Sådan håndterer du angst i en coronatid

International forskning viser, at cirka 20 procent af de unge voksne lever op til de diagnostiske kriterier for en angstlidelse, når de bliver 26 år. Det kan overføres til danske forhold. Derfor vil der også være nogenlunde den samme andel med angst blandt de studerende på KU netop nu.

Ordene kommer fra Sonja Breinholst. Hun er leder af Center for Angst ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun taler om, hvordan coronakrisen påvirker den del af KU's studerende, som lider af angst. 

Når samfundet lukker ned, kan angst begynde at fylde

Angst fylder nemlig i hverdagen hos statistisk set cirka en femtedel af KU's studerende. Angst kan have særlig stor betydning for studerende, når samfundet er lukket ned og hverdagen ikke er, som den plejer at være.

– Når vi kigger på psykisk velbefindende, er det klart, at mangel på social og fysisk kontakt for de fleste studerende har en negativ betydning. For eksempel er der mange, som ikke kan komme i praktik, og generelt er der en faglig usikkerhed, fordi der er nogle helt basale ting, som er blevet aflyst eller flyttet, siger Sonja Breinholst.

Situationen vendt på hovedet for socialt angste 

Når det handler om studerende med reel diagnosticérbar angst, er der to særlig interessante hovedgrupper, siger Sonja Breinholst. En gruppe med bekymringsangst og en gruppe med social angst. På paradoksal vis har den sidstnævnte gruppe – de med social angst –​ oplevet, at coronakrisen har gjort deres hverdag nemmere:

– Hvis du er studerende og har social angst, slipper du for at skulle sidde til forelæsninger eller i gruppearbejde. Det passer mange med social angst rigtig godt. De oplever lige nu, at der nærmest er et helt samfund, som tilpasser sig dem og ikke omvendt. De slipper for at skulle deltage eller sige fra overfor sociale situationer. Nu har de al ret til at lade være, uden at være stigmatiseret.

Planen dur pludselig ikke 

For gruppen med bekymringsangst er situation anderledes. Her kan cononakrisen virke voldsom, fordi den påvirker vores liv og planer rigtig meget. Særligt hvis du også er ambitiøs studerende, siger Sonja Breinholst:

– De med bekymringsangst, og særligt hvis de samtidig er ambitiøse, har fået revet tæppet væk under sig. Den plan, du har lagt, dur ikke længere. Du ved ikke, hvordan eksamen skal foregå, og du ved ikke, hvad der skal ske i næste semester. Uvisheden er ofte det, som giver angst, og når du har angst, vil du ofte gerne være i kontrol, fordi det er en måde at få angsten kontrolleret på, fordi den reducerer uvisheden. Og hvis der er noget, du ikke kan kontrollere, så er det en coronaepidimi, og det der følger med.

Tag angsten alvorligt

Ifølge Sonja Breinholst er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at komme bedre gennem dine bekymringer og angst som studerende.

– Det er vigtigt at understrege, at angst er alvorligt og at angst går ikke over af sig selv. Det kan sammenlignes med et brækket ben: Hvis du ikke får gips på, kan du risikere at komme til at halte resten af dit liv. Så hvis du går rundt og bekymrer dig så meget, at det går ud over dit funktionsniveau, for eksempel at du ikke kan passe dit studie, din familie eller sove ordentligt, kan det være tegn på, at du lider af angst i så høj en grad, at du du skal søge professionel hjælp. Men du kan også gøre meget selv, til at starte med, og se om det hjælper, fortæller Sonja Breinholst.

Indfør 'bekymringstid'

–​ I første omgang kan du minimere nyhedsflowet. Lad være med at følge med i nyhederne. Luk ned og minimer input – specielt omkring sengetid. Noget andet, du kan gøre, er at give dig selv 'bekymringstid'. Sæt tid af, hvor du reelt kan bekymre dig. For eksempel en halv time efter frokost. Hvis du får tanker eller bekymringer i løbet af dagen, så skriv dem ned på en Post-It og tag dem frem, når du har din bekymringstid. Ofte vil du opleve, at det, der bekymrede dig om formiddagen, er forsvundet eller har ændret karakter om eftermiddagen.

Google kan fodre din angst

Vi har alle en tendens til at søge information om det, vi er bekymrede for. Det kan være på Google eller netdoktor, eller når vi konstant spørger familie og venner om råd om de samme ting om og om igen. Det er også en god idé at minimere den type input, forklarer Sonja Breinholst:

– Be- og afkræftelse af dine bekymringer fodrer din angst og holder den i live, fordi det hele tiden genererer nye spørgsmål. Du risikerer, at det bliver en snebold, der ruller sig så stor, at det bliver en hel lavine. Derimod kan du prøve at udfordre dine tanker, siger Sonja Breinholst og uddyber:

– Er dine bekymringer overhovedet realistiske? Ender du på bænken med en øl i hånden, hvis eksamen ikke går helt, som den skal? Her er det godt at prøve at føre bevis over for dig selv. Kan du føre bevis for, at det rent faktisk går, som du frygter? Er der en logik at følge? Ofte vil man nå frem til, at det er der ikke. Her kan man med fordel få en studiekammerat eller et familiemedlem til at hjælpe med at udfordre angstens 'logik'.

Emner