7. juli 2021

Kliniske Covid-19-studier ignorerer kønsforskelle

Blind vinkel

Selv om corona-virus kan ramme mænd og kvinder forskelligt, tager det store flertal af kliniske studier ikke højde for kønsforskelle, viser en analyse af 4.420 studier offentliggjort i Nature Communications. I sidste ende kan det påvirke behandlingen.

Fotos: Pexels, Andrea Piacquadio / Edward Jenner
Fotos: Pexels, Andrea Piacquadio / Edward Jenner

Selvom corona-epidemien påvirker mænd og kvinder forskelligt, inddrager langt størstedelen af igangværende eller netop afsluttede COVID-19-studier på det kliniske område ikke kønsaspekter i deres forsøg.

Det viser et nyt studie, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Communications med deltagelse af danske forskere, herunder lektor Mathias Wullum Nielsen fra Sociologisk Institut.

Faktisk er det kun 4 procent af 4.420 registrerede studier, som angiver, at de forholder sig til kønsspørgsmål i deres analyser, mens 21 procent inddrager kønsvariable, når de udvælger deltagere til undersøgelserne.

Det manglede fokus på kønsforskelle er opsigtsvækkende i betragtning af, at mænd generelt er mere udsatte for at opleve alvorlige sygdomsforløb. Præcist hvorfor er stadigt usikkert, men konsekvensen er, at mænd og kvinder kan have brug for forskellig behandling. Samtidig er der kønsforskelle knyttet til infektionsrisikoen, fordi kvinder oftere er ansat i stillinger, hvor de eksponeres for smitte under arbejdet.

Netop derfor er den manglende opmærksomhed på kønsspecifikke forhold også problematisk, mener Sabine Oertelt-Prigione fra Nijmegen's Radboud University Medical Center og Bielefeld Universitet. Hun står sammen med Mathias Wullum Nielsen samt Emer Brady og Jens Peter Andersen fra Aarhus Universitet bag den nye analyse.

”Vi har fra begyndelsen set, at sygdommen ikke har et identisk forløb for kvinder og mænd. Forskellene i antallet af indlæggelser og dødsfald peger på dette. Det betyder, at vores pleje og behandling, medicinsk eller på anden måde, også kan få et andet udfald, alt efter om patienten er en kvinde eller en mand,” siger hun i en pressemeddelelse.

Bør give anledning til refleksion

Artiklen i Nature Communications bygger primært på en analyse af de Covid-19-relaterede protokoller, som forskere fra hele verden har oprettet i den amerikanske database ClinicalTrials.gov, der registrerer kliniske forsøg på det medicinske og farmakologiske område.

De fleste forsøg er stadig i gang, men man møder den samme blinde vinkel i forhold til køn i de afsluttede forsøg, som forskerne bag Nature-artiklen også har analyseret.

Resultaterne er både overraskende og bekymrende, da statistiske analyser af kønsforskelle ville give os en bedre forståelse af eventuelle variationer i sygdomsforløb og effektiviteten af forskellige behandlingsformer.

Mathias Wullum Nielsen

”I vores systematiske gennemgang af alle farmakologiske COVID-forsøg, som blev publiceret mellem januar 2020 og december 2020, fandt vi, at blot 8 ud af 45 forsøg, afrapporterede kønsspecifikke analyser,” forklarer Mathias Wullum Nielsen.

Han mener, at de nye resultater bør give anledning til refleksion i de medicinske forskningsmiljøer.

”Det er både overraskende og bekymrende, da statistiske analyser af kønsforskelle ville give os en bedre forståelse af eventuelle variationer i sygdomsforløb og effektiviteten af forskellige behandlingsformer,” siger Mathias Wullum Nielsen.

Forfatterne anerkender dog, at megen forskning under corona-krisen har været under hårdt tidspres, især i begyndelsen af epidemien.

Men som førsteforfatter Emer Brady fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet peger på i den fælles udsendte pressemeddelelse, er der ikke kommet øget fokus på kønsaspektet undervejs – hverken i de forsøgsprotokoller, der er registreret på ClinicalTrials.gov, eller i de afsluttede studier.

Find studiet på Nature Communications hjemmeside: Lack of consideration of sex and gender in COVID-19 clinical studies