Dine søskendes køn påvirker dit valg af uddannelse

Ph.d. i økonomi Anne Ardila Brenøe har i sin nyeste forskning undersøgt, hvordan søskendeflokkens kønssammensætning påvirker unges præferencer for at tage en uddannelse inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab. Med adgang til dansk registerdata har hun undersøgt 25 årgange (fra 1962-1986) af danske unge fra deres første uddannelsesvalg efter folkeskolen til deres højest fuldførte uddannelse som 30-årig og har sammenholdt deres valg af uddannelse med data for de familier, de er vokset op i.

Resultaterne viser, at unge kvinder og mænd, der har en yngre søskende af det modsatte køn, oftere vælger en kønsstereotyp uddannelse sammenlignet med dem, der har en søskende af samme køn som dem selv. Altså piger, der har en yngre bror, er mere tilbøjelige til at vælge en klassisk ”omsorgs-uddannelse” indenfor fx pædagogik eller sundhed og mindre tilbøjelige til at vælge en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse inden for det tekniske eller naturvidenskabelige område sammenlignet med piger, der har yngre søstre.

Mens drenge, der er vokset op med en yngre søster har større sandsynlighed for at gå den naturvidenskabelige og tekniske vej og har også større sandsynlighed for at ende med at finde beskæftigelse inden for det naturvidenskabelige og tekniske område.

Mors og fars skyld

En vigtig årsag til denne forskel kan være, at forældre interagerer forskelligt med deres børn afhængigt af om der både er en pige og dreng i familien eller kun børn af samme køn. Forældre med både drenge og piger, har tendens til at opdele deres tid med børnene mere end forældre med to børn af samme køn.

Således vil en pige med en yngre bror bruge mere tid sammen med sin mor og mindre tid med sin far i forhold til en pige med en lillesøster, og det betyder, at hun bliver påvirket i mere kønsstereotyp retning. På samme måde viser forskningen, at drenge, der har en yngre søster, hænger mere ud med deres far og på den måde præges i mere traditionel ”mandlig” retning end drenge, der har en lillebror.

- Vi kan se, at barnets sociale miljø i familien i høj grad påvirker, hvordan drenge og piger udvikler de interesser, der i sidste ende har betydning for deres uddannelses- og karrierevalg. Så hvis vi som samfund ønsker at give drenge og piger de samme muligheder for succes på arbejdsmarkedet i form af beskæftigelsesmuligheder og løn, skal vi forholde os til, hvordan man modvirker denne vedvarende overførsel af kønsnormer på tværs af generationer. Der er ingen evidens for at drenge biologisk set skulle være bedre end piger til matematik, så hvis samfundet ønsker en mere ligelig kønsfordeling inden for de forskellige studier og beskæftigelsesområder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at fokusere på hvordan det sociale miljø igennem barndommen – herunder i familien – påvirker udviklingen af børns adfærd, holdninger og præferencer, siger Anne Ardila Brenøe.

Selvom kvinder i dag uddanner sig mere end mænd i de fleste udviklede lande, er der fortsat store kønsforskelle i valget af studieområde. Kun 28 procent af de studerende, der er indskrevet i en videregående uddannelse, er kvinder inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab mens kvinder repræsenterer 54 procent af alle studerende.

- Vi kan se på tallene, at udviklingen i kønsfordelingen blandt færdiguddannede inden for de naturvidenskabelige- og tekniske områder næsten ikke har flyttet sig i løbet af de sidste par årtier i Danmark. Men da vi i fremtiden får brug for flere uddannede inden for natur- og teknik-områderne og kvinder er stærkt underrepræsenteret her, er det særlig relevant at undersøge nærmere, hvad man fra politisk hold kunne gøre for at tiltrække flere kvinder til natur-og teknik områderne, siger Anne Ardila Brenøe.

Kontakt

Anne Ardila Brenøe
Ph.d. stipendiat
Økonomisk Institut
Telefon: 35 33 47 83
Mail: aab@econ.ku.dk

Emner