Økonom og eliteforsker med næse for sociale big data

Hvordan ved man, hvilken vej den politiske vind blæser på Facebook og Twitter? Hvordan designer man bedre intro-forløb, som sikrer, at færre studerende dropper ud af deres uddannelse? Og hvordan skaber man offentlig transport uden forsinkelser? Det er nogen af de svar, som forskerne på Københavns Universitet kan være med til at give, når de høster og analyserer sociale big data fra offentlige eller private virksomheder og organisationer.

Indsamling og analyse af big data - det vil sige uhyrligt store data-sæt fra for eksempel kommuner, statslige institutioner, trafikken eller kommercielle virksomheder - åbner mulighed for helt ny viden for forskerne i økonomi, statskundskab og andre samfundsvidenskabelige forskningsområder.

Og på Københavns Universitet er professor i økonomi David Dreyer Lassen i front, når det gælder sociale big data. Så meget, at han i dag er en af de fem forskere, som modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets fornemme EliteForsk-priser, og det betyder, at den 42-årige økonom nu sammen med sine kolleger på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kan arbejde på nye forskningsprojekter, der kan levere den viden der skal til for at den offentlige trafik kører uden problemer, at uddannelsessteder møder studerende på optimal vis og at demokratiske processer håndteres fornuftigt i medierne.

- Jeg er stolt af EliteForsk-prisen – især fordi den kan være med til at sætte yderligere fokus på dette nye forskningsfelt, for der er kæmpestore gevinster at hente når samfundsvidenskab kobles med sociale big data – både i forskningsresultater og i uddannelsen af vores studerende, siger David Dreyer Lassen, som allerede arbejdet i flere år med forskningen i de vanskelige sociale data.

Copenhagen på verdenskortet

Det har han blandt andet gjort i projektet Social Fabric – hvor data kommer fra 1000 unges smartphones – og i Copenhagen Network Study, som i dag er et af de mest detaljerede store netværksdatasæt i verden. Projekterne har givet de danske forskere ny viden og helt nye muligheder, som nu skal udvikles, og nye metoder til arbejdet med de store data-sæt.

- Samfundsvidenskaberne studerer mennesker, grupper og institutioner, og når vi anvender big data, får vi adgang til helt ny viden. Men for at kunne udnytte materialet, er det afgørende, at kunne stille de rigtige spørgsmål og udvikle de rigtige metoder. Og ligesom samfundsvidenskaberne for længst har udviklet egne metoder til at arbejde med statistik, har vi også brug for at udvikle samfundsvidenskabelige metoder til at indhente og analysere de nye sociale og digitale data – vi kan ikke bare importere metoder fra de tekniske videnskaber, forklarer David Dreyer Lassen.

Hvad vælgerne taler om

Et emne, som interesserer forskerne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, er politisk holdningsdannelse - altså hvordan vælgerne beslutter, hvilket parti, de vil stemme på - og ved at analysere debatten på sociale medier op til et folketingsvalg, kan forskerne for eksempel undersøge, hvilken betydning de traditionelle TV-transmitterede partilederrunder har i valgkampen.

Om TV-udsendelserne ændrer den politiske debats fokus og flytter stemmer i de afgørende uger op til valget. Den viden får forskerne ved at ”høste” al den politiske debat, der foregik på de i alt 2,5 millioner danske Facebookprofiler i perioden op til valget og analysere debattens tone og indhold.

- Det gør, at vi kan sige med ret stor præcision, hvordan vælgerne reagerer på partileder-debattere, og det er afgørende i en moderne valgkamp, for i dag foregår den politiske debat jo i høj grad på de sociale medier, hvor man kan dele og mene, det man vil - uden at blive redigeret af journalister og redaktører på de traditionelle medier. Og ved at gå systematisk til i dette tilfælde Facebook-data kan vi faktisk besvare det spørgsmål, som alle, der har en interesse i valgets udfald stiller sig selv under en valgkamp: ”Hvad taler de om over frokosten derude på arbejdspladserne?”, fortæller David Dreyer Lassen.

Forskerne i KU´s Social Data Science-satsning vil også undersøge, hvordan forskere og borgere forstår de nye dataformer, og hvilke udfordringer man som forsker møder med hensyn til privatliv og etik.

- De nye dataformer gør, at folk – nogen gange utilsigtet - deler meget private eller følsomme data. Hvordan lærer man som borger at begå sig i en verden, hvor man sætter digitale spor overalt, og hvordan håndterer forskere og myndigheder den nye fagre verden? Vi integrerer forskningen i privatliv og etik med den forskning, som udnytter de nye dataformer.

Stor interesse for data

Også universitetets studerende viser allerede stor interesse i at lære at indsamle og håndtere gigantiske datasæt. Flere end 100 studerende fulgte i efteråret universitetets nye kursus, Social Data Science, som gør dem i stand til at indsamle, behandle og analysere store mængder digitale data. De lærer databehandling, scraping fra nettet, visualisering og analyse af big data fra en samfundsvidenskabelig synsvinkel, ligesom også overvejelser om etik og privatliv er en del af kurset.

Og det er kompetencer, der er et stort behov for i erhvervslivet. Ifølge en analyse i Børsen mangler to ud af tre private og offentlige virksomheder nemlig folk med de nødvendige kompetencer indenfor matematik, databehandling og visualisering, som er nødvendige for at kunne analysere og anvende virksomhedens egne big data, og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Troels Østergaard Sørensen forklarer, at fakultetets satsning på social data i høj grad handler om at levere kandidater, som kan de nye discipliner, som virksomhederne efterspørger.

- Det er et kæmpe aktiv for universitetet, at vi har forskere som Dreyer Lassen, som er førende på dette felt. Det betyder jo både, at vi kan levere banebrydende forskningsresultater, og at vi kan uddanne kandidater, som kan vandre lige ud i job i offentlige og private organisationer og virksomheder, hvor de kan bidrage med helt ny viden, som kan forbedre virksomhedernes services til gavn og glæde for rigtig mange mennesker i samfundet, siger Troels Østergaard Sørensen.

Kontakt
Professor David Dreyer Lassen
Telefon: 35 32 44 12
Mobil: 51 33 97 13
Mail: david.dreyer.lassen@econ.ku.dk

Dekan Troels Østergaard Sørensen

Journalist Janni Brixen

Emner