Forskere lokaliserer nye koordinater i hjernen på ansigts-blinde

Ansigtsblindhed er manglende evne til at genkende ansigter. Lidt ligesom ordblinde har svært ved at skelne bogstaver, så kan ansigtsblinde ikke 'aflæse' de særlige kendetegn, der gør vores ansigter så unikke, at vi kan skelne forskellige personer fra hinanden og kende dem, vi har set før.

Forskerne kender ikke grunden til, at omtrent 2 % af befolkningen ikke kan genkende ansigter i samme grad som andre og forsøger derfor at dokumentere, hvad der er anderledes i hjernen hos netop disse mennesker. Nu har et dansk-norsk forskerteam via hjernescanninger undersøgt hjerneaktiviteten hos 15 ansigtsblinde voksne danskere og 33 kontrolpersoner for at sammenligne hjerneaktiviteten hos de to grupper, mens forsøgsdeltagerne kigger på henholdsvis billeder af ansigter, objekter, huse eller kigger på ord. Og forskerne har gjort nogle overraskende fund, som de har beskrevet i en forskningsartikel i det videnskabelige tidsskrift Brain Communications hos Oxford University Press.

Vi mennesker bearbejder forskellige synsindtryk forskellige steder i hjernen, og forskerteamet forventede, at hjerneaktiviteten i et særligt område i højre side af hjernen kaldet 'the fusiform face area'  ville være anderledes hos de ansigtsblinde, da det er her, vores synsindtryk bearbejdes, når vi kigger på ansigter.

Men det var det ikke. Aktiviteten i hjernen var ens her hos både de ansigtsblinde forsøgspersoner og hos kontrolpersonerne.

I stedet fandt forskerne overraskende, at hjerneaktiviteten i et tilsvarende område i venstre hjernehalvdel var nedsat hos de ansigtsblinde sammenlignet med kontrolpersonerne, når de kiggede på ansigter.

Men når forsøgspersonerne kiggede på billeder af huse eller på ord, var der var ingen forskel i hjerneaktiviteten mellem de ansigtsblinde og kontrolpersonerne. Faktisk var aktiviteten i et særligt 'ord-område' kaldet 'the visual word form area', der ligger lige ved siden af det venstre ansigtsområde, helt normal hos de ansigtsblinde. Så der er altså tale om nedsat aktivitet i et meget specifikt område og i en meget specifik opgave.

- Det ser ud til, at vi har ledt i den forkerte hjernehalvdel efter hvad der er anderledes hos ansigtsblinde. Nu er vi tættere på at have de rigtige koordinater, for hvor ansigtsblindhed 'sidder' i hjernen, siger professor MSO i psykologi Randi Starrfelt fra Københavns Universitets Institut for Psykologi.

Ret almindelig lidelse

Ansigtsblindhed blev første gang dokumenteret i 1947 som følge af en hjerneskade. Og det er fx konstateret hos en række personer, som har haft en hjerneblødning eller en anden skade i den del af hjernen. At man kan være ansigtsblind uden hjerneskade - altså fra fødslen - blev først beskrevet i 1977, og man har først for nyligt fundet ud af, at det er ret almindeligt.

Forskere har det seneste årti ledt efter hvad, der er anderledes i hjernen på disse ansigtsblinde. Og Randi Starrfelt og hendes kolleger har derfor undersøgt, om der i tidligere forskningsstudier også er konstateret dette mindre aktive sted i venstre hjernehalvdel, som hun og hendes forskerteam nu har kortlagt. Og hun fandt omtaler af fænomenet i flere tidligere studier.

- Vi kan se at andre forskere har bemærket det, men de har tilsyneladende ikke hæftet sig ved, at det skulle være noget særligt. Det har fået overraskende lidt opmærksomhed, siger hun.

Forskerne ved ikke præcist, hvad der forårsager ansigtsblindhed. Kun at det til dels er en arvelig lidelse, og at det sandsynligvis skyldes en udviklingsforstyrrelse tidligt i livet, mens hjernen dannes. Her foregår nemlig en såkaldt neural migration, hvor nerveceller i hjernen bevæger sig 'på plads', og det kan være denne proces, der går galt hos personer med ansigtsblindhed.

- Vi ved så lidt om ansigtsblindhed at bare det at kunne lokalisere, hvilke områder i hjernen der er påvirket, er et skridt i den rigtige retning mod forhåbentlig en dag, at kunne hjælpe dem, der lider af det, siger hun.

Randi Starrfelts håb er, at forskerne med mere viden om årsagerne til ansigtsblindhed bedre kan hjælpe personer, der har lidelsen, for mange af dem har det ganske svært, når de ikke kan genkende personer i deres familie og omgangskreds, og nogle har ovenikøbet svært ved at genkende sig selv på billeder eller i spejlet.

- Nogle ansigtsblinde kan reelt ikke genkende dig, hvis du går ud ad døren og kommer ind igen. Mange af dem bliver ganske dygtige til at identificere andre mennesker via sekundære kendetegn som fx stemmer, bevægemønstre, smykker, briller og hår, men rigtig mange går rundt med en u-erkendt lidelse i mange år, inden de finder ud af, at de er ansigtsblinde. De - og deres nærmeste - tænker måske, at de er ukoncentrerede eller glemsomme eller endda arrogante, afvisende eller at de lider af en psykisk udviklingsforstyrrelse som fx autisme. Men i realiteten er de ansigtsblinde uden mulighed for at genkende mennesker, som de ikke på forhånd ved, at de skal møde på netop det tidspunkt og sted, fortæller Randi Starrfelt, der ofte får henvendelser fra kvinder og mænd, der har levet længe som ansigtsblinde uden at vide det.

Emner