Bløde karaktertræk giver stærke børn

Analyse af adjunkt Miriam Gensowski (Økonomisk Institut) i Politiken den 7. januar 2017.

Miriam Gensowski. Fotograf: Joachim Rode

I skolen bliver børn undervist og testet i sprog, matematik og naturfag. Både lærere, forældre og politikere går højt op i, hvordan børn klarer sig individuelt, hvordan forskellige skoler klarer sig i forhold til hinanden, og hvordan danske børn klarer sig i forhold til børn i andre lande. Men børn skal lære andet og mere end akademiske discipliner i skolen. Den alsidige udvikling handler også om at udvikle bl.a. vedholdenhed, evne til at fokusere og selvtillid. Dette er ikke-akademiske færdigheder, der – ligesom læsning og matematik – giver børn de største muligheder gennem resten af deres liv; til gavn for både barnet selv og samfundet. Alligevel følger vi ikke udviklingen af elevernes ikke-akademiske kompetencer med lige så stor interesse, som deres akademiske resultater. Måske fordi disse ikke-akademiske egenskaber anses for ’bløde’ og dermed mindre vigtige end de ’hårde’ akademiske kundskaber, som vi har en lang tradition for at måle. Måske regner vi bare tålmodighed, vedholdenhed og selvkontrol for gammeldags dyder, som mennesker udvikler helt automatisk, og som voksne enten har eller ikke har.

Men i forskningen har vi stærk evidens for betydningen af de såkaldt ’bløde’ kompetencer som f.eks. vedholdenhed. Personers bløde karakteregenskaber viser sig at have afgørende betydning for alle aspekter af livet: uddannelse, karriere, indkomst, kriminalitet, sundhed og sågar levetid.

Også på Københavns Universitets Økonomiske Institut har vi studeret effekterne af ikke-akademiske egenskaber og finder markante resultater. Måler vi på, hvad der påvirker indkomst, viser vores forskning overraskende nok, at stærke sociale kompetencer er ligeså vigtige som andre faktorer, der traditionelt har betydning for indkomst – f.eks. om man færdiggør en uddannelse.

Fokuserer man i stedet på levetid, viser forskningen, at jo mere samvittighedsfuld, pligtopfyldende og ansvarsbevidst en person er som barn, des længere lever vedkommende. Disse personegenskaber viser sig at have langt større effekt på levealder end alle andre faktorer, vi måler på, inklusive folks intelligens og socioøkonomiske status. Vi forskere er ikke i tvivl: Bløde kompetencer har dokumenteret betydning, både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Værdien af bløde kompetencer spiller også ind tidligt i livet, og som samfund bør vi interessere os meget mere for elevernes personlige og sociale kompetencer. Disse kompetencer kombineret med akademiske færdigheder udgør nemlig det nødvendige solide fundament for elevens videre læring i livet: Enhver lærer ved, at den dreng, der er i stand til hurtigt at køle ned efter en konflikt i frikvarteret, hurtigere er i stand til at koncentrere sig om sin læsning. Og at den pige, der har lært at modstå klasseværelsets mange distraktioner, langt lettere kan fokusere på sin matematikbog.

Og fokus på bløde kompetencer sker ikke på bekostning af akademisk læring. Tværtimod. De bløde kompetencer fremmer netop elevernes akademiske niveau, så jo mere skolerne fokuserer på bløde kompetencer, og jo større mulighed eleverne får for at udvikle disse, des bedre udbytte får de af undervisningen – og des mere effektive, kan man sige, at skolerne er for alle børn. Forskningen viser nemlig også, at evnen til selvkontrol og vedholdenhed f.eks. gavner alle elever på tværs af sociale skel, og har afgørende betydning for det akademiske udbytte – både for de stærkeste og svageste elever.

God læring begynder og slutter med stærke følelsesmæssige og sociale kompetencer. Som det er i dag, er der store forskelle i bløde såvel som hårde færdigheder på tværs af sociale skel. Og uden disse bløde kompetencer kan de svageste elever ikke få fuldt udbytte af skolen. Mange lærere og pædagoger har længe argumenteret for vigtigheden af bløde kompetencer, og mange mener, at den danske folkeskole netop er god til at styrke dette hos børn og unge. Men forskningsresultater viser desværre, at der, også når det drejer sig om danske børns bløde kompetencer, er store sociale forskelle.

Men her er dagens gode nyhed – for bløde værdier kan nemlig læres. De kan fremmes i skoler og i børns sociale miljø, og man kan ’investere’ i børns sociale evner: Videnskabeligt testede tiltag f.eks. i form af spil har vist sig at styrke børnenes evne til selvkontrol og til at planlægge og overkomme udfordringer.

Den store betydning af bløde kompetencer giver os som samfund et dobbelt ansvar: Vi skal sikre, at alle skolebørn på tværs af sociale skel får mulighed for at styrke disse egenskaber, og lærere, forældre og politikere bør fokusere på, hvordan vi kan måle elevernes vedholdenhed, sociale evner og kompetencer i konfliktløsning – f.eks. i regi af Undervisningsministeriets årlige Trivselsundersøgelse.

Først når vi ved hvilke elever, der skal støttes, kan vi sætte ind med træningsprogrammer, der kan hjælpe disse elever til at udvikle sociale egenskaber, som både vil forbedre deres akademiske læring og deres livskvalitet i øvrigt – og først da, vil den danske folkeskole bidrage til et mere lige Danmark.