Forskere vil styrke borgernes indflydelse på den grønne energiomstilling

Danmark står foran milliardinvesteringer i udbygningen af vedvarende energi og opførelsen af såkaldte ’power-to-x-anlæg’, der omdanner grøn elektricitet til transportable og fleksible energiformer som brint, ammoniak og metanol.

Men opbygningen af en klimavenlig energisektor rummer også kimen til konflikt og lokal modstand, når store anlæg skal opføres rundt om i landet.

Borgere og lokale interessenter kan med rette føle sig overset, hvis myndigheder og virksomheder ignorerer dem før opførelsen af store anlæg til energiproduktion.

Den risiko skal et nyt forskningsprojekt, forankret på Københavns Universitet og medfinansieret af Innovationsfonden, nu tage hånd om i tæt samarbejde med en række energivirksomheder. Målet er at udvikle og teste en model for, hvordan virksomheder og myndigheder bedre kan involvere borgere og lokalsamfund i den grønne energiomstilling.

Ud fra andre undersøgelser skønner forskerne, at lokal modstand i dag sætter en stopper for 10-15 procent af alle projekter inden for den grønne energisektor. Derfor handler projektet i høj grad om at forebygge unødige konflikter og forsinkelser.

”Borgere og lokale interessenter kan med rette føle sig overset, hvis myndigheder og virksomheder ignorerer dem før opførelsen af store anlæg til energiproduktion. Men borgergrupper kan også slå igen, hvis de gennem sociale medier og lokale netværk vælger at mobilisere modstand mod et projekt. Vi vil derfor undersøge, hvordan vi kan sikre og udvikle en god dialog mellem alle parter,” siger lektor og antropolog Simon Westergaard Lex om arbejdet, der er medfinansieret af Innovationsfonden med 7,5 mio. kroner.

Konkrete værktøjer til virksomheder og myndigheder

Projektet er forankret på Institut for Antropologi på Københavns Universitet, men involverer også forskere fra Institut for Statskundskab og Det Juridiske Fakultet. Desuden er en række virksomheder, der arbejder med udviklingen af power-to-x-projekter, med som partnere.

Den brede, tværfaglige indsats skal både sikre, at modellen for borgerinddragelse munder ud i en række anbefalinger til dialogen med borgere, og afdække, om de nuværende politiske og juridiske rammer er gode nok. Det sker gennem tre delprojekter:

• Simon Westergaard Lex fra Institut for Antropologi vil som overordnet projektansvarlig stå i spidsen for en bred kortlægning af erfaringer med borgerinddragelse, der samtidig udvikler og tester god praksis med afsæt i tre power-to-x-projekter placeret i Esbjerg, Aalborg og på Bornholm.

• Professor Lars Tønder fra Institut for Statskundskab har i projektet særligt fokus på brugen af såkaldte borgerting som en måde at lade lokale borgere diskutere og afveje forskellige lokale interesser og politiske hensyn. Modellen kendes fra andre politiske processer på klimaområdet.

• Endelig bliver lektor Beatriz Martinez Romera fra Det Juridiske Fakultet ansvarlig for projektets tredje ben, en analyse af de juridiske rammer for borgerengagement i anlægsprojekter inden for energiområdet, herunder ’Loven om fremme af vedvarende energi’.

For Simon Westergaard Lex er det vigtigt, at projektet ender med at give konkrete, organisatoriske redskaber og anbefalinger, som virksomheder og myndigheder kan benytte i dialogen med borgere og lokalsamfund. Og det er ikke kun et spørgsmål om ’risk-management’.

”Politiske beslutningstagere og erhvervslivet er naturligt nok bekymret for borgerprotester. Men dette projekt handler også om at styrke den demokratiske proces gennem dialogen med den enkelte borger, det lokale civilsamfund og på det overordnede politiske niveau. Projektet har på den måde et demokratisk perspektiv, som forhåbentlig også kan føre til bedre løsninger,” siger Simon Westergaard Lex.