Trods mange års indsats: Pirater lurer stadig i Guineabugten

Guineabugten i Vestafrika er en af de regioner, som er hårdest ramt af maritim kriminalitet. I første halvdel af 2018 fandt over 40 procent af alle rapporterede piratangreb på verdensplan sted i Guineabugten. Alene de nigerianske farvande udgjorde 29 procent af verdens piratangreb i denne periode.

Siden har en international militærindsats med dansk deltagelse nedbragt pirateriet i Guineabugten betragteligt. Alligevel måtte netværket G7 ++ Friends of Gulf of Guinea i sidste uge konstatere, at pirateriet i Guineabugten fortsat udfordrer den internationale skibshandel.

Bygger på danskers forskning

I FN’s sikkerhedsråd holdes der også et vågent øje med udviklingen i Guineabugten. Den 31. maj vedtog rådet enstemmigt en tekst (resolution 2634), der opfordrer medlemsstaterne i Guineabugten til at kriminalisere pirateri og væbnet røveri til søs i henhold til deres nationale love. De 15 medlemslande opfordres samtidig til at efterforske, retsforfølge eller udlevere både gerningsmændene og dem, der tilskynder, finansierer eller bevidst faciliterer forbrydelserne.

Til grund for sikkerhedsrådets tekst ligger to videnskabelige rapporter. Den ene, ”Pirates of the Niger Delta”, har Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Statskundskab, som hovedforfatter. Katja Lindskov Jacobsen er glad for, at FN’s sikkerhedsråd kan bruge hendes forskning til den forsatte kamp mod pirateriet i Guineabugten.

”To af rapportens fund, som bl.a. blev fremhævet ved en FN-debat sidste år, er dels at det er relativt få grupper, som står bag piratangrebene – et sted imellem fire og seks – og dels at det faktisk ikke er en type kriminalitet, som piratgrupper og bagmænd tjener voldsomt store penge på. I 2020 indbragte kidnapningspirateriet i Guineabugten omkring 30 mio. kr. i løsesumspenge,” fortæller Katja Lindskov Jacobsen, der til dagligt er tilknyttet Center for Militære Studier.

Efterlyser regional retsforfølgelse

FN’s sikkerhedsråd opfordrer i samme omgang medlemslandene omkring Guineabugten til at udvikle og implementere nationale, maritime sikkerhedsstrategier.

”Guineabugten dækker over et stort område. Maritime sikkerhedsstrategier blandt alle kyststater er afgørende, fordi vi tidligere har set, at piratgrupper er hurtige til at flytte deres aktivitet til det sted i regionen, hvor der er mindst fokus på at forebygge og bekæmpe pirateriet til søs. Hvis nogle lande sætter ind, mens andre lande ikke gør, risikerer man, at pirateriet flytter sig til de steder med mindst fokus på pirateribekæmpelse,” forklarer Katja Lindskov Jacobsen.

Sikkerhedsrådet efterstræber desuden en harmonisering af de retlige rammer for retsforfølgelse af personer, der er involveret i pirateriet.

”Det er et arbejde, som Danmark følger tæt, da det har betydning for muligheden for eventuelt at kunne overdrage tilbageholdne formodede pirater til retsforfølgelse i regionen,” fremhæver Katja Lindskov Jacobsen.

Tidligere i år måtte den danske stat frafalde tiltalen mod de tre formodede pirater, som fregatten Esbern Snare havde ombord. I den forbindelse udtrykte daværende justitsminister Nick Hækkerup et ønske om en model, hvor formodede pirater, anholdt af f.eks. Danmark, kan retsforfølges i regionen.

Husk de underliggende årsager

Endelig understreger FN’s sikkerhedsråd, at der er behov for en omfattende indsats for at forebygge pirateri og tackle de underliggende årsager. En indsats, der skal ske i et samarbejde mellem det internationale samfund og staterne i Guineabugten, regionale organisationer og andre relevante parter.

”Det kræver en omfattende indsats at undgå, at personer, som er involveret i pirateri på forskellige niveauer, ikke blot skifter fra én type kriminalitet til en anden. Her er vores beskrivelse af en typisk piratgruppestruktur relevant, fordi en forebyggelsesindsats ikke alene bør fokusere på de relativt få personer, som tager ud til søs for at kidnappe søfolk fra internationale skibe,” siger Katja Lindskov Jacobsen.

Blandt andre relevante niveauer i strukturen nævner hun de bagmænd, der muliggør piratangrebene ved at sponsorere motorer, både, benzin og andet.

”Derudover er en del personer involveret på et lavere niveau, hvor de f.eks. bevogter gidsler eller laver mad til dem. Hele den struktur skal tænkes ind i en fremadrettet, omfattende forebyggelsesindsats. I modsætning til afskrækkelse kan denne indsats ikke ske fra søsiden – den skal foregå til lands. Her er store udfordringer som udbredt arbejdsløshed og fattigdom, men også de faktorer, som muliggør, at bagmænd kan operere,” konstaterer Katja Lindskov Jacobsen.

Læs rapporten ”Pirates of the Niger Delta” her.