Invasionen af Ukraine: Hvad kan sanktioner - og hvad kan de ikke?
EU og USA øger den økonomiske afstraffelse af Rusland i takt med, at Putins tropper vælter ind over Ukraines grænser. Men hvad er egentlig formålet med økonomiske sanktioner, når nu truslen om dem ikke kunne forhindre krigen? Vi har spurgt Jens Ladefoged Mortensen, lektor på Institut for Statskundskab.
Økonomiske sanktioner er et værktøj, som USA og EU ynder at bruge, når et regime agerer på en måde, der på afgørende vis mishager unionerne. Et eksempel på en succesfuld brug af sanktioner, er dem, man gennem tre årtier indførte over for apartheidstyret i Sydafrika.
Disse sanktioner krævede dog en stærk, fælles indsats – og den har man ikke i dag, hvor det er Rusland, der går langt over grænsen, vurderer Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i økonomisk diplomati og handelskrige.
”Rusland har levet med sanktioner, siden Putin annekterede Krim-halvøen for otte år siden. Hvis sanktionerne skal have en chance for at påvirke Putin, skal man bruge både finansielle, kulturelle og sportslige sanktioner mod Rusland. Det var den kombination, som virkede over for Sydafrika,” erindrer han.
Sanktionerne skal også målrettes den russiske elite, mener Jens Ladefoged Mortensen.
”Vi ønsker ikke, at Ruslands befolkning skal tro, at vi angriber dem. Det kan skabe en politisk nationalisme og modvilje. Ram i stedet nogle udvalgte personer. Ram Putin og hans venner på pengepungen. Ikke befolkningen, for så får det typisk den modsatte politiske effekt."
Dagen efter invasionen valgte EU at tage netop sådan et skridt, da Vladimir Putin og hans udenrigsminister, Sergej Lavrov, fik indefrosset alle deres aktiver i EU.
Et tveægget sværd
Ifølge Jens Ladefoged Mortensen viser forskning i økonomiske sanktioner, at truslen om dem er mere afskrækkende end selve sanktionerne.
”Den totale amerikanske embargo imod Cuba har varet i 50 år, og den har ingen effekt. Sanktioner kan sågar have den modsatte effekt, hvor styret bruger sanktionerne til at skabe et klart fjendebillede og dermed konsolidere sin magt over befolkningen,” siger han.
Hertil kommer, at sanktioner sjældent kun rammer målet men også de lande, det handler med. Aktuelt straffer Tyskland russerne ved at bremse godkendelsen af Nord Stream 2, der skal levere gas fra Rusland til EU – ikke mindst Tyskland. Den hårde kurs mod Rusland, der leverer 40 procent af EU’s gas, har fået netop gasprisen til at stige med 30 procent – fra et i forvejen tårnhøjt niveau.
I håb om at få Putin til at stoppe invasionen, bliver sanktionerne mod Rusland flere dag for dag. Også i sportens verden er Rusland kommet i unåde – her har de internationale fodboldforbund FIFA og UEFA udelukket Ruslands landshold og klubhold fra internationale kampe i den kommende tid.
Til trods for det hastigt voksende pres på Rusland, kan Jens Ladefoged Mortensen ikke forestille sig, at Putin helmer foreløbigt. Særligt når man ikke kan vedtage sanktionerne gennem FN, hvor både Rusland og Kina er klar til at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet.
”Det er naivt at tro, at alene sanktioner kan få Rusland til at ændre politik, stoppe angrebet og trække sig ud af Ukraine. Men vi har brug for at sende et signal,” siger han.
SWIFT – det tunge, økonomiske våben
Efter to dages krig i Ukraine blev USA, EU og Storbritannien enige om at udelukke en række russiske banker fra det internationale betalingssystem SWIFT.
SWIFT, der står for “Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication”, gør det muligt for verdens finansinstitutioner at sende og modtage penge tværs af landegrænser. Med udelukkelsen fra SWIFT mister de russiske banker således muligheden for at foretage finansielle transaktioner.
”Udelukkelsen af Rusland fra SWIFT er de facto en handelsblokade. Det er et voldsomt træk, men det er også en voldsom konflikt, der har udviklet sig,” siger Jens Ladefoged Mortensen.
At udelukkelsen fra SWIFT skulle være dråben, der får Putin til at kapitulere, tror han ikke på. Ruslands militære formåen bliver heller ikke påvirket af sanktionerne her og nu. Til gengæld vil den efterhånden meget store pakke af sanktioner gøre livet surt for russerne, hvis krigen trækker ud.
”SWIFT og de andre sanktioner er et langsigtet, økonomisk våben. Forhåbningen er, at folkene omkring Putin efterhånden vil ændre holdning og signalere, at Rusland bør stoppe invasionen og søge indflydelse på anden vis. Om Putin så lytter til det signal, er det helt store spørgsmål,” slutter Jens Ladefoged Mortensen.
Artiklen ligger i forlængelse af historier fra bl.a. Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Læs mere her (kræver abonnement):
Emner
Kontakt
Jens Ladefoged Mortensen
Lektor på Institut for Statskundskab
Mail: jlm@ifs.ku.dk
Tlf.: 35 32 34 48
Simon Halskov
Presse- og kommunikationskonsulent
Mail: sih@samf.ku.dk
Tlf.: 93 56 53 29