14. februar 2020

Forskere: Grønne fælleskaber kan være en drivkraft for klimavenlighed

Klima

Tværfagligt forskningsprojekt har undersøgt CO2-fodaftryk hos danskere i og uden for grønne fællesskaber. Forskerne finder blandt andet, at medlemmerne ser ud til at blive mere klimavenlige, jo længere de har været med i et grønt fællesskab.

På billedet ses Svalin, som er et bofællesskab med fokus på klima. Foto: Svalin.

Hvad betyder fællesskaber med delebil eller fællesspisning for CO2- fodaftryk? Det undersøger forskere bag projektet COMPASS: 

- Vi kan eksempelvis se, at jo længere tid, folk har været medlem af et grønt fællesskab, desto lavere CO2-aftryk opnår de.  Vores undersøgelser peger på, at fællesskaber kan være et værktøj på nogle af de områder, hvor vi som samfund gerne vil være mere klimavenlige, siger Quentin Gausset, der er lektor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

Bag undersøgelserne og det tværfaglige forskningsprojekt COMPASS står desuden de ph.d. studerende Anette Høite Hansen og Maria Toft Möller-Christensen, professor Jens Hoff, Institut for Statskundskab, og adjunkt Simon Lex, Institut for Antropologi. Projektet er støttet af Velux Fonden.

Forbrugsmønstre og grønne fællesskaber

COMPASS står blandt andet bag to spørgeskemaundersøgelser. Dels har de fået foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 1018 repræsentativt udvalgte danskere om deres forbrugsmønstre inden for energi, transport, madvaner og øvrigt forbrug. Svarene er omregnet til et samlet CO2-fodaftryk.
Forskerne har også indhentet 258 besvarelser i danske økosamfund og fødevarefællesskaber på det samme spørgeskema.

- Når vi sammenligner resultaterne fra de to undersøgelser, har medlemmerne af de grønne fællesskaber såsom en økolandsby eller fødevarefællesskab et klimafodaftryk, der er omkring 30 % lavere end gennemsnitsdanskeren, siger Maria Toft Möller-Christensen, der er ph.d. studerende på Institut for Statskundskab.

For at undersøge om det er sandsynligt, at det lavere CO2-fodaftryk hænger sammen med det aktive medlemskab af fællesskaberne, har forskerne også set på udvikling over tid og fundet et lavere CO2-fodaftryk hos medlemmer, der længere har været medlem af et økosamfund.

- Det tyder på, at det er nemmere at agere miljørigtigt, når man er sammen om det, siger Maria Toft Möller-Christensen.

Det lavere CO2-fodaftryk hos de, der længe har været medlem af et økosamfund eller et fødevarefællesskab, gør sig især gældende inden for madvaner, men der er også en effekt på energiforbrug samt øvrigt forbrug, der dækker køb af tøj, elektronik eller restaurantbesøg, forklarer forskerne.

Fællesskab som redskab 

På baggrund af interview og feltstudier har forskerne også fundet frem til en mulig forklaring: At de grønne fællesskaber bliver sociale infrastrukturer, der understøtter miljønormer og miljøvenlig adfærd.

- Medlemmerne og beboerne i vores undersøgelse er motiverede for at skabe ændringer i deres klima-fodaftryk, eftersom de har truffet et valg om at deltage aktivt i et grønt fællesskab. Vores undersøgelser tyder så på, at det også bliver nemmere for dem at leve mere klimavenligt, når de er organiserede i et fællesskab, fordi de ikke længere dagligt skal gøre en indsats på egen hånd for at være mere klimavenlige. I de grønne fællesskaber får de hjælp af hinanden og lader de sig også inspirere af andre medlemmer, siger Anette Høite Hansen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi.

Forskerne mener, der kan være potentiale i at anvende viden om grønne fællesskaber:

- Det kunne være i grundejerforeninger, andelsforeninger og andre fællesskaber, hvor der kunne være interesse for i fællesskab at opnå et lavere CO2-fodaftryk, siger Quentin Gausset.

Kontakt: 
Quentin Gausset, Tlf.: 35 32 34 73
Maria Toft Möller-Christensen Tlf.: 20690612
Anette Høite Hansen Tlf. : 35 32 61 71

Emner