6. februar 2023

Danskernes syn på andres livsstil kommer under lup

Bevilling

Hvordan rangerer vi forskellige livsstile? Og i hvilken grad diskriminerer vi andre mennesker på grund af deres smag og interesser? Det skal et nyt forskningsprojektet støttet af ROCKWOOL Fonden give svar på.

Koncert
Valg og forbrug af kultur, fritidsaktiviteter og andre livsstilsfaktorer påvirker vores sociale status. Et nyt projekt vil gå i dybden med hvordan. Foto: Colourbox

Når vi fortæller om vores seneste golfrejse til Italien, teknokoncerten med vennerne eller turen til Lalandia, siger det ikke kun noget om vores forskellige interesser. Det vidner også om vores præferencer og måde at leve på, som kan have stor betydning for, hvordan andre opfatter os.

Nu skal et nyt forskningsprojekt med støtte fra ROCKWOOL Fonden kortlægge danskerne syn på livsstilspræferencer og teste, hvordan vi bedømmer andre mennesker ud fra deres valg og forbrug af bl.a. mad, musik, sport og andre fritidsaktiviteter. Er vi f.eks. mere tilbøjelige til at opfatte operaelskeren med den ’højkulturelle’ livsstil som klogere, dygtigere og mere succesfuld end naboen med smag for krebinetter og schlagermusik?

”Diskrimination på grund af race, køn og religion kender de fleste til. Vi vil gerne blive klogere på en type af diskrimination, som mange nok er mindre bevidste om,” fortæller professor Mads Meier Jæger, der over de kommende fire år vil stå i spidsen for projektet på Sociologisk Institut.

I sidste ende handler det om at afdække, hvordan og i hvilken grad livsstilsdiskrimination bidrager til den økonomiske og sociale ulighed i samfundet.

”Det er vigtigt være opmærksom på, hvordan og i hvor høj grad vi uddrager information om andre mennesker ud fra deres livsstil, fordi livsstilen sjældent giver et dækkende billede af en persons kompetencer og personlighed. Det kan i værste fald føre til forskelsbehandling og større ulighed. F.eks. kan kvalificerede jobansøgere blive fravalgt, hvis vi bevidst eller ubevidst lægger stor vægt på, hvordan andre vælger at leve.”

Livsstiles indbyrdes hierarki og sociale betydning

Konkret skal projektet kortlægge og analysere vores syn på livsstile gennem to delundersøgelser:

  • Først vil et repræsentativt survey undersøge, hvilken status danskere tillægger udvalgte livsstilsmarkører, dvs. præferencer, på områder som mad, fritidsaktiviteter, musik og andre kulturformer. Målet er kunne rangere og gruppere livsstilsmarkørerne i et hierarki og samtidig undersøge betydningen af variable som respondenternes køn, alder, bopæl, uddannelse mv.

  • Efterfølgende skal et andet repræsentativt udvalgt af danskere forholde sig til en række konstruerede persontyper, hvor oplysningerne om deres livsstil varierer, mens jobbeskrivelse, køn og alder er konstant. Deltagerne skal med afsæt i beskrivelserne angive, hvor højt de rangerer personen på en række parametre for personlige egenskaber og social status – f.eks. om personen er god til sit job, tillidsskabende, respekteret eller tjener godt.

 
I kombination vil de to delundersøgelser bl.a. give ny viden om, hvilke livsstilsmarkører der vejer tungest og sætter de største sociale aftryk. Det er der ifølge Mads Meier Jæger brug for.

”Vi har inden for sociologien en stærk tradition for at beskrive forskellige former for livsstile og deres markører. Men vi ved faktisk kun lidt om årsagssammenhængene mellem de konkrete former for livsstil, vores syn på andre mennesker, og i hvor høj grad det bidrager til diskrimination og ulighed. Det retter studiet op på.”

Hør også Mads Meier Jæger fortælle bredt om sit arbejde med betydningen af kulturel smag og livstil som gæst i Weekendavisens podcast '24 spørgsmål til professoren' fra den 6. februar 2023. 

Kontakt

Mads Meier Jæger
Professor, Sociologisk Institut 
E-mail: mmj@soc.ku.dk
Telefon: 35 32 32 84 

Emner

Læs også