Psykologer kortlægger menneskets mørke personlighedstræk

Verdenshistorien - og hverdagen - er fuld af eksempler på mennesker, som handler egoistisk, hensynsløst eller ondskabsfuldt. Både i psykologien og i folkemunde har vi navne for de forskellige mørke sider af den menneskelige personlighed: Psykopati (manglen på empati) narcisisme (overdreven selvoptagethed) og Machiavellisme (at målet helliger midlet) kaldes den mørke triade, og flankeres af en række andre mørke personlighedstræk, fx sadisme, egoisme og ondsindethed.

Selvom der umiddelbart er stor forskel på narcissistiske og psykopatiske træk - og det kan lyde mere tilforladeligt at være egoist end psykopat - så viser resultaterne af ny forskning, at de mørke sider af den menneskelige personlighed er tæt koblet sammen: Det vil i praksis sige, at har man tendens til et af disse mørke personlighedstræk, er man også mere tilbøjelig til at have en høj grad af et eller flere af de andre.

Det skyldes at de mørke personlighedstræk har en fællesnævner, der af forskerne bag undersøgelsen defineres som:

D-faktor:
den basale tendens til at maksimere nytteværdien for en selv - bevidst eller ubevidst - på bekostning af andre og kombineret med overbevisninger, der begrunder ens handlinger.

Forskerne definerer her begrebet 'nytteværdi' som det at nå sine mål på trods af, at det - forsætligt eller ej - har negative konsekvenser for andre.

Professor i psykologi Ingo Zettler på Københavns Universitet har sammen med to tyske forskerkolleger - Morten Moshagen fra Ulm University og Benjamin E. Hilbig fra University of Koblenz-Landau - kortlagt, hvordan denne mørke fællesnævner - som de kalder ”D-faktor” – er tilstede i ni almindeligt udbredte mørke personlighedstræk, som alle har været genstand for grundig forskning.

Egoisme – overdreven optagethed af egen fordel på bekostning af andre og fællesskabet
Machiavellisme – manipulerende, afstumpet holdning om at målet helliger midlet
Mereværdsfølelse- gennemgående holdning om at man er bedre end andre og fortjener bedre behandling
Selvpromovering- ønske om at forøge og synliggøre egen status i sociale og økonomiske sammenhænge
Narcissisme – overdreven selvoptagethed, tendens til selvophøjelse og et ekstremt behov for opmærksomhed fra andr
Ondsindethed - destruktivitet og vilje til at påføre andre skade - også selvom det går ud over en selv
Psykopati - mangel på empati, selvkontrol og impulsivite
Sadisme – ønske om at tilføje andre psykisk eller fysisk lidelse til fordel for egen fornøjelse eller beho
Skruppelløshed – generel tendens til at være samvittighedsløs og uden moralske kvaler

Ved en spørgeskemaundersøgelse blandt 2500 personer, udvalgt af et tysk onlinepanel, spurgte forskerne, om personen er mere eller mindre enig i udsagn som 'Alle har følelser og kan blive såret', eller 'Gode gerninger er spild af tid, det gør bare folk fattige og dovne' eller 'Det er klogt at samle informationer, som man senere kan bruge mod andre'.

Forskernes kortlægning af den fælles D-faktor, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psychological Review kan sammenlignes med hvordan forskeren Charles Spearman for 100 år siden påviste, at menneskers intelligens kan måles via tests, og at personer, som scorer højt i én type af intelligens-test, typisk også udviser høj intelligens i andre typer af intelligens-tests.

- På samme måde har menneskets mørke sider altså også en markant fællesnævner, hvilket betyder, at man - ligesom med intelligens - kan sige, at de alle er udtryk for en og samme disponerende faktor, forklarer Ingo Zettler.

- D-faktor kan hos en bestemt person fx manifestere sig som narcisisme eller psykopati eller et af de andre mørke træk, eller som en kombination af disse. Men med vores kortlægning af fællesnævneren for de forskellige mørke personlighedstræk, behøver man kun konstatere, at vedkommende har en høj D-faktor. D-faktoren indikerer nemlig, hvor sandsynligt det er, at et menneske udviser adfærd i stil med et eller flere af disse mørke træk, siger han.

De ni mørke træk er på ingen måde ens og udmønter sig hver især i specifik adfærd, der er helt forskellig. Men i deres kerne, har de mørke træk typisk ret meget til fælles. Og viden om denne ”mørke kerne” kan være afgørende, når man som forsker eller behandler arbejder med mennesker med særlige mørke personlighedstræk, da det netop er denne D-faktor, der hænger sammen med en række forskellige typer hensynsløs, menneskelig adfærd og handlinger, som man ser i medierne.

- Det ser vi fx i sager om ekstrem vold, omgåelse af regler og løgn og bedrag i erhvervslivet eller i den offentlige administration. Her kan viden om en persons D-faktor måske være et nyttigt redskab til, fx at bedømme risikoen for, at vedkommende gentager evt. kriminalitet eller bare hensynsløs adfærd, siger han.

Emner