Synkronisering, opmærksomhedskontrol og stress: DFF-støtte til tre psykologi-projekter

Kan træning af opmærksomhedskontrol og hukommelseskontrol hjælpe unge patienter med OCD? Det er spørgsmålet i det første af tre projekter fra Institut for Psykologi, som Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) nu vil støtte.

Lektor og studieleder Signe Allerup Vangkilde anfører projektet ’Attention, Memory, and Emotion Management in OCD-patients’, som modtager 2,9 mio. kr. fra DFF.

”I dette projekt undersøges for første gang hypotesen, at god opmærksomhedskontrol er afgørende for at kunne holde de uvelkomne minder ude af tankerne. Projektets andet formål er at undersøge, hvorvidt træning af opmærksomhedskontrol og hukommelseskontrol hjælper unge patienter med OCD,” står der i projektbeskrivelsen.

Et af kernesymptomerne ved OCD er gentagne, uønskede tvangstanker, som mange ikke har held med at kontrollere trods ihærdige forsøg. Forskerne vil udvikle en kognitiv træningsopgave i form af en smartphoneapp, der gradvist øger kontrollen over hukommelse og opmærksomhed igennem en halv times daglig træning i en uge.

Projektet udføres i samarbejde med Psykiatrisk Center København, University of Cambridge samt Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Barndomsstress og arbejdstraumer

Lektor og studienævnsformand Karen-Inge Karstoft skal med en bevilling på 2,9 mio. kr. undersøge, om kombinationen af stressbelastninger i barndommen og traumatiske oplevelser i professionelle sammenhænge øger risikoen for psykiske lidelser.

”Personer ansat i højrisikojobs, f.eks. i militæret eller ved politiet, har øget risiko for udsættelse for traumatiske oplevelser i tjenesten og som følge deraf at udvikle psykiske lidelser. Flere års forskning har desuden vist, at stressbelastninger i barndommen ligeledes medfører øget sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser i voksenlivet,” står der i beskrivelsen af projektet ’Adverse childhood experiences and high-risk employment: Early risk factors for adult psychopathology’.

Forskningsprojektet vil – med afsæt i registerdata for militært udsendte, politibetjente og en civil sammenligningsgruppe – sigte mod flere mål. For det første at estimere forekomsten, graden og varigheden af stressbelastninger i barndommen på tværs af populationerne. For det andet at estimere sammenhængen mellem stressbelastninger i barndommen og psykiske lidelser i voksenlivet på tværs af populationerne.

Endelig skal projektet undersøge, om stressbelastninger i barndommen og traumatiske oplevelser i professionelle sammenhænge interagerer og dermed øger risikoen for psykiske lidelser yderligere.

Forældres og spædbørns synkronisering

Professor Victoria Southgate får 6,2 mio. kr. af DFF til at undersøge, om synkronisering mellem forældre og spædbørn bidrager til børnenes udvikling af selvrepræsentation. Projektet, der hedder ‘Caregiver-infant synchrony and the development of the social brain’, vil også undersøge, hvilken rolle hormonet oxytocin spiller i processen.

”De fleste forældre er uvidende om, at deres interaktion med deres spædbørn består af meget synkrone bevægelser, og at denne synkronisering spiller en vigtig rolle i spædbarnets udvikling. Hvordan synkronisering bidrager præcist, er uklart, men en hypotese er, at den forsinker fremkomsten af en særskilt selvrepræsentation og holder spædbarnets opmærksomhed rettet mod andre, deres primære kilde til information til læring,” står der i projektbeskrivelsen.

Projektet sigter mod at opfange adfærdssynkronisering mellem mødre og spædbørn, ved hjælp af bærbare accelerometre under naturlige interaktioner. Ved hjælp af disse data sigter forskerne mod at udvikle nye værktøjer til at ekstrahere synkronisering ved hjælp af maskinlæring (automatisk læring).

Ved at kombinere data indsamlet 'i naturlige omgivelser' med mere traditionelle laboratoriebaserede metoder sigter vi mod at undersøge, om moder-spædbarnssynkronisering bidrager til udviklingsforløbet af selvrepræsentation, målt med neuro- billeddannelsesmetoder.