6. april 2022

Hvis bilerne skal blive grønne, må de helt store hjul drejes

KLIMAFORSKERNE

Hvilke økonomiske håndtag skal de folkevalgte skrue på for at flytte folk over i grønne biler? Det er et forskningsteam på Økonomisk Institut i fuld gang med at opklare. Der er flere faldgruber – for nogle ’grønne’ løsninger viser sig at være kulsorte.

Mogens Fosgerau foran tavle. Foto: Jakob Nielsen
Mogens Fosgerau og hans forskerkollegaer i Greencar-projektet har samlet en gigantisk mængde data om danskernes biler. Målet er at levere en regnemaskine, der kan sige, hvordan nul-emissionsbilen kan udbredes i det tempo, politikerne ønsker.

At omstille Danmarks bilpark til nul-emissionskøretøjer vil tage årtier og kræve store skattereformer. I den forbindelse vil forskningsprojektet GREENCAR levere den nødvendige kvantitative analyse, så politikerne kan træffe mere oplyste valg.

I spidsen for projektet, der har fået bevilget 11,8 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond, er professor Mogens Fosgerau.

”Dybest set skal vi lave en regnemaskine, som kan regne bedre og mere detaljeret på bilmarkedet, end man har kunnet før,” siger Mogens Fosgerau og fortsætter:

”I sidste ende skal vi regne ud, hvor mange penge der kommer i kassen, hvis man laver den ene eller anden afgiftsreform. Hvor mange biler ender på vejene, hvor meget CO2 udleder de, og hvad betyder det for luftforureningen.”

GREENCAR-projektet handler i høj grad om at analysere konsekvenserne af menneskers adfærd – og netop behovet for at ændre adfærd for klimaets skyld fylder meget i 2022. Mogens Fosgerau mener imidlertid, at den grønne omstilling ofte reduceres til et spørgsmål om, hvordan man selv kan gøre en indsats og blive et bedre menneske. Han kan ikke få øje på nogen effekt af den moralske klimadebat.

”Jeg kender ikke til nogen større samfundsmæssige transformationer, heller ikke på miljøområdet, hvor man har lykkedes med at gennemføre adfærdsændringer i større stil – uden at have fat i det store strukturelle håndtag,” påpeger Mogens Fosgerau.

Med strukturelle håndtag mener han skatter og afgifter. Kontante pisk og gulerødder.

”Det gælder i særdeleshed et stort område som biler, hvor en stor del af vores emissioner kommer fra. Her har vi rigtig store håndtag sat i sving allerede: registreringsafgift, brændstofafgift og grøn ejerafgift – og så har vi EU-regulering på, hvilke biler der overhovedet må blive solgt,” nævner Mogens Fosgerau.

Hybridbilernes sande farve

I dag er de modeller, som ministerierne bruger til at forudse effekten af lovændringer på bilområdet, langt fra tidssvarende. Historien er også fuld af eksempler på, at det ikke altid går efter hensigten, når politikerne skruer på økonomiske håndtag for at ændre danskernes bilpræferencer.

Mogens Fosgerau sad med i elbils-kommissionen, hvis anbefalinger endte med at få salget af hybridbiler til at gå amok pga. indførelsen af lave afgifter. Hybridbilerne har siden vist sig ofte at være endnu sortere end benzin- og dieselbilerne, fordi de primært kører på fossile brændsler og samtidig er forsynet med et batteri, der klimamæssigt har været omkostningsfuldt at producere.

”Det er jo nemt at være bagklog og sige, at man kunne have vidst det for to år siden, men så kloge var vi ikke dengang. Nu er der kommet datakilder, som allesammen peger på, at hybridbilerne bliver ladet meget mindre op, end de skal for at være grønne. Faktisk kan hybridbilerne give minus på klimakontoen, blandt andet fordi folk ofte foretrækker større, billigere hybridbiler fremfor mindre, dyrere benzinbiler,” siger Mogens Fosgerau.

Eksplosionen i antallet af hybridbiler blev startskuddet til GREENCAR-projektet.

”Hvordan undgår vi utilsigtede effekter, når vi skruer på de store, økonomiske håndtag? Det kunne jo være fedt, hvis man var bedre til at forudsige, hvad ændringer af skatter og afgifter fører til. Men uanset hvor god vores regnemodel bliver, kan vi godt regne med, at vi kommer til at skrue på de her afgifter en eller flere gange inden 2030,” forudser Mogens Fosgerau.

Hans kollega Anders Munk-Nielsen, der er med på GREENCAR-forskerholdet, husker også fejlslagne reguleringer af bilsektoren.

”Vi har set et enøjet fokus på kilometer per liter, hvilket favoriserede dieselbilerne. De væltede ud på markedet, da man skruede på afgifterne. Men efter nogle år blev man opmærksomme på, at folk får kræft fra dieselbilernes udledning af NOx-partikler, og så myrdede man dieselmarkedet fuldstændig,” siger han.

Handler ikke kun om klima

I modsætning til mange andre samfundsområder, hvor der er stor enighed om, hvordan de økonomiske håndtag skal drejes, er der ingen konsensus på tværs af landegrænserne, når det handler om reguleringen af biler.

”Norge har næsten ingen hybrider, fordi deres incitamenter til elbiler var så stærke: Elbilerne fik gratis parkering og måtte køre i alle mulige baner og var fritaget for afgifter. Det var hybriderne ikke, så det er et totalt nichesegment i Norge, mens salget af hybridbiler er eksploderet i Danmark,” fortæller Anders Munk-Nielsen.

Når Mogens Fosgerau og Anders Munk-Nielsen analyserer bilsektoren, ser de ikke kun på klimaeffekter.

”Når man regulerer transport, handler det også om luftforurening og sikkerhed – og det handler om at kunne komme frem til arbejdet og sommerhuset, have et liv. Hvis vi lukkede alle veje, så har vi fjernet klimaproblemet, men vi har også fjernet en hel masse andet, som vi ville være kede af at miste,” påpeger Mogens Fosgerau og uddyber:

”Vores formel handler om klima og alle de andre målsætninger, der er i spil. Så må politikerne tage stilling til, hvilke hensyn der skal veje tungest. Vi kan ikke sige, hvad der er den bedste politik – vi skal blot hjælpe med at sørge for, at politikerne ikke lovgiver i blinde.”

Vi kender alle biler, der kører på danske veje. Vi ved, hvornår de har været til syn. Vi ved, hvor langt de har kørt, og hvem der ejer dem. Vi kender mærket og modellen – hvor langt de kører på literen, hvor mange airbags der er installeret. Vi ved helt vildt meget!

Mogens Fosgerau

Elbilen er et supplement

I værktøjskassen har GREENCAR-forskerne først og fremmest en frygtelig masse data.

”Vi kender alle biler, der kører på danske veje. Vi ved, hvornår de har været til syn. Vi ved, hvor langt de har kørt, og hvem der ejer dem. Vi kender mærket og modellen – hvor langt de kører på literen, hvor mange airbags der er installeret. Vi ved helt vildt meget! Man kan roligt tale om big data her,” forklarer Mogens Fosgerau.

Til at holde styr på alle disse informationer og forudse, hvordan bilmarkedet vil reagere på forskellige politiske tiltag, har Økonomisk Institut nogle meget avancerede modelværktøjer, som populært sagt kan kværne de store mængder data.

”Bilmarkedet er jo kæmpestort. Der er hvert år omkring 1.000 varianter i spil, hvis du skal købe en ny bil. Hertil kommer brugte biler, og hvis de holder i 20 år, så har vi 20.000 forskellige slags biler, man kan vælge imellem,” siger Mogens Fosgerau og suppleres af Anders Munk-Nielsen:

”Hvis nu prisen sættes op på bilvariant nr. 859, hvor meget stiger sandsynligheden så for, at du køber en af de andre modeller? Og hvis du sætter skatten ned på nr. 899, men ikke på alle de andre, hvad gør folk så? Det er en ret vild matematisk udfordring at lave modeller, der kan holde styr på det,” siger han.

Anders Munk-Nielsen har også gransket norske data og fundet en klar tendens til, at elbiler typisk supplerer familiens fossilbil snarere end afløser den.

”Der er simpelthen størst sandsynlighed for, at en husstand har en elbil, hvis den i forvejen har en benzinbil. Et typisk forbrugsmønster er, at elbilen er til daglige småture, mens familien så kan køre på ferie i benzinbilen,” forklarer han.

Forbrugsmønsteret er dog ikke hugget i granit.

”Hvis man nu har en stor dieselhakker og en elbil, hvad sker der så, hvis man sætter afgiften på benzin og diesel op? Så rykker man måske på, hvilken bil familien bruger til hvad,” siger Anders Munk-Nielsen.

Hårde æbler at plukke

Bilsektoren er blot et område af mange, som skal forgrønnes, hvis de politiske klimamålsætninger skal nås. Den grønne omstilling på vejene er dog meget dyr i Europa sammenlignet med andre verdensdele.

Politikerne skal ikke bruge tid på at diskutere, om hybridbilen er grøn eller ej, eller hvor stor effekten ville være på finanserne, hvis man sætter afgiften ned på en biltype. Vi skal være enige om tallene og om prisen på de forskellige tiltag. Så kan vi begynde at diskutere, om det er prisen værd.

Anders Munk-Nielsen

”I europæiske lande er det f.eks. meget dyrere at spare CO2 i bilsektoren end at købe og destruere CO2-kvoter,” nævner Anders Munk-Nielsen.

Hvordan danskerne skal reducere deres klimaaftryk, må politikerne diskutere sig frem til.

”Men de skal ikke bruge tid på at diskutere, om hybridbilen er grøn eller ej, eller hvor stor effekten ville være på finanserne, hvis man sætter afgiften ned på en biltype. Vi skal være enige om tallene og om prisen på de forskellige tiltag. Så kan vi begynde at diskutere, om det er prisen værd,” siger Anders Munk-Nielsen.

Uanset hvordan de folkevalgte vælger at gøre brug af GREENCAR-holdets regnemaskine i denne omgang, så vil midlerne fra Danmarks Frie Forskningsfond muliggøre vigtige erfaringer med avancerede modeller, der behandler enorme mængder data. Det vil give et langt stærkere fundament for fremtidige analyser af det komplekse bilmarked.

”Vi laver pionerarbejde med de her modeller. Det smukke ved projektet er, at vi kan arbejde på den absolutte forskningsfront med supernørdet teknik og matematik. Det er rocket science, som kan levere på en stor samfundsmæssig dagsorden,” slutter Mogens Fosgerau.

Kontakt

Mogens Fosgerau
Professor
Økonomisk Institut
Mail: Mogens.Fosgerau@econ.ku.dk
Telefon: 35 33 42 72

Anders Munk-Nielsen
Tenure Track adjunkt
Økonomisk Institut
Mail: amn@econ.ku.dk
Telefon: 35 32 44 26

Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationskonsulent
Mail: sih@samf.ku.dk
Telefon: 93 56 53 29

Læs også