20-minutter-test kan sikre bedre hjælp til apopleksi-ramte

Omkring 15.000 personer i Danmark rammes årligt af apopleksi i form af en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, og når det sker, tæller hvert minut. Både i den kritiske akutte fase og også bagefter, hvis hjernefunktioner er skadet, og der er brug for genoptræning. 

Apopleksi kan medføre langvarige synlige fysiske symptomer som fx lammelse i den ene side af ansigtet eller kroppen og kan også medføre problemer med hukommelse, koncentration, tale og sprogforståelse, som er mere usynlige og sværere at identificere under indlæggelsen.

Nu har en forsker fra Københavns Universitet, i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitetshospital og Oxford University, oversat og afprøvet den britiske apopleksi-test Oxford Cognitive Screen (OCS), så den også her i landet kan bruges til hurtigt at identificere de kognitive skader, som ofte rammer personer, der lige har haft en apopleksi.

Fordi der ikke tidligere har været en test tilgængelig på dansk, som var kort og specifikt målrettet apopleksipatienter, er demenstests som MoCA og MMSE ofte blevet brugt, men disse tests er ikke særlig velegnede til formålet.  

Forskerne har oversat apopleksi-testen til dansk og afprøvet den blandt 91 raske danskere for at afgøre, hvordan man bør præstere i testen, hvis ikke man har en hjerneskade. Afprøvning i en gruppe raske personer er et vigtigt første skridt, så man senere kan bedømme præstationer hos personer med hjerneskade. Forskerne afprøvede samtidig også MoCA-demenstesten og fandt ud af, at der er store problemer i, hvordan den bliver anvendt i Danmark i dag.

Den nye apopleksi-test kan nu bruges af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger samt andre, som er involveret med diagnostisering eller behandling af hjerneskade-patienter. Testen er afprøvet i store grupper apopleksipatienter i andre europæiske lande og har vist sig at fungere godt, men den skal også testes blandt danske hjerneskadede personer for at få tilstrækkeligt indblik i, hvordan den fungerer på danske patienter.

- Testen vil gøre det hurtigere og nemmere at få overblik over patientens skader, så den rette genoptræning kan sættes ind så tidligt som muligt. Forhåbentligt kan det bidrage til, at så mange patienter som muligt kan genvinde flest muligt at deres tidligere færdigheder, forklarer forsker fra Københavns Universitets Institut for Psykologi Ro Robotham, som er en af forskerne bag den danske undersøgelse.

Studier har vist at op til 90% af patienter har kognitive følger 2 uger efter en apopleksi. Kognitive deficits giver vanskeligheder i dagligdagen, men præcis hvilken hjernefunktion, der er påvirket, kan være svært at identificere, og i mange tilfælde er patienter blevet udskrevet, uden behandlerne har lavet en formel vurdering af deres kognitive funktioner.

Afslører også patienter med neglekt

OCS-testen tager under 20 minutter at gennemføre og består af 10 delprøver, som kan bruges til at teste målrettet, om en patient har problemer med sproget, hukommelsen, opmærksomheden, talbearbejdning eller håndbevægelser. Delprøverne gå ud på for eksempel at læse tekst, benævne objekter, lave hovedregninger, gentage håndbevægelser og svare på forskellige spørgsmål.

Testen kan også identificere neglekt, som er en hyppig følge efter apopleksi. Neglekt er en forstyrrelse, som gør, at man ikke kan rette opmærksomhed mod den ene side af rummet. Patienter med neglekt kan for eksempel komme til at støde ind i ting, der står til venstre for dem, glemme at spise det mad, der ligger i venstre side af deres tallerken, glemme at barbere den venstre side af ansigtet eller glemme at tage den venstre sko på. Neglekt kan have store konsekvenser i dagligdagen og kan være svært at identificere under indlæggelsen.

- I OCS-testen skal man løse en opgave, hvor man skal udstrege en masse hjerter fordelt over et helt ark papir. Patienter med neglekt vil typisk kun løse den ene side af arket, forklarer Ro Robotham, som tidligere også har arbejdet som klinisk neuropsykolog på en apopleksiafdeling.

Kognitive vanskeligheder kan være komplekse og derfor meget svære at beskrive både overfor patienten selv og de pårørende. Den nye danske apoplexi-test inkluderer også en figur, som kan bruges til at visualisere patientens kognitive udfordringer, hvilket kan hjælpe fagpersoner til at kommunikere resultaterne tydeligt til patienten, pårørende eller andre fagpersoner.

- Ved at have større indsigt i patientens skader og problemer og bedre mulighed for at beskrive dem, er det nemmere at tilbyde den rigtige genoptræning og støtte. Det kan gøre en stor forskel både for personer med hjerneskade og for deres pårørende. Hvis patienter får mere målrettet genoptræning, så bliver byrden også mindre får de pårørende, siger Ro Robotham.

Emner