Skovbrande: Når naturen slår tilbage politisk

Menneskeskabte klimaforandringer og miljøproblemer står højt på den internationale dagsorden, og forskningen spiller en central rolle, når det handler om at afdække problemerne og finde politiske svar på udfordringerne.

Men hvilke politiske processer går i gang, i det øjeblik ulykkerne rent faktisk indtræder – når naturen billedligt talt slår tilbage mod det politiske system? Det spørgsmål skal et nyt projekt forankret på Institut for Antropologi undersøge med en bevilling på små 6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond.

I centrum står de omkring 100.000 små og større skovbrande, der i 2019 bredte sig i store dele af Amazonas-bassinet og endte med at indhylle den brasilianske millionby Sao Paolo i røg.

Brasilien, Bolivia og Peru blev alle hårdt ramt af brandene, som skabte politisk opmærksomhed både nationalt og internationalt, hvor klimaaktivister, forskere og politikere advarede om, at den lokale afskovning og omlægning til landbrugsjord bringer verden tættere på et af de klimatiske ’tipping points’. En situation, hvor der opstår uafvendelige forandringer i hele systemet.

De præcise årsager til brandene står ikke i centrum i det nye forskningsprojekt, som har fået titlen ’Fire and Political Alterity in Amazonia’. Det gør derimod de efterfølgende politiske effekter:

”Både videnskabeligt og politisk har der været fokus på, hvad der forårsager klima- og miljøkatastrofer, og hvordan vi kan forebygge dem. Vi vender det rundt og undersøger, hvilke effekter brandene har haft på de politiske processer i de tre lande og internationalt,” fortæller lektor og projektleder Stine Krøijer fra Institut for Antropologi.

Politiske konsekvenser på fire områder

Projektet gennemføres i samarbejde med Universidad Austral i Chile og førende miljøantropologer i både Danmark, USA og Brasilien. Understøttet af lokalt feltarbejde vil projektet kortlægge og analysere skovbrandenes betydning for:

• Skift i nationale og internationale klimapolitikker med fokus på Brasilien og det globale ’tipping point’ kendt som ’the Amazon dieback’. Brandene har således sat ekstra skub i de politiske diskussioner om afskovningen i Amazonas og debatten om landets holdning til international klimaregulering.
• Ændringer af jordrettigheder i grænseområdet mellem Brasilien, Bolivia og Peru, hvor blandt andet oprindelige folks rettigheder er under pres.
• Ny regulering af sojaproduktion og effekten af virksomheders CSR-politikker i forhold til at mindske afskovning i sojaforsyningskædernes yderste led.
• Den politiske udvikling og polarisering, særligt i Bolivia, hvor skovbrandene har bidraget til at ændre det politiske landskab.

Selv om projektet har hovedfokus på skovbrandenes politiske betydning i Sydamerika, kan de ifølge Stine Krøijer samtidig give ny viden om miljøkatastrofers politiske aftryk:

”Andre lande oplever også radikale og abrupte miljøbegivenheder, som sandsynligvis vil blive hyppigere og mere dramatiske med klimaforandringerne. Her er brandene i 2019 en chance for at analysere, hvilke politiske konsekvenser vi kan forvente af sådanne begivenheder. En viden, der kan indgå i politiske scenarier for kommende klimaforandringer.”

Projektet løber frem til 2025. Læs også mere i Danmarks Frie Forskningsfonds pressemeddelelse.