meget om, hvordan fungerer i Danmark. Dermed er projektet også med til at gøre os som samfund klogere på, hvordan magten er fordelt – og bruges - herhjemme. Samtidig er eliten i Danmark interessant i et videnskabeligt perspektiv på grund af, at vi på mange måder betragtes som et lige samfund, hvor eliten burde stå svagt. Projektet tager udgangspunkt i de 423 mennesker, jeg i min tidligere forskning har fundet i kernen af magtnetværket i Danmark. Først undersøges, hvilke karriereveje, disse personer har: Hvilke uddannelses- og arbejdserfaringer har denne gruppe? Og bliver netværket yderligere styrket af personer, der har skiftet karriere mellem flere centrale sektorer. Dernæst udforskes, hvordan elitepersonerne bygger bro mellem samfundets vigtigste sektorer – erhvervsliv, organisationer, politik og centraladministration – og samtidig bibeholder et stærkt fundament i deres eget bagland. Her ses både på dem, der er helt centrale spillere i magtnetværket og en gruppe outsidere, der trods at have vigtige formelle positioner står udenfor netværket. Projektet vil være baseret på 45 dybdegående interviews med elitepersoner, udvalgt ud fra og udspurgt omkring deres evne til at bygge bro indenfor magteliten.

Emner