Skolevalg øger unges politiske selvtillid

Den 2. februar i år fik 45.000 elever i landets 8. og 9. klasser udleveret en stemmeseddel og gik til valg. Forud var gået et tre ugers undervisningsforløb opbygget som en valgkamp, hvor eleverne selv arbejdede med politiske problemstillinger, udarbejdede politiske kampagner og mødte politikere og ungdomspolitikere. Skolevalgkampen var blevet udskrevet af statsministeren, eleverne satte deres kryds på samme type stemmesedler, som man ser ved rigtige valg, og valgaftenen blev transmitteret på landsdækkende tv.

Det var anden gang, der blev afholdt Skolevalg i Danmark, og ambitionen er at lære danske unge om valg, demokrati og politik på en vedkommende og inddragende måde, der kan øge deres politiske selvtillid. Og det ser ud til at lykkes, fortæller Jonas Hedegaard Hansen, som er ph.d. og forsker ved Center for Valg og Partier på Københavns Universitets Institut for Statskundskab, der netop har samlet erfaringerne fra Skolevalg 2017 i en rapport.

- Vi kan se på før- og efter- undersøgelserne, at elevernes politiske selvtillid øges, hvilket på sigt kan gøre dem til mere aktive og kompetente demokratiske medborgere. Det er især elevernes tro på egne evner og muligheder for at gøre sig gældende i politiske sammenhænge, som er blevet styrket med Skolevalg, og det er meget glædeligt, for vi ved, at det er faktorer, som har stor betydning for, om man, når man fylder 18, vælger at deltage i de rigtige Folketings- og Kommunalvalg, siger Jonas Hedegaard Hansen.

Klogere på egne politiske holdninger

For at undersøge effekten af Skolevalg, gennemførte Jonas Hedegaard Hansen spørgeskemaundersøgelser med 1.590 elever på 43 skoler, hvoraf ca. halvdelen også har svaret på et spørgeskema inden Skolevalg. På den måde kan man analysere ændringen i elevernes politiske selvtillid, viden og motivation til at deltage i politik både før og efter Skolevalg.

66 procent af de unge i undersøgelsen har haft besøg af politikere eller ungdomspolitikere på deres skole. Langt de fleste elever gav udtryk for, at politikerne – både de unge og de ældre - var gode til at svare på spørgsmål, at mødet med politikerne hjalp eleverne med at blive klogere på deres egne standpunkter, og at de har fået øget tiltro til det politiske system og til politikerne.

Også elevernes politiske ”kompas” blev væsentligt styrket i løbet af Skolevalg-undervisningen – altså deres evne til at indplacere partierne i blokke samt besvare faktuelle spørgsmål om politik. Og mere viden giver større selvtillid og større lyst til at deltage i det politiske liv.

- Vi kan se, at elevernes motivation til at deltage i politik er højere, efter de har deltaget i Skolevalg. Særligt deres lyst til at deltage i politiske diskussioner på Facebook og deres motivation til at melde sig ind i et parti ser ud til at være steget i takt med, at de har fået mere viden og er blevet bedre til at genkende de politiske partiers ideologier, siger Jonas Hedegaard Hansen.

Og lyst til at stemme, når man får sit første valgkort er vigtigt, for selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt er høj, så er den markant lavere blandt de unge vælgere. Tidligere undersøgelser lavet af blandt andet Kasper Møller Hansen og Jonas Hedegaard Hansen fra Center for Valg og Partier viser, at stemmer man ikke første gang, er der større sandsynlighed for, at man heller ikke gør det senere i livet.

Kontakt forskeren bag undersøgelsen af Skolevalg 2017:

Jonas Hedegaard Hansen
Ph.d., videnskabelig assistent
Institut for Statskundskab / Center for Valg og Partier
Københavns Universitet
Mobil: 20 68 98 93
Mail: jhh@ifs.ku.dk

Emner