Hvem er bagmændene bag menneskehandel?

Selv om der politisk bliver sat hårdt ind mod menneskehandel og brugt store økonomiske ressourcer på indsatsen nationalt og internationalt, ved vi faktisk kun lidt om de mennesker, der bliver dømt for at organisere og gennemføre menneskehandel på tværs af Europa.

Det vil et nyt projekt under Institut for Antropologi nu rette op på med lokale undersøgelser i Rumænien og Portugal.

Bag projektet står adjunkt Trine Mygind Korsby, som netop har modtaget cirka 2,1 mio. kroner gennem EU’s Marie Skłodowska Curie-program til projektet ’Human Traffickers: The social circuits of human trafficking and transnational, organised crime’.

Med feltstudier i Galati i det østlige Rumænien, hvor en del af menneskehandlen udspringer, og interviews med rumænske bagmænd fængslet i Portugal, vil Trine Mygind Korsby kortlægge og analysere den sociale virkelighed, som menneskehandlerne arbejder inden for.

”Projektet handler både om, hvordan menneskehandel foregår, og hvordan lokal kriminalitet bliver international, men også om menneskehandelsbagmænds sociale relationer. Hvad sker der med mennesker, når de bliver ’menneskehandlere’, både i deres egne og i andres øjne, og hvilken indvirkning har menneskehandleres sociale relationer på deres kriminelle aktiviteter?”

Konkret skal projektet undersøge:

1. Hvordan menneskehandlere lokalt udfører deres aktiviteter, og hvordan nationale kriminelle netværk formår at udvide deres ulovlige aktiviteter internationalt.
2. Hvordan menneskehandlernes familiære og sociale relationer enten begrænser eller fremmer deres transnationale, kriminelle levebrød.
3. Menneskehandlernes daglige liv under og efter fængsling, herunder deres navigering mellem lovlige og ulovlige arbejdsområder.

Bag om stereotyperne

Særligt de sydeuropæiske lande er kendt som destinationer for den europæiske menneskehandel, og Trine Mygind Korsby har selv i tidligere forskningsprojekter undersøgt international kriminalitet, sexarbejde og alfonseri i Rumænien, Italien og Portugal.

Med det nye projekt får Trine Mygind Korsby, der taler rumænsk, mulighed for at komme endnu tættere på dem, der organiserer sexarbejde over landegrænser i sager klassificeret som menneskehandel.

”Menneskehandel har været på den internationale dagsorden længe. Alligevel ved vi forbløffende lidt om dem, der klassificeres som bagmænd, og debatten er ofte præget af stereotyper i medierne, på film og i politiske debatter. Dette projekt handler om at se bag om de stereotyper,” siger Trine Mygind Korsby.

Hun peger også på det problematiske i, at begreber som sexarbejde og menneskehandel har det med at blive blandet sammen, og håber, at projektet i sidste ende kan give en mere nuanceret forståelse for det komplekse område. I sidste ende kan det føre til nye redskaber i bekæmpelsen af menneskehandel hos fagpersoner som socialarbejdere og jurister eller politiske beslutningstagere.

Se omtalen af projektet hos EU-Kommissionen.