Dansk økonom bag et af 2018's vigtigste forskningsresultater

Den danske økonom Torben Heien Nielsen og amerikanske Itzik Fadlons kortlægning af, hvad der sker, når et familiemedlem bliver ramt af kritisk sygdom, er et af de vigtigste økonomiske forskningsresultater i 2018, skriver det hurtigt-voksende webmedie Quartz, som har bedt nogle af verdens mest anerkendte økonomer – heriblandt to Nobelprisvindere - om at pege på de forskningsresultater, som i 2018 har haft størst betydning.

Den amerikanske økonomiprofessor Emily Oster har peget på forskningsprojektet Family Health Behaviors, som er blevet til i samarbejde mellem Københavns Universitet og University of California, San Diego.

Heien Nielsen offentliggjorde i december 2017 sammen med sin amerikanske kollega Itzik Fadlon resultater, der viser, at når vi mennesker oplever, at et nært familiemedlem eller en kollega bliver alvorligt syg, så investerer vi i langt højere grad i at sikre vores eget helbred. Det påvirker både vores indsats for at forebygge egen sygdom og vores vilje til at få foretaget sundhedsmæssige undersøgelser og for eksempel tage kolesterolsænkende medicin (statiner) og at købe produkter til rygeafvænning.

De to forskere har anvendt dansk registerdata til at afsøge, hvordan nærtståendes sygdom påvirker vores egen 'sundheds-adfærd', og har kortlagt hvordan både ægtefæller/partnere og voksne børn øjeblikkeligt ændrer livsstil i en sundere retning, når familien oplever hvad forskerne kalder 'helbredschok'. Men chok-effekten rækker langt ud i vores netværk, viser forskningen.

Også sygdom hos svigersønner og -døtre og endda hos nære kolleger, påvirker vores egen livsstil i sundere retning, og det handler ikke kun om, at man lærer at ens familie kan være disponeret for særlige sygdomme. Det handler i høj grad også om, at sundhedsrisiciene i sig selv pludselig fremstår helt tydeligt og konkret for den enkelte, forklarer adjunkt på Økonomisk Institut Torben Heien Nielsen.

- Menneskers livsstil og adfærd i forhold til egen sundhed er normalt rigtig svært at ændre på. Men samtidig ved vi også at adfærd i nogen grad er smittende. I familier spiser vi for eksempel den samme mad og deler ofte motionsvaner. Vi viser i dette studie, at i svære tider, hvor et familiemedlem bliver ramt af alvorlig sygdom, så får det faktisk de pårørende til at tage bedre hånd om sig selv. Det er som om et helbredschok i familien får en særlig adfærd til at brede sig som ringe i vandet, og jo tættere man er man på den ramte, desto mere reagerer man, siger han.

Forskernes resultater viser med andre ord, at sundhedsadfærd kan forandres, og at episoder hvor et familiemedlem bliver syg, kan benyttes til motivere andre familiemedlemmer til vedvarende adfærdsændringer, der giver bedre sundhed.
 
- Dog skal man være opmærksom på, at familiemedlemmerne har tendens til at blive særdeles fokuserede på netop den sygdom, som deres nære bliver ramt af, og at det jo ikke nødvendigvis er den sygdom, som de øvrige familiemedlemmer selv er i størst risiko for at komme til at lide af.  Dvs. at man kan komme til at påvirke familiemedlemmer i en forkert adfærdsretning, siger Torben Heien Nielsen.

Læs artiklen i Quartz

Emner