Flertallet i Grønland: Det er blevet for farligt at færdes på havisen

Grønland undergår store klimamæssige ændringer. Disse forandringer kan have indflydelse på grønlændernes mobilitet, beskæftigelse og den grønlandske urbanisering. Et tværfagligt team af forskere fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Københavns Universitet og Kraks Fond Byforskning har derfor rejst tværs gennem 13 tilfældigt udvalgte byer, bosættelser og husstande i Grønland for at kortlægge beboernes overbevisninger, holdninger og handlinger set i lyset af de forandringer, landet gennemgår.

- Det er et kæmpe paradoks. Mens satellitter og måleapparater monitorerer temperaturen og udviklingen af Grønlands is-kappe, og verdensledere diskuterer, hvordan vi kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, så ved vi i virkeligheden meget lidt om, hvordan folk i Grønland selv oplever forandringerne omkring dem. Mange lever allerede i områder, hvor klimaet har forandret sig markant på mindre end en levealder. Og det er forandringer, som grønlænderne oplever, gør det farligt for jægerne at færdes på isen som de kunne tidligere,  fortæller ph.d.-forsker på Københavns Universitets Center for Social Data Science (SODAS) og Kraks Fond Byforskning, Kelton Minor, der er hovedforfatter på den nye rapport.

Resultaterne kan læses samlet i rapporten ”Greenlandic Perspectives On Climate Change”, som er publiceret den 12. august 2019.

Halvdelen af grønlænderne: Klimaforandringer er menneskeskabte

Et stort flertal af de grønlandske beboere er ikke i tvivl om, at klimaændringer sker. 8 ud af 10 grønlændere har oplevet klimaforandringerne personligt. Cirka halvdelen af de grønlandske beboere mener, at klimaforandringer stort set er forårsaget af menneskelige aktiviteter. En tredjedel mener, at forandringerne hovedsageligt er forårsaget af naturlige ændringer i miljøet. Mere end halvdelen af beboerne hører om klimaændringer i medierne mindst en gang om måneden.

Grønlænderne er bekymrede for slædehunde, mennesker, planter og dyr

Flere grønlændere mener, at klimaændringerne vil skade slædehunde, mennesker, planter og dyr i Grønland mere end det vil gavne. Og det er mere sandsynligt, at beboerne synes, at klimaændringer er negativt, selvom mange dog synes, at klimaforandringer hverken er positivt eller negativt. Når de grønlandske beboere skal sætte ord på deres følelser i forhold til klimaforandringer, er det mest sandsynligt de svarer med ”håb” og / eller ”frygter”.

Havisen er blevet mere farlig

Et markant flertal på 79% mener, at lokal havis er blevet en farligere rejserute i de senere år. Havisen har i mange århundrede været grundlag for jagt og fiskeri, hvor jægerne med slædehunde har kunne bevæge over lange afstande. Fiskeri og jagt er stadig den største industri i Grønland og størstedelen af grønlænderne jager, fisker og indsamler dele af deres mad (3 ud af 4 får noget af deres mad fra ”Wild Foods”). Havis er derfor en ekstrem vigtig både økonomisk og kulturel ressource.
Flere beboere synes, at de nylige ændringer af havisen på Grønland er en negativ udvikling.  Mere end halvdelen af beboerne tænker også på, at gletsjeren tættest på deres by er aftaget i de seneste årtier.

Betydning for beskæftigelsen, handel og industri 

De fleste beboere får noget af deres kost fra vilde fødevarer, som de jager, fisker eller samler. Et flertal af beboerne tror, at klimaforandringer vil skade jagt og omkring halvdelen tror, det vil skade fiskeri i Grønland, som er Grønlands vigtigste industri og handelsmulighed. Over en tredjedel af beboerne mener, at klimaforandringer vil gavne forsendelse, landbrug, turisme og minedrift. Mere end halvdelen af beboerne tænker, at klimaforandringer hverken gør det lettere eller vanskeligere for Grønland at blive uafhængig af Danmark.

Geografisk forskel på hvad der bekymrer grønlænderne

Bekymringer for klimaforandringerne varierer over Grønland. Flere beboere er primært bekymrede for tabet og udtynding af havis i nord (Avannaata), nordvest (Qeqertalik) og øst (øst Sermersooq), mens beboerne er mere bekymrede for smeltning af permafrost i vest (Qeqqata), uforudsigeligt vejr i sydvest (West Sermersooq). Både i vest og sydvest er man bekymret for intense storme og smeltende gletsjere i sydregionen (Kujalleq).

Flertal for at beskytte miljøet

For at hjælpe med at reducere fremtidige klimaændringer støtter et flertal af beboerne, at den grønlandske regering investerer i alternative energikilder, genindtræder i Parisaftalen og / eller en regulering af drivhusgasemissioner fra industrien. Det er mere sandsynligt, at beboerne er imod stigende afgifter på benzin og brændstof til at reducere fremtidige klimaændringer, og de er uenige i, om regeringen bør forbyde olieboring i Grønland.
Flere indbyggere i Grønland foretrækker at beskytte miljøet fremfor jobs og økonomisk vækst, der kan føre til miljøproblemer.

Kontakt

For yderligere information eller udtalelse kontakt venligst:
Carina Liesk, Kommunikationsleder hos Kraks Fond Byforskning
Mobil: 53 82 11 33 
Mail: cli@kraksfond.dk

Emner