Forskere på nyt KU-center opkvalificerer velfærdsstatens varme hænder

Forskning i spæd- og småbørns udvikling har længe været i centrum blandt forskerne på Institut for Psykologi, og med det nye Center for tidlig indsats og familieforskning (CIF) kommer der endnu mere fokus på netop de 0-6–årige.

Lektor i psykologi og småbørnsforsker Mette Skovgaard Væver bliver leder af centeret, som både rummer internationale forskningssamarbejder og vidensudvikling om spæd- og småbørns psykiske sundhed samt undervisning og opkvalificering af velfærdsstatens frontline-personale. Psykologer, jordemødre, læger og sundhedsplejersker og pædagoger lærer på centerets kurser blandt andet at formidle den viden, forskerne i dag har om det lille barns behov videre til barnets forældre.

Via projekter med kommuner og regioner over hele landet vil forskerne i Center for tidlig indsats og familieforskning også evaluere virkningen af tiltag, som skal fremme forældreressourcer med fokus på at sikre at familier med særlige behov identificeres tidligst muligt, og tidligst muligt får den mest effektive hjælp.

Blandt projekterne i Center for tidlig indsats og familieforskning er Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP), hvor KU-forskerne afholder efteruddannelseskurser for sundhedsplejersker, som lærer at anvende en forskningsbaseret screeningsmetode, Alarm Distress Baby Scale (ADBB), som har fokus på at opdage helt tidlige tegn på mistrivsel hos spæd- og småbørn.

Projektet startede i Københavns Kommune i 2015 og interessen for ADBB har siden bredt sig til andre kommuner. I alt har 39 af de danske kommuner allerede sendt deres sundhedsplejersker på kursus eller er på vej til at gøre det, og snart er to ud af tre af landets cirka 2000 kommunale sundhedsplejersker uddannet i at anvende den videnskabelige ADBB-screeningsmetode.

På sigt håber Mette Skovgaard Væver, at Center for tidlig indsats og familieforskning kan blive et nationalt videncenter, som kan rådgive politikere på nationalt og lokalt niveau i forebyggende indsatser, som kan fremme forældreressourcer og små børns psykiske sundhed.

- Tidlig indsats er kommet på dagsordenen både kommunalt- og landspolitisk, men hvis det ikke bare skal blive noget, vi alle taler om og synes er en 'rigtig god ide', og som iværksættes lokalt på mange forskellige måder, må det gribes systematisk an: Ligesom vi har nationale handleplaner for behandling og forebyggelse af kræft, demens og diabetes, har vi brug for en national handleplan, som sikrer, at en tidlig indsats for børns psykiske trivsel bliver en vedvarende og effektiv del af kommunernes kerneydelse, og som forskere kan vi rådgive politikerne om, hvilke indsatser, der er mest effektive, siger hun.

Forskningen i Center for tidlig indsats og familieforskning sker i syv fokusområder:

Kompetenceopbygning

Forskningsbaseret undervisning der sikrer kommende KU-psykologers kvalifikationer i forhold til tidlig indsats og spæd- og småbørns psykiske sundhed.

Efteruddannelseskurser i systematiske og evidensbaserede metoder til fag-professionelle, der arbejder med gravide og 0-6-årige børn: Sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer, læger, pædagoger, socialrådgivere m fl.

Graviditet

Overgangen til forældreskabet er en afgørende udviklingsfase. En tidlig opsporing og forebyggende indsats skal starte allerede under graviditeten og indsatsen retter sig mod alle gravide/kommende forældre, samt udsatte og sårbare gravide/kommende forældre.

Familiestart

20-25 % af alle nybagte forældre oplever stor usikkerhed ift. til forældrerollen, hvilket kan forstyrre den tidlige forældre-barn relation og glæden ved forældreskabet. Nybagte forældre kan støttes ved en forebyggende indsats leveret i hjemmet af sundhedsplejersken.

Tidlig opsporing af udsatte spæd- og småbørn

15-20 % af alle spædbørn og deres familier er udsatte. Disse børn og deres familier skal opspores tidligere ved brug af videnskabelige solide og systematiske metoder, fx ADBB.

Indikeret intervention

De børn og familier, der vurderes til at være udsatte, skal tilbydes evidensbaserede interventions programmer, fx Circle of Security-Parenting.

Leg og læring

Det lille barn lærer både om verden og sig selv gennem leg og udforskning. Barnets oplevelse af tryghed i sine omsorgsrelationer hænger tæt sammen med barnets leg. Vi ved i dag for lidt om, hvordan de voksne (forældre, pædagoger mv.) bedst understøtter barnets leg og læring.

Fædres rolle

Fædrene er oversete i forskningen. Vi behøver mere viden om fædrenes rolle, om hvad kvantiteten og kvaliteten af fædres involvering i den fysiske og følelsesmæssige omsorg af det lille barn betyder for barnets udvikling.

Centeret finansieres dels af eksterne fondsmidler og dels via indtægter fra forskernes undervisning af frontlinjepersonale.

Kontakt

Lektor Mette Skovgaard Væver
Institut for Psykologi
Telefon: 35 32 49 06
Mail: mette.vaever@psy.ku.dk

Emner