13. juni 2023

Seniorforsker: FN’s indsamling af flygtninges biometri bør gentænkes

Flygtninge

FN’s Flygtningehøjkommissariat har konsulteret ti eksperter fra hele verden vedrørende organisationens politik for registrering, identitetsstyring og biometri, heriblandt Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Statskundskab. Hun er bekymret for, FN’s omfattende brug af biometri kan få utilsigtede konsekvenser.

Flygtning får scannet sit fingeraftryk.
UNHCR bruger biometriske data, såsom fingeraftryk og iris, til at identificere alle de personer, som organisationen leverer assistance til. Foto: UNICEF Ethiopia, Flickr

For ti år siden var det kun i ganske få tilfælde, at FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, gjorde brug af biometri. Det har imidlertid ændret sig meget. Nu registrerer UNHCR biometriske data fra alle dem, de leverer hjælp til.

I 2022 skrev UNHCR, at de gjorde brug af biometri i 79 operationer globalt. Med andre ord har UNHCR enorme mængder sensitive biometriske data fra flygtninge, som organisationen har registreret.

Den omfattende indsamling og opbevaring af personfølsomme data var på dagsordenen, da UNHCR konsulterede ti eksperter i sidste uge. Katja Lindskov Jacobsen, der var blandt eksperterne, giver her svar på nogle af konsultationens centrale spørgsmål.

Hvilke udfordringer giver brugen af flygtninges biometriske oplysninger?

”Udfordringerne med UNHCR’s brug af biometri er mange. Man kan måske lidt groft opdele dem i tre kategorier: før, under og efter. Før er der f.eks. udfordringer med, om man egentlig kan tale om informeret samtykke, når en flygtning bliver bedt om at registrere sit fingeraftryk, når personen henvender sig til UNHCR for at bede om livsvigtig nødhjælp. Personen kan tro, at hvis man ikke indvilliger i at få registreret sine biometriske data, kan det have betydning for ens adgang til nødhjælp.”

”Under den periode, hvor UNHCR opbevarer millioner af flygtnings sensitive biometriske data i centrale databaser, er der udfordringer med at sikre den data. Dertil kommer helt afgørende spørgsmål om, hvordan, hvornår og med hvem den data eventuelt deles – og om flygtninge overhovedet bliver gjort opmærksomme på, at det sker. ’Efter’ handler et af de helt centrale spørgsmål om, hvor længe den data beholdes. Pt. beholder UNHCR den for evigt. Det har mange sat spørgsmålstegn ved nødvendigheden af.”

Hvad er risikoen ved at registrere flygtningenes biometriske data?

”Der er desværre ret mange risici. Et eksempel, som dog ikke direkte omhandler UNHCR, men som tydeligt illustrerer én form for risiko, så vi i Afghanistan i august 2021, da vestlige koalitionsstyrker forlod landet i stor hast. Her endte den biometriske data, som de vestlige styrker havde indsamlet fra deres afghanske samarbejdspartnere, i hænderne på Taliban – for hvem den data ikke repræsenterede et fingeraftryk fra en velmenende samarbejdspartner, men derimod fra folk, som havde samarbejdet med fjenden.”

”At biometriske data kan ende hos aktører, som bruger dem til andre formål end dem, de oprindeligt var indsamlet til, er en meget alvorlig risiko.”

Hvordan forholder UNHCR sig til de udfordringer, du nævner?

”Der er virkelig sket meget, siden UNHCR først begyndte at bruge biometri. Det er i sig selv vigtigt, at FN nu har langt større fokus på spørgsmålet om beskyttelse af den sensitive data, de indsamler. Den konsultation, jeg lige har bidraget til, var blot et af mange initiativer, som UNHCR har iværksat, herunder en række praktiske og tekniske tiltag. UNHCR har også revideret deres politikker for flygtningeregistrering, så de har langt mere fokus på beskyttelse af biometrisk data og principper for, hvordan den data håndteres.”

Hvordan kan brugen af flygtninges biometriske data gøres endnu mere forsvarlig?

”Der er en lang liste af ting, man bør overveje inden for alle de tre områder – før, under og efter. Man bør bl.a. overveje, hvor længe det er nødvendigt for UNHCR at beholde den data, man indsamler. Men også om det er nødvendigt at indsamle biometri fra alle de millioner af flygtninge, som UNHCR beskytter og leverer nødhjælp til.”

”Jo mere biometrisk data UNHCR indsamler og opbevarer, desto større kan risikoen være for, biometriske data indsamlet i forbindelse med velmente nødhjælpsindsatser kan blive anvendt på måder, som få uønskede, negative konsekvenser for nogle af verdens i forvejen mest udsatte individer. Det gælder f.eks., hvis UNHCR deler biometriske data med det land, som flygtninge er flygtet fra, f.eks. fordi de var i fare for at blive udsat for overgreb af en regering, som derfor ikke bør få adgang til så sensitive data om udsatte personer.”

Katja Lindskov Jacobsen

Katja Lindskov Jacobsen er seniorforsker ved Institut for Statskundskab og Center for Militære Studier. I sin forskning fokuserer hun på interventioner og sikkerhed, herunder brug af biometrisk data.

Kontakt

Katja Lindskov Jacobsen
Seniorforsker, Institut for Statskundskab og Center for Militære Studier
Mail: kj@ifs.ku.dk 
Tlf.: +45 35 33 38 69

Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk 
Tlf.: +45 93 56 53 29

Emner

Læs også