Især de yngre og de højtuddannede mister jobbet efter en hjernerystelse

Folk, der har fået en hjernerystelse har forøget risiko for at ryge ud af det normale jobmarked og måske endda ende på førtidspension. Det kunne en forskergruppe med ph.d.-forsker Heidi Graff og lektor Hana Malá Rytter fra Københavns Universitets Institut for Psykologi i spidsen konstatere, da de i et stort forskningsprojekt gennem fem år fulgte knap 20.000 patienter med hjernerystelse. 

Omkring 25.000 personer bliver hvert år ramt af en hjernerystelse i Danmark. Tidligere betragtede man hjernerystelse som en relativt ufarlig tilstand, men de senere år viser forskningen, at traumet kan have store personlige omkostninger for nogle patienter. Mens de fleste vender tilbage til jobbet inden for det første år efter hjernerystelsen, oplever 10-20 procent, at symptomerne bliver langvarige, og for nogle bliver det så slemt, at de vælger at forlade det normale arbejdsmarked.

Patienterne i dette studie var mellem 18 og 60 år og havde alle på hospitalet fået diagnosen hjernerystelse. De var repræsentative for befolkningen i det, at de kom fra alle dele af landet, alle typer af brancher og havde forskellige familiemæssig baggrund og status. Forskerne undersøgte ikke patienternes fysiske symptomer efter hjernerystelsen, men analyserede alene på patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet hhv. seks måneder og fem år efter traumet.

Og her viste det sig, at det især er folk med en videregående uddannelse (dvs. studier efter gymnasium/HF-niveau), der opgiver jobbet efter at have slået hovedet. Faktisk viser analyserne, at hvor folk med korte uddannelser har omkring 30 % forøget risiko for at forlade arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse, så har dem med de videregående uddannelser mere end dobbelt så stor risiko (215 %) for at opgive at passe et almindeligt job.

- Det er overraskende, at hjernerystelsen så massivt ”slår igennem” på folks arbejdsmarkedstilknytning fem år efter uheldet. Langvarige gener som koncentrationsbesvær og træthed efter en hjernerystelse kan naturligvis ramme, uanset om man har en lang eller en kort uddannelse, så det er markant, at dem med de videregående uddannelser har så meget større risiko for at ende med at forlade deres job. Det kan skyldes, at de ofte sidder i stillinger, hvor de selv i høj grad planlægger og prioriterer deres opgaver, og at netop det at have overblik er en af de ting, der bliver hårdt ramt, når koncentrationsevnen svigter, siger lektor og forsker i neuropsykologi på Københavns Universitets Institut for Psykologi Hana Malá Rytter, der også leder Dansk Center for Hjernerystelse.

Simple opgaver bedre

Selvom det kan lyde som en fordel selv at kunne planlægge sit arbejde, hvis man er ved at komme sig efter et hoved-traume, så kan mindre selvbestemmelse faktisk være en fordel for lige præcis patienter med hjernerystelse. De har brug for at have enkle, veldefinerede opgaver, som skal løses en ad gangen. Og det kan være årsagen til, at de ufaglærte og dem med de kortere uddannelser i højere grad er i stand til at blive i deres job.

- Mennesker med videregående uddannelser har ofte stillinger, hvor de skal multitaske, samarbejde og flytte fokus mellem forskellige opgaver, mens de har ansvar og tager beslutninger. Alt sammen kompetencer der bliver ramt, når en hjernerystelse rammer evnen til at koncentrere sig. Vores tal indikerer, at en del af de ramte må erkende, at de bare ikke kan det samme som før, siger Hana Malá Rytter.

Der er ikke tidligere lavet registerbaseret forskning, der viser patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet helt op til fem år efter en hjernerystelse, og studiet er også det første, der afdækker, hvilke grupper af patienter, der bliver værst ramt på deres arbejdsduelighed. 

Værst, hvis du er i 30’erne

Forskerne så også en anden markant tendens, da de analyserede hjernerystelsespatienternes tilknytning til arbejdsmarkedet hhv. seks måneder og fem år efter skaden skete: De yngre grupper er markant mere udsatte for at forlade jobbet end de lidt ældre. Værst ser det ud for patienter mellem 30-39 år, som fem år efter de slog hovedet har dobbelt så stor risiko (+100%) for at være uden normalt job som jævnaldrende, der ikke har haft hjernerystelse.

- Mænd og kvinder i 30’erne er ofte lige færdige med uddannelse og i gang med at etablere sig – både professionelt og ofte også som familie. I denne fase af livet stilles der store krav, professionelt som fagligt, og familierne er i forvejen pressede, så forventningerne til ens kapacitet er tårnhøje, både fra samfundet, fra arbejdsgiverne og fra en selv. Når de så bliver ramt af langvarige følger efter en hjernerystelse, der bl.a. påvirker opmærksomhed og mental energi, påvirker det hele deres livsperspektiv hårdere, end hvis det sker senere i livet. Og det får en del af dem til at ”trække stikket” på jobbet, siger Hana Malá Rytter.

For de 40-49-årige er risikoen for at miste jobbet omtrent 30 % højere i kølvandet af en hjernerystelse (i forhold til jævnaldrende, som ikke har haft et hovedtraume), men i gruppen af 50-59-årige så forskerne faktisk ikke noget nævneværdigt øget fravær fra arbejdsmarkedet.  

- Måske skyldes det, at de lidt ældre har en mere afslappet holdning til, hvad de skal nå – både i hverdagen og i arbejdslivet - og stiller ikke så høje krav til sig selv om, hvor meget, de skal levere. Fra andre undersøgelser ved vi også, at når man er lidt ældre og rammes af fx kronisk sygdom, er man bedre til at nedjustere forventningerne til sig selv, siger hun.

Patienter skal rådgives mere præcist

Forskerne mener, at læger, sygeplejersker og andre, der møder patienter med hjernerystelse i højere grad skal tage hele patientens situation med ind i overvejelserne, når de rådgiver om forløbet efter en hjernerystelse.

Til at starte med tilbydes ingen egentlig behandling for hjernerystelse, da hjernen primært skal have ro til at hele, så patienterne får ofte blot at vide, at de skal tage den med ro et par uger, og så ”mærke efter” hvad de efterfølgende kan klare. Og det kan ifølge forskerne skabe en falsk forventning om, at man er oppe på fuld omdrejning efter ret kort tid.

- Det er jo yderst forskelligt, hvor meget mennesker byder sig selv, men de yngre og de højtuddannede med fuld fart på karriere og familie skal i højere grad forberedes på, at deres tilbagevenden til fuld kapacitet efter en hjernerystelse nemt kan tage meget længere tid end et par uger, siger Hana Malá Rytter.

Hvis patienterne har en forventning om, at de hurtigt igen kan overkomme alt det, de kunne før, så kan de komme til at overforbruge deres mentale ressourcer, og det vil forsinke hjernens heling.

- Så oplever de gang på gang at måtte trække sig pga. opblussen i symptomerne og bliver frustrerede over ikke at kunne det samme som før. Det kan give en øget stress tilstand, som vi fra andre studier ved, forsinker helingsprocessen, siger hun.

Forskerne fandt også to andre grupper, som er i særlig høj risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, nemlig patienter, der i forvejen er ramt af kroniske sygdomme (fx diabetes, hjerte-karsygdomme, leversygdom eller AIDS) og patienter med ikke-dansk baggrund. Disse resultater er i sig selv ikke overraskende. Meget forskning peger på, at kronisk sygdom har en negativ effekt på den oplevede livskvalitet. Også det at tilhøre en minoritetsgruppe giver en række udfordringer, som øger risikoen for førtidspension eller anden tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Mere om undersøgelsen

Læs mere om undersøgelsen ved at følge dette link: Labour market attachment after mild traumatic brain injury: nationwide cohort study with 5-year register follow-up in Denmark

• Undersøgelsen er den første registerundersøgelse om patienter med hjernerystelse, hvor man følger et stort antal patienter i flere år. (2003-2007)
• 19.732 danskere mellem 18 og 60 år, som på hospitalet fik diagnosen hjernerystelse, blev fulgt fem år efter skaden.
• Forskerne undersøgte ikke patienternes fysiske symptomer i årene efter hjernerystelsen, men analyserede alene på patienternes arbejdsmarkedstilknytning hhv. seks måneder og fem år efter hjernerystelsen.  Dvs. om de var i almindeligt arbejde, uden arbejde, i fleksjob eller på førtidspension.
• Resultaterne er justeret for køn, alder, bopæl, samlivsstatus, kalenderår, indkomst, uddannelse, etnicitet, og allerede bestående sygdom. Kun personer, som ved undersøgelsens start var enten i arbejde eller aktivt arbejdssøgende, er taget med i undersøgelsen. Personer, som havde haft tidligere hjernerystelser i løbet af de sidste fem år, og personer med psykiatriske diagnoser var sorteret fra.
• Kontrolgruppen bestod af 18.640 danskere uden hjernerystelse.

Langtidseffekten af en hjernerystelse på patientens arbejdsmarkedstilknytning er beskrevet i rapporten: Premorbid risk factors influencing labour market attachment after mild traumatic brain injury: a national register study with long-term follow-up

Emner