Sundhedsplejersker bruger forskermetoder til tidlig opsporing af baby-mistrivsel

Forskningen har påvist det gang på gang de seneste årtier: Trivsel og tryg tilknytning i barndommen er et vigtigt fundament for et psykisk sundt voksenliv. Den tidlige forældre-barn-tilknytning fungerer som en ”skabelon” for barnets fremtidige sociale relationer og hjælper barnet til at udvikle psykisk robusthed og evnen til at håndtere stressede situationer og negative følelser senere i livet.

Evner som har betydning for vores sociale kompetencer, moralske udvikling, empati og evne til at tilegne os akademisk viden og indgå i sunde relationer privat og professionelt – og hvis børn ikke oplever tryg tilknytning er det i risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelser og andre psykiske vanskeligheder.

Mistrivsel i den helt tidlige barndom kan skyldes både medfødte problemer hos barnet og faktorer i barnets omsorgsmiljø, og hvis tilknytningsproblemer skal undgås, skal familien have hjælp tidligst muligt. I 2000 fik den amerikanske økonom James Heckmann Nobelprisen for at påvise, at tidlige forebyggende social-indsatser betaler sig økonomisk for samfundet.

Og det er mange børn, det drejer sig om – også her i Danmark, hvor de seneste skøn viser, at der i én ud af fem familier er risiko for utilstrækkelige forældreressourcer og omsorgssvigt. 12% af alle danske børn vokser op i en familie med alkoholmisbrug og 18% af de halvandet-årige børn, viser tegn på psykiske forstyrrelser, hvilket stort set svarer til forekomsten i gruppen af ældre børn.

Tusinder af danske børn vokser altså op i risiko for at udvikle tidlige psykiske problemer, som kan veksles til livslange problemer og risiko for marginalisering. Alligevel er den tidlige børneindsats i Danmark stadig langtfra systematisk eller effektiv - eller tidlig nok.

Forskere oplærer sundhedsplejersker

Men det er under forandring, takket være KU-forskere på Institut for Psykologi, der siden 2015 har oplært mere end 200 københavnske sundhedsplejersker i at bruge den forskningsbaserede screenings-metode ADBB (Alarm Distress Baby Scale) til at vurdere spæd- og småbørns trivsel.

Her observerer sundhedsplejersken babyen efter en bestemt metode med fokus på at vurdere trivsel og at opdage tegn på social tilbagetrækning - og giver en score på en ”bekymringsskala”. Alt efter babyens samlede score skal sundhedsplejersken agere, så barnets/familiens problemer bliver udredt og de evt. kan tilbydes hjælp.

Og de seneste to år har ADBB-metoden bredt sig til andre kommuner: 435 sundhedsplejesker har nu deltaget i KU-forskernes ADBB-kurser, og 734 andre skal på kursus i den kommende tid. I alt har forskerne kontakt til 39 kommuner, som sender sundhedsplejersker og andre fagprofessionelle på kursus i at anvende ADBB-metoden. Det vil sige at flere end to ud af tre af landets 1800 sundhedsplejersker snart har lært at bruge metoden, og det er afgørende, siger Mette Skovgaard Væver.

- Sundhedsplejersken er ekstremt vigtig: Hun er ofte den eneste professionelle, der ser det 0-1- årige barn, som er langt mere ”usynligt” for samfundet end de ældre børn, som går i daginstitution, så hendes bedømmelse er afgørende for, om tegn på mistrivsel bliver fanget i tide. Det er derfor vigtigt, at sundhedsplejerskerne anvender en systematisk undersøgelsesmetode, når hun ser det lille barn, for det er en ganske vanskelig opgave at vurdere spæd- og småbørns psykiske sundhed og trivsel, fortæller lektor i psykologi og leder af Center for Tidlig indsats og familieforskning på KU, Mette Skovgaard Væver.

Læs mere om metoden, som er publiceret i National Journal of Nursing Studies.

Investeringscases i København og Aarhus

I både København og Aarhus et det politisk besluttet at investere i denne opkvalificering af sundhedsplejen. I Aarhus på baggrund af en investeringscase, som viser, at en ADBB kvalificering af bare halvdelen af kommunens sundhedsplejersker og en deraf forventet tidlig opsporing, vil give en netto-besparelse på 7,8 mio. kroner årligt i årene 2018-2031, bl.a. fordi kommunen regner med at lidt færre børn vil få brug for støtte i dagtilbud og specialklasser, hvilket er en ganske tung udgiftspost i mange kommuner.

Men det er jo ikke nok at sende sundhedsplejerskerne på kursus. Det afgørende er, om screeningsmetoden bliver anvendt i praksis, og om den fører til, at flere babyer i risiko for trivselsproblemer bliver opdaget, og at familierne bliver tilbudt hjælp tidligere end nu.

Den første undersøgelse af ADBB-metodens anvendelse i praksis viser, at implementeringen er lykkedes rigtig godt. 75-80% af babyerne bliver ADBB-screenet i de områder i København, hvor sundhedsplejerskerne er uddannet til at anvende metoden.

Sundhedsplejerskerne selv giver udtryk for, at det er udfordrende at anvende ADBB-metoden, men også at det skærper deres blik på det lille barns trivsel og kvalificerer dialogen med forældrene om spædbarnets følelsesmæssige og sociale behov

I praksis betyder det, at når sundhedsplejersken kommer tilbage fra et hjemmebesøg og rapporterer, at et barn har fået en høj ADBB-score, så kan hun give besked om, hvorfor der er grund til bekymring, og hendes konkrete og objektive dokumentation af bekymring kan bidrage til, at der iværksættes en tidlig forebyggende indsats, også hvis socialforvaltningen skal inddrages. Og det er en stor succes, fordi det ofte har vist sig, at metoder udviklet i forskningen, kan være ganske vanskelige at omsætte til brug i praksis, fortæller Mette Skovgaard Væver.

- Vores forskning viser, at en effektiv indsats for tidlig opsporing kræver en fælles og standardiseret metode at vurdere børnene på, for selv erfarne spædbarnspsykologer viser sig at vurdere små børns trivsel meget forskelligt, siger hun.

Glad baby eller... ?

I et forskningsprojekt på Københavns Universitet skulle en gruppe garvede psykologer uafhængigt af hinanden se videooptagelser af fire måneder gamle babyer og deres mødre og vurdere barnets ansigtsudtryk. Det viste sig, at der var meget stor uenighed om, hvorvidt den samme baby så glad ud eller ej – nogle psykologer så flest positive babyer, andre så negative babyer.

- Erfaringen alene – altså hvor mange spædbørn man har ”haft i hænderne” – er ikke nok til at sikre en kvalificeret vurdering af barnets sociale og følelsesmæssige udvikling, og hvis man arbejder i et område med mange socialt belastede familier, kan ens ”indre barometer” for trivsel indstille sig på et lavere niveau, og man vil så at sige acceptere en større grad af mistrivsel, før man synes, der skal reageres på det. Men når fx sundhedsplejerskerne uddannes i systematiske observationsprocedurer med detaljerede kriterier for adfærd, bliver vurderingerne mere objektive, siger Mette Skovgaard Væver.

Spædbørns psykiske sundhed = folkesundhed

På længere sigt håber Mette Skovgaard Væver, at endnu flere faggrupper vil blive uddannet til at anvende ADBB-metoden, for der er mange andre faggrupper foruden sundhedsplejerskerne, der kan hjælpe med tidlig opsporing lige fra jordemoderen og lægen, der ser den vordende moder i løbet af graviditeten og på barselsgangen til dagplejemoren og pædagogerne i vuggestuen og børnehaven. Alle har de med deres professionelle baggrund og deres personlige relation til barnet og familien mulighed for at reagere, hvis barnet visertegn på mistrivsel.

- Det er noget af det mest glædelige, der er sket i dansk forebyggelse, at politikerne har fået fokus på tidlig opsporing og indsats, men hvis det ikke bare skal blive noget, som vi alle taler om og synes er en ”rigtig god ide”, og som iværksættes lokalt på mange forskellige måder, må det gribes systematisk an, siger Mette Skovgaard Væver, der efterlyser en national handleplan.

- Ligesom vi har nationale handleplaner for behandling og forebyggelse af kræft, demens og diabetes, har vi brug for politikere, der tager det på sig at vedtage en national handleplan, som sikrer, at en tidlig forebyggende børneindsats bliver en vedvarende og effektiv del af kommunernes kerneydelse fremadrettet. Kun på den måde kan vi kan gøre op med ”vi venter og ser tiden lidt an” -traditionen, og det har vi brug for, for det lille barn har ikke tid til at vente, siger hun.

Kontakt

Lektor Mette Skovgaard Væver
Institut for Psykologi
Telefon: 35 32 49 06
Mail: mette.vaever@psy.ku.dk

Emner