3. februar 2022

Babyer følger loyalt de voksne – også når de selv ved bedre

Ny viden

Når små børn leder efter skjulte genstande, søger de videre, hvis voksne siger, at de ikke har fundet alle genstande – også selvom de ved selvsyn ved, at det ikke kan være rigtigt. Det viser et studie af forskere ved Københavns Universitet og Central European University, som afdækker nogle af menneskets ’supersociale’ træk.

Foto: CEU/Daniel Vegel
Foto: CEU/Daniel Vegel

Forestil dig, at du tidligere på dagen har lagt dine nøgler i tasken og nu leder efter dem. Hvis du er overbevist om, at nøglerne er i tasken, vil du fortsætte med at søge der, men efter et stykke tid nok stoppe og lede andre steder.

Forestil dig nu, at din kollega, fortæller dig, at hun mener, at nøglerne sandsynligvis er i tasken. Selv om hun rent faktisk ikke har set dig lægge dem dér, dobbelttjekker du igen. I denne situation er din adfærd påvirket af, hvad andre siger eller tror – også selvom kollegaen ikke ved, hvor nøglerne er.

At vi på denne måde lader os påvirke af andres overbevisninger, ser man ikke kun blandt voksne. Det begynder allerede i den helt spæde barndom, indikerer et nyt studie, der udkom ved udgangen af 2021 i tidsskriftet Open Mind: Discoveries in Cognitive Science.

Super-sociale småbørn

Forskerne bag studiet, psykologerne Dora Kampis og Agnes Melinda Kovacs fra Københavns Universitet og Central European University, forklarer effekten med, hvad de betegner som menneskers supersociale karaktertræk: Altså, at vi er særligt opmærksomme på andre og spontant tager højde for andres sindstilstand (mål, viden, overbevisninger) – også når vi ikke bør gøre det.

For at finde ud af, om helt små børn er i besiddelse af denne super-socialitet, udviklede Kampis og Kovacs en test, hvor små børn blev sat foran en uigennemsigtig boks og så nogle genstande blive gemt der. Derefter så børnene alle genstande blive taget ud af boksen.

Tidligere studier tyder på, at småbørn vil søge mindre i sådanne situationer sammenlignet med, hvis en enkelt genstand var forblevet i boksen. Men i det nye studie var en voksen også til stede, som så næsten det samme som barnet, på nær at de ikke så den sidste genstand blive fjernet. Den voksne troede altså, at en genstand stadig befandt sig i boksen, mens barnet vidste, at boksen var tom.

Undersøgelsen viste, at børnene fortsatte med at søge, hvis den voksne mente, at genstanden stadig befandt sig i boksen. Også selvom den voksne ikke sagde noget om det, og den voksnes overbevisning om, at genstanden var i boksen, var irrelevant set fra barnets perspektiv. For børnene jo havde set, at alle genstande var blevet fjernet.

Babyer bruger andres ’briller’ til at lære om verden

Studiets kontraintuitive resultater afspejler ifølge forskerne et vigtigt træk i menneskets kognition, som altså kan være så stærkt i barndommen, at den fører til de ’fejlslutninger’, forskerne så i studiet.

”Som voksne har vi en tendens til at se tingene fra vores eget perspektiv først – og med rette. Vi har mange måder at indsamle information og organisere vores erindringer på, ud fra hvad vi har oplevet,” forklarer Dora Kampis.

”Derimod har småbørn begrænsede handlemuligheder, samtidig med at de har en masse at lære. Det er muligt, at babyer konstant er opmærksomme på andre omkring dem, herunder hvad de ved, ser og mener. De bruger andres ’briller’ til at lære om verden. Det er det, vi mener med super-socialitet: En udtalt sensitivitet overfor andre omkring en.”

De to forskere ser nu frem til at undersøge, hvordan den fundne ’super-socialitet’ udvikler sig hos os over tid.

”Det bliver interessant at afdække, hvordan input fra småbørnenes omgivelser, som fx deres interaktion med omsorgspersoner, interagerer med den forøgede småbørnssocialitet, og hvordan denne øgede opmærksomhed på andre stabiliserer sig i det enkelte barn over tid, og hvilke faktorer der påvirker denne udvikling,” siger Dora Kampis.

Kontakt

Postdoc Dora Kampis
Institut for Psykologi
E-mail: dk@psy.ku.dk
Telefon: +45 35 33 39 85

Emner

Læs også