Jeppe Druedahl: Økonomisk viden er også vigtig for ikke-økonomer

I kraft af den økonomiske turbulens, som den vestlige verden oplever, er samfundsdebatten særligt fyldt med tal og statistikker i øjeblikket. Det er imidlertid en tendens, som har være stigende gennem det seneste århundrede, mener Jeppe Druedahl, lektor ved Økonomisk Institut.

”Der laves fortsat mere og mere politik på baggrund af økonomiske analyser, som identificerer problemstillinger eller mulige løsninger. I takt med den udvikling bliver det vigtigere at forstå, hvordan økonomer tænker og arbejder,” vurderer han.

En menu af muligheder

Hvis man som ikke-økonom gerne vil forstå grundbegreberne i økonomi, så kommer man ikke uden om udtrykket ’alternative omkostninger’, nævner Jeppe Druedahl som det første.

”Økonomer tænker hele tiden i alternative omkostninger. Selvom det ikke umiddelbart koster mig noget at tage på stranden, koster det mig alligevel noget i den forstand, at jeg kunne have gjort noget andet. Jeg kunne f.eks. have arbejdet i en time, tjent nogle penge og købt noget, jeg synes var sjovt,” siger han.

I samme boldgade er ordet ’mulighedsrum’. Der er meget lidt, som er nødvendigt inden for økonomi, men nogle problemer kan man ikke komme udenom.

”Hvis vi analyserede os frem til, at de offentlige udgifter vedvarende ville være højere end de offentlige indtægter, så ville det på et eller andet tidspunkt gå galt. Det er et nødvendigt problem at adressere, men der er ikke nogen nødvendighed i forhold til, hvordan man skal løse problemet. Økonomens vigtigste opgave er at opliste menuen af muligheder,” påpeger Jeppe Druedahl.

Modeller er nyttige – og fejlbarlige

Når det kommer til økonomens arbejdsmetoder, så er modellerne helt essentielle.

”Vores modeller er matematiske og på den måde komplicerede. Men selv hvis man ikke forstår, hvordan økonomiske modeller fungerer, kan man få meget ud af at forstå, hvordan økonomer anvender modellerne, mener Jeppe Druedahl og uddyber:

Alle modeller er fejlbarlige, men kan alligevel bruges til et eller andet. Derfor er det afgørende at forstå, hvad modellen er designet til at kunne, fremhæver Jeppe Druedahl.

”Rigtig meget økonomi er rent empirisk videnskab, der bruges til at forstå, hvad der sker i samfundet. Ofte er vi økonomer interesserede i at afdække, om noget forårsager noget andet, eller om der blot er en sammenhæng – eller måske slet ingen sammenhæng,” siger han og fortsætter:

”Også for almindelige borgere er det nyttigt at vide noget om modelarbejdets afsøgning af årsag og virkning. Det er en viden, som f.eks. kan klæde dig på til at vurdere de fakta, som bliver nævnt i aftenens tv-debat,” siger han.

Jeg tror, mange mennesker faktisk føler, at samfundet er drevet af nogle kræfter, som ikke kan styres – eller som de i hvert fald ikke kan være med til at styre. I virkeligheden er der meget vide rammer for, hvilke økonomiske beslutninger, man kan tage for at styre udviklingen i den retning, man ønsker

Meget få naturlove

Jeppe Druedahl ser en tendens til, at politikere bruger økonomiske vilkår til at anvise én nødvendig vej at gå. Aktuelt argumenterer regeringen for, at det er nødvendigt at afskaffe Store Bededag, hvis vi skal have råd til at investere i Forsvaret.

Der er imidlertid meget få ting, der er hugget i granit, når det handler om samfundsøkonomien.

”Jeg tror, mange mennesker faktisk føler, at samfundet er drevet af nogle kræfter, som ikke kan styres – eller som de i hvert fald ikke kan være med til at styre. I virkeligheden er der meget vide rammer for, hvilke økonomiske beslutninger, man kan tage for at styre udviklingen i den retning, man ønsker,” påpeger han og uddyber:

”Hvis man vil sænke uligheden, er der et utal af veje, man kan gå: Man kan f.eks. hæve nogle skatter på de højere indkomster, lægge skatter på formuer, lempe skatten i bunden eller øge et tilskud til småt bemidlede. Der er trade-offs, men der er også masser af muligheder.”