Stress skaber arbejdsnarkomaner

Er stressramte ikke bare overinvolverede, perfektionistiske arbejdsnarkomaner? Umiddelbart kan det se sådan ud, når man hører om optakten til en sygemelding på grund af stress. De prioriterer arbejdet meget højt og dropper alt andet, de lægger en stor del af deres identitet og selvværd i arbejdet, og ønsker det løst til UG med kryds og slange. Men så simpelt er det ikke.

- De sygemeldte bliver ikke stressede fordi, de er overinvolverede, arbejdsnarkomaner eller perfektionistiske. De udvikler denne adfærd fordi, de er stressede, siger ph.d. Malene Friis Andersen.

I sin ph.d.-afhandling udfordrer Malene Friis Andersen den antagelse, der ser stress som et individuelt anliggende forårsaget af bestemte personlighedstræk. Gennem kvalitative interviews med sygemeldte med stress fandt hun, at de overengagerede træk kom som en reaktion på tvivl og frygt for ikke at kunne gøre sit arbejde godt nok.

Den moderne medarbejder er mere udsat

Den moderne medarbejder arbejder på en måde, der gør personen ekstra sårbar over for stress, da medarbejderen ikke blot bruger sin tid og fysiske energi som arbejdskraft.

- Vi bruger os selv, vores personlighed og følelser til at løse vores arbejdsopgaver. Arbejdet og vores personlighed bliver uadskillelige, og når arbejdet bliver en central komponent i vores identitet, så er der enormt meget på spil, hvis vi ikke føler, vi kan løse vores arbejdsopgaver godt nok. Hele vores værd og vores identitet er på spil, siger Malene Friis Andersen.

At identitet og præstation er foldet sammen på arbejdet er en farlig cocktail, når der tilføjes stress. Den moderne medarbejder skal bruge egenskaber som kreativitet, empati, fantasi og analytiske evner, som vi normalt tilskriver vores personlighed. Men når stress sætter ind, påvirkes netop disse personlige egenskaber og kvaliteter.

- Stress giver koncentrations- og hukommelsesbesvær, den rammer evnen til at tage stilling til ting, samt til at stole på deres egne fornemmelser, analyser og vurderinger, og det er netop de funktioner, der er allervigtigst for at kunne løse arbejdsopgaverne, siger Malene Friis Andersen.

Det skaber en ond spiral, der er svær at stoppe, og sætter gang i adfærd, der minder om overinvolvering, arbejdsnarkomani og perfektionisme i en opslidende kamp mod psykisk kollaps.

- Det tragiske er, at jo mere stress sætter ind, desto vanskeligere bliver det for medarbejderen at løse arbejdsopgaverne, samtidig med, at det bliver vigtigere og vigtigere for personen at løse dem. Man kæmper med næb og klør for, at ens arbejde skal være upåklageligt, så man ikke risikerer den psykiske undergang, det er, ikke at kunne klare sit arbejde. Det kommer til at føles som liv eller død, siger Malene Friis Andersen.

Vigtigt at se stress mere dynamisk

Ved at se stress som udspringende fra personlighedstræk, kan flere stressramte bebrejde sig selv udviklingen af deres stress, og på trods af, at de ikke har haft lignende problemer før, tilskriver de det deres personlighed.

- Når stressen tilskrives deres person, så føler de, at det er deres eget ansvar at håndtere det bedre, og de får endnu sværere ved at tale med deres chef og kollegaer om det, for det bliver indhyllet i skyld og skam, siger Malene Friis Andersen.

En anden konsekvens er, at løsningen kommer til at ligge på personen. Hvis stressen udspringer af personens træk, så behandles han eller hun, og sættes tilbage på en uforandret arbejdsplads.

- Det kan være rigtig fornuftigt at se en psykolog, hvis man har stress. Men man må se det mere komplekst og dynamisk. Det handler ikke om at fikse personen, og så er problemet løst, siger Malene Friis Andersen.

For hende er det vigtigt at stress placeres mellem den ansatte og virksomheden.

- Hvis vi ser på stress som noget, der forårsager de her træk, frem for, at det er trækkene, der forårsager stress, så vil indsatsen ligge i at forebygge stress på arbejdspladsen ved at skabe nogle fornuftige organisatoriske rammer. Så handler det ikke blot om, at personen skal sige fra, det er et fælles anliggende, som skal løses i fællesskab, siger Malene Friis Andersen.

Gennem sin forskning fandt hun, at de typiske anledninger til stress på arbejdspladsen er dårligt psykisk arbejdsmiljø, organisatoriske ændringer, effektiviseringsprocesser og besparelser, og det er derfor vigtigt, at man ikke lægger det over på personen, og i stedet tager den sygemeldte som en advarsel om, at der er en kultur på arbejdspladsen, der ikke fungerer.

Kontakt
Ph.d. Malene Friis Andersen
Mail: mfa@arbejdsmiljoforskning.dk
Mobil: 51 94 84 48