29. januar 2021

Kampen for anerkendelse: Den liberale verdensorden udhules både indefra og udefra

DEMOKRATI

At skifte Donald Trump ud med Joe Biden fører os ikke tilbage til den liberale internationale orden, som stod for ideer og regler om demokrati, lighed, handel og økonomisk fremgang. Faktisk kommer truslen mod den liberale internationale orden i stigende grad indefra.

Trump-tilhængere stormer Capitol i Washington 6. januar 2021. Foto: Getty Images
Trump-tilhængere stormer Capitol i Washington 6. januar 2021. Foto: Getty Images

Det konkluderer professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet i et nyt forskningsprojekt, udgivet i det velansete tidsskrift International Organization.

Fire år med Trumps administration har skabt store omvæltninger: USA har vendt ryggen til Paris-aftalen, WHO og den iranske atomaftale, og det er kun en del af det samlede billede af en orden, der er ved at krakelere. Nu, hvor Biden har vundet præsidentvalget, er spørgsmålet, om den internationale orden, som vi kender den fra før Trump blev præsident, kan reddes – eller om årene med Trump endegyldigt har ødelagt den?

Bristede drømme om lighed og ligeværdighed

Den liberale internationale orden, der opstod i kølvandet på anden verdenskrig, skabte håb om blomstrende demokratier med stigende social og økonomisk lighed internt i landene og mellem vestlige og ikke-vestlige lande. Håbet om fremskridt. Men i stedet for at indfri drømmene hersker der i dag blandt ledere og befolkningsgrupper i og uden for vesten en oplevelse af fortsat ulighed og manglende anerkendelse. Tendensen er tydelig i f.eks. i USA blandt Trumps tilhængere. Men at sætte Joe Biden i præsidentstolen fører os ikke tilbage til de gyldne tider, viser ny forskning. I artiklen ”Struggles for Recognition: The Liberal International Order and the Merger of its Discontents”, der netop er udgivet i tidsskriftet International Organization. Her peger professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet, og hendes kollega Ayşe Zarakol, University of Cambridge, på, at lignende strømninger længe har gjort sig gældende i lande på grænsen til den liberale internationale orden, som f.eks. Rusland og Tyrkiet. Og nu mødes de to strømninger og truer den liberale internationale orden.

Stærke strømninger fra hele verden samler sig

- De bevægelser vi ser i f.eks. USA, Storbritannien, Frankrig og Italien, hvor dele af middelklassen vender ryggen til internationale institutioner, handler ikke kun om økonomisk ulighed, skepsis overfor indvandring eller afstand til eliten. Undersøgelser viser, at Trump- og Brexit-tilhængere også er motiveret af en oplevelse af, at den liberale verdensorden ikke har sikret deres retmæssige plads i verden, siger Rebecca Adler-Nissen. Hun understreger, at holdningerne har global genklang i disse dage:

- Anti-liberale grupper i kernen af vesten og autoritære og semi-autoritære ledere i Rusland, Tyrkiet og Ungarn har det til fælles, at de ikke føler sig anerkendt som fuldgyldige medlemmer af den internationale orden. Den følelse har længe hersket i lande uden for den vestlige kerne, men nu vokser den også i vesten, og tilsammen skaber det en enorm kraft, der underminerer den internationale orden, vi kender, siger Rebecca Adler-Nissen.

Hun understreger, at mens utilfredse grupper i vesten mener, at EU og FN underminerer deres historiske plads i verden, udfordrer ikke-vestlige autoritære ledere den liberale internationale orden som et vestligt centreret hierarki, der skal erstattes af et ikke-vestligt alternativ. Ikke desto mindre er slutresultatet det samme, forklarer Rebecca Adler-Nissen: For begge strømninger er den nuværende orden en fjende i kampen for den anerkendelse og status, som de føler sig berettiget til.

I den nye undersøgelse peger hun på, at modstanden mod den internationale verdensorden får ekstra kraft af to faktorer: Dels digitale platforme der forbinder borgere og autoritære politikere på tværs af kloden, og giver dem et globalt talerør som aldrig før. Dels det forhold, at de politiske ideologier, som delte verden op under den kolde krig, er brudt sammen, og har muliggjort paradoksale, transnationale forbindelser mellem f.eks. yderligtgående venstreorienterede, højreekstremister og anti-vestlige islamister. Utilfredsheden med den liberale orden er altså hverken ny eller skabt udelukkende af Trump.

Myten om den gyldne tid før Trump

- Det er en myte, at der har været en international konsensus og bred folkelig forankring af den amerikansk-ledede liberale internationale orden. Ikke-vestlige lande har længe følt sig udenfor, i hvad de ser som en vestligt-domineret status-klub. Nu er det tydeligt, at udfordringerne af verdensordenen også kommer indefra de vestlige lande selv, siger Rebecca Adler-Nissen.

At indsætte en ny præsident i USA redder ikke den liberale internationale orden. Men foran Biden ligger nu en vigtig opgave. Han skal, ifølge den nye undersøgelse, fokusere på at forstå det store, tavse flertal i stedet for at lytte for til de mest højtråbende modstandere af den liberale internationale orden. Det er ikke nogen enkel opgave.

Læs den videnskabelige artikel
Artiklen udspringer af projektet DIPLOFACE, finansieret af European Research Council (ERC).

Emner