Behov for mere viden om børns seksualitet

De tre til seksårige børns seksualitet er tabuiseret i en grad, så det giver udfordringer for pædagoger og ledere i danske dagsinstitutioner. Det viser en ny kortlægning fra foreningen Sex & Samfund.

I spørgeskemaundersøgelsen indgår 337 besvarelser fra både ledere og pædagoger i et landsdækkende udsnit af kommunale daginstitutioner, og undersøgelsen viser, at 75 procent af det pædagogiske personale efterspørger redskaber og materialer til at håndtere dialog med forældrene om det svære emne. Hele 88 procent vil gerne have informationsmateriale, som de kan dele ud til forældrene.

Målet med kortlægningen og de efterfølgende indsatser er, at fremme børns trivsel i forhold til krop og seksualitet allerede fra de er små, samt at sikre at forældre og personale får redskaber til at snakke sammen om emnet, som ifølge børnepsykolog Katrine Zeuthen på Københavns Universitet er en helt naturlig del af børns liv.

- De fleste børn finder på et tidspunkt ud af, at det er rart at røre ved sig selv, eller at lade et andet barn gøre det, ofte som en del af en uskyldig doktor-leg, og disse uskyldige erfaringer skal børn have lov at gøre sig uden indblanding fra voksne. Men hvis et barn onanerer meget, er det ofte et tegn på, at barnet har brug for at lukke sig inde i sig selv, og så må de voksne gribe ind og hjælpe barnet, siger Katrine Zeuthen til børne- og ungdomspædagogernes fagblad Børn & Unge.

Forbud og regler

Det store tabu om børns seksualitet og børns nysgerrighed på kroppen håndteres ofte gennem forbud og regler i daginstitutioner, og Sex & Samfunds undersøgelse viser, at der i 76 procent af institutionerne ikke findes målsætninger om børns seksualitet i de pædagogiske læreplaner. Foreningen anbefaler, at børns seksualitet bliver et målrettet tema i alle børnehavers pædagogiske læreplaner, der indeholder både overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, men det er en vanskelig ambition, advarer Katrine Zeuthen.

- Børn helt ned i fostertilstand kan få erektion, men det har ikke noget at gøre med seksualitet - det er en kropslig, fysisk reaktion, som bliver til seksualitet i kraft af en udvikling. Den intimitet, nærhed og kropslighed, der er i vores nære relationer, lægger fundamentet for det, der udvikler sig til en seksualitet, når vi kommer i puberteten. Det vil være en meget vanskelig opgave at lægge over på pædagogerne, hvis børns seksualitet skal skrives ind som et særligt fokusområde med læringsmål i de pædagogiske læreplaner, siger hun.

Derfor er det ifølge Katrine Zeuthen afgørende, at det pædagogiske fokus på børns seksualitet handler om at hjælpe fx pædagoger til at forstå og forholde sig til det, der udtrykker sig hos børnene. For der er stor forskel på voksenseksualitet og det, man kan kalde infantil seksualitet, og det, der af den voksne kan opfattes som seksualitet er det ikke nødvendigvis for barnet – endnu.

- Det bliver let grænseoverskridende for børn, hvis voksne sætter for mange ord på. Børn i børnehave fornemmer, at der er noget gådefuldt på spil, når de udforsker kroppen - de forsøger at regne ud, hvad det er, der foregår i voksenverdenen. Og det er en menneskeret at mærke noget uden nødvendigvis at vide, hvad det er man mærker i den alder, så længe det, man mærker, er godt, siger hun.

Emner