Forskere om coronapandemiens politik: De største – og de hårdest ramte – organisationer blev hørt mest

Nedlukninger af sektorer og hele landet, vaccineplaner og enorme hjælpepakker. De forskellige coronatiltag har haft utroligt store konsekvenser for mere eller mindre alle sociale og økonomiske grupper i samfundet.

Nu har en gruppe forskere fra København, Amsterdam og Nordirland undersøgt, hvordan forskellige grupper og samfundsinteresser er blevet inddraget af politikerne. På baggrund af data fra syv europæiske lande og Den Europæiske Union har forskerholdet fulgt hele indflydelsesprocessen; fra organisationernes beslutning om at engagere sig politisk, organisationernes valg af strategi og endelig deres grad af politisk adgang og mulige indflydelse på coronatiltag.

Vi mener, at beslutningstagere fremadrettet bør være endnu mere opmærksomme på, at ressourceforskelle mellem organisationer skævvrider mulighederne for politisk deltagelse.

De små røg bagerst i køen

Forskerne finder bl.a. klare tegn på uligheder mellem organisationer, der har gjort sig gældende igennem hele indflydelsesprocessen under pandemien.

”NGO’er og organisationer med få ressourcer har mødt større vanskeligheder, sammenlignet med erhvervsorganisationer og ressourcestærke grupper, når det kommer til at deltage hurtigt nok i coronadebatterne, vælge strategier og sikre sig politisk adgang,” siger Wiebke Marie Junk, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Organisationerne med færrest ressourcer vurderer, at deres indflydelse på politiske beslutninger har været signifikant lavere under pandemien.

”I en krisesituation præget af enorme politiske udfordringer på sundheds- og socialområdet er dette særligt bekymrende. Det betyder, at nogle organisationer kommer bagerst i køen, alene fordi de mangler kræfter til at give potentiel relevant input til den førte politik,” siger Wiebke Marie Junk og uddyber:

”Vi mener, at beslutningstagere fremadrettet bør være endnu mere opmærksomme på, at ressourceforskelle mellem organisationer skævvrider mulighederne for politisk deltagelse. Vi anbefaler derfor, at man prøver at skabe mere lige vilkår for organisationerne, store som små.”

Mest ramt, mest indflydelse

Samtidig har forskerne dog fundet grund til optimisme: De organisationer, der har følt sig mest påvirket af pandemien, har kunnet præstere bedre i deres lobbyarbejde end mindre påvirkede organisationer.

”Igennem hele indflydelsesprocessen kan vi se, at de mest ramte organisationer har mobiliseret deres interesser bedre og hurtigere. De har gjort mere brug af forskellige strategier og har sikret sig mere politisk adgang,” siger Wiebke Marie Junk.

De hårdest ramte grupper vurderer deres grad af politiske indflydelse som signifikant hørere end mindre ramte grupper. Og det er godt af flere årsager, mener forskerne.

”For det første betyder det, at interessevaretagelse i Danmark og Europa fungerer, selv under enormt pres. Organisationer er i stand til at reagere på nye udfordringer, organisere dem og udtrykke dem politisk,” vurderer Wiebke Marie Junk og fortsætter:

”Derudover er beslutningstagere og medier gode til at prioritere mellem mere og mindre hårdt ramte grupper, når de beslutter, hvem de lytter til. Både interesseorganisationerne og beslutningstagerne har altså kunnet tilpasse deres lobby- og konsultationsarbejde til krisens helt nye udfordringer,” konkluderer hun.